Debat

Ny lov: God pædagogik i børnehøjde

DEBAT: Den nye, styrkede læreplan er et modigt og rigtigt svar på, hvordan vi kan give alle børn den læring, trivsel og udvikling, de har brug for. Opgaven er nu at realisere planen i landets dagtilbud, skriver Andreas Rasch-Christensen og Anne Kjær Olsen.

Den nye dagtilbudslov sætter i følge Andreas Rasch-Christensen og Anne Kjær Olsen fokus på dagtilbuddenes store betydning for især udsatte børn.
Den nye dagtilbudslov sætter i følge Andreas Rasch-Christensen og Anne Kjær Olsen fokus på dagtilbuddenes store betydning for især udsatte børn.Foto: Colourbox
Jenny Emilie Bendix Becker
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Rasch-Christensen og Anne Kjær Olsen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College, og uddannelseschef, Københavns Professionshøjskole

De fleste kender til betydningen af tidlige indsatser. Nobelpristager James Heckmans samfundsøkonomiske forskning er blevet tæppebombet ud over den danske medieverden, selvom den egentlig ikke er ny eller overraskende. Den viser, at det er bedre at investere tidligt i børns liv end at vente. Specielt for udsatte grupper er det helt centralt.

Det står ikke lysende klart, hvilke typer af tidlige investeringer eller indsatser der er gode, men Heckman har betydet meget for de politiske drøftelser og prioriteringer af dagtilbudsområdet. Det har fået politikere på Christiansborg og på landets rådhuse til at indse, at de tidlige år af et barns liv er helt afgørende, og det har givet et stærkt, fælles fokus på dagtilbuddenes store betydning.

Lad børn være børn
Men hvad er så gode indsatser eller god pædagogik i de danske vuggestuer og børnehaver? Det er ikke kun at understøtte børns sproglige og matematiske udvikling så tidligt som muligt. Det er vigtigt, men lige så væsentligt er det at understøtte barnets sociale og emotionelle udvikling. Læring bor ikke i det enkelte barn. Læring skabes af miljøerne. Miljøer, hvor børn er sammen i fællesskaber, og hvor voksne udfordrer dem ud fra et børneperspektiv.

Debatten fokuserer meget på, hvad børn skal blive til. Det er dog netop ved at lade dem være børn, at vi ruster dem til livet og fremtiden. Det betyder ikke, at de voksne har mindre betydning eller skal blande sig udenom.

Fakta
Bland dig i debatten.
Skriv til [email protected]

Pædagogiske beslutninger er usynlige – og vigtige
De professionelle voksne i de danske dagtilbud er helt afgørende for at skabe kvalitet i miljøerne. De træffer uhyre mange pædagogiske beslutninger hvert evig eneste minut. Det kan være, når de voksne overvejer, om de skal blande sig i børnenes spontane leg for at guide dem i nye retninger eller fastholde nogle børn i legen. Det kan være, når man lader børnene selv tage sandaler på i garderoben eller dække frokostbordet, selvom det tager lang tid.

Alle disse pædagogiske valg er ofte usynlige. Det gør dem bestemt ikke mindre væsentlige.

Legen skaber mening og værdi
Tilsvarende fokuseres der ofte på legens afledte effekter. Leg kan udvikle bevægelse, når børn løber eller cykler om kap. Den kan udvikle sociale relationer, når børn indtager forskellige roller, når hulen skal bygges. Men leg har også betydning i sig selv. Den skaber mening og værdi, og den pendulerer mellem det fiktive og den virkelige verden. Bananen bliver til en telefon og grenen til et sværd. Leg og det at have nogle at lege med er helt afgørende for børns oplevelser i danske dagtilbud.

For det er i høj grad god pædagogik i dagtilbuddene, der kan sikre, at alle børn får et godt liv.

Andreas Rasch-Christensen og Anne Kjær Olsen

En modig læreplan
Når den nye dagtilbudslov i denne uge endeligt vedtages i folketinget, har Danmarks politikere lyttet til og taget konsekvensen af denne pædagogiske viden. Det er både rigtigt og modigt, at regeringen med børneminister Mai Mercado i spidsen med den nye styrkede læreplan lægger vægten på leg, børnefællesskaber, det brede læringssyn og de gode læringsmiljøer, der både er spontane, rutineprægede og planlagte.

God pædagogik kan sikre et godt liv
Dagtilbudsreformen kan – som overordnet ramme og vel at mærke kun, hvis vi kan og vil realisere dens potentiale – være svaret på, hvad gode tidlige indsatser kan være. For det er i høj grad god pædagogik i dagtilbuddene, der kan sikre, at alle børn får et godt liv.

Og netop ’god pædagogik’ er kompleks og indviklet - og samtidig helt enkel og ligetil. Det er for eksempel bleskift af en nærværende voksen, det er trøst og opmærksomhed, muligheden for at øve sig på selv at hælde mælk op, det er pædagogen, der lytter intenst, en hånd, der rækker frem og hjælper barnet ind i legen, det er hjælp til at øve sig i at sige ’k’ og at give skeen i hånden på det lille barn, så hun selv kan spise maden.

Barnets betydningsfulde voksne skal samarbejde
Reformen bygger også på en styrkelse af samarbejdet med forældrene. Anerkendelse, tillid og respekt på tværs af dagtilbud og hjem gør en stor forskel for barnets trivsel, læring og udvikling. Alle børn skal opleve, at de betydningsfulde voksne i deres liv samarbejder til gavn for barnet og det fællesskab, som dagtilbuddet udgør. Og forældresamarbejde er ikke bare forældrebestyrelse, sommerfest og juleklip. Det er i den grad også, når det pædagogiske personale i det daglige og med afsæt i deres faglige indsigt involverer forældrene i, hvordan barnet udvikler sig, trives og lærer.

Forældre og familier er forskellige, og dygtigt pædagogisk personale skal tage højde for det og tilpasse samarbejdet til den enkelte familie.

Tid, ressoucer og rammer
Når vi som samfund skal realisere potentialet ved den styrkede læreplan og en ny dagtilbudslov, skal landets dagtilbud gives nødvendig tid, ressourcer og rammer til at udvikle god pædagogik for alle børn. Her har både folketing, kommuner og professionshøjskoler, der uddanner og videreuddanner det pædagogiske personale, en stor, fælles og vigtig opgave foran os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.

Anne Kjær Olsen

Videreuddannelsesleder, Københavns Professionshøjskole
cand.mag. i pædagogik (Københavns Uni. 2000)

0:000:00