Dansk Erhverv: Husk disse 6 ting i genåbningen af socialområdet

DEBAT: Vi skal for alt i verden undgå skrækscenariet, hvor de mest udsatte borgere fortsat er utrygge ved den hjælp, de får, når krisen er ovre, skriver Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Af Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Selvom jeg egentlig er ukuelig optimist og generelt ser lyst på tingene, er der grund til at dele nogle scenarier for velfærdsdanmark efter coronakrisen. Scenarier, som hvis de bliver til virkelighed vil svække borgernes frie valg og opgaveløsningen i kommunerne.

Når man råber ulv, har man imidlertid også en forpligtelse til at fortælle, hvordan vi undgår at blive bidt. Derfor vil jeg selvfølgelig også pege på løsninger, der bringer os ud af krisen.

Skrækscenariet
I skrækscenariet fortsætter borgere og kommuner med at aflyse hjemmehjælp og handicaphjælp af frygt for at blive smittet med covid-19. Unge bliver væk fra deres opholdssteder. Beskæftigelsesindsatsen står stille, og få eller ingen borgere visiteres til kurser.

Når jeg skriver, at det er et skrækscenarie, så er det, fordi der er tale om helt nødvendige indsatser, som skal hjælpe borgerne med at få så godt og helt et liv som muligt. Hvis der ikke kommer gang i disse indsatser igen - så skader det i sidste ende de udsatte borgere med behov for hjælp. 

Den anden side af skrækscenariet er, at de ikke-offentlige leverandører må sende medarbejdere hjem, og kommunerne afviser at betale for de aflyste opgaver. Det udfordrer likviditeten hos virksomhederne, og dem, der ikke går konkurs, må nedskalere deres kapacitet og aktiviteter markant.

Markant færre leverandører
Når krisen er ved at være ovre, risikerer vi, at der er markant færre leverandører i kommunerne. Det kan få mange kommunalbestyrelser til at konkludere, at så længe der er rigelig kapacitet hos kommunens egne tilbud (de har jo også ligget stille og trænger til aktivitet), er der ingen grund til udbud og konkurrenceudsættelse. Covid-19 bliver i dette scenarie til et påskud for hjemtagelse af opgaver.

Mens mange aktiviteter har ligget stille, har andre haft ekstra travlt. Mennesker med handicap, der har behov for respiratorhjælp kan ikke skrue ned for hjælpen. På landets bo- og opholdssteder er der fyldt døgnet rundt, for de normale dagsaktiviteter er mange steder lukkede.

På plejehjem og væresteder kæmpes der for at skabe en så normal hverdag som muligt uden besøg eller ”normal udgang”. Alle steder betyder manglende adgang til test og værnemidler – i hvert tilfælde i krisens første måned – at mange er utrygge eller direkte bange.

Hvis frygten gror fast
Et skrækscenarie er, at frygten gror fast. At de mest udsatte borgere, når krisen er ovre, fortsat er utrygge ved den hjælp, de får. At social- og sundhedshjælpere og socialpædagoger bliver set som mulige smittespredere frem for varme, kompetente hænder. At man ikke tør give børnebørnene et kram og alle andre et godt gammeldags håndtryk.

Manglen på værnemidler og test risikerer med andre ord at forårsage et uopretteligt tillidsbrud. Det er dybt kritisk.

Hvis vi skal bevare tilliden til velfærden, det frie valg og kvalitet i opgaveløsningen, skal vi huske seks elementer i genåbningen af Danmark:

1) Lige adgang til værnemidler
Ikke-offentlige velfærdsleverandører skal have samme adgang til test og værnemidler som offentligt ansatte. Er man handicaphjælper, hvor smitten til borgere med f.eks. ALS eller muskelsvind risikerer at være fatal, skal man ikke risikere at stå uden essentielle værnemidler som masker og visirer.

2) Der kan først slækkes på eksisterende besøgs- og opholdsrestriktioner på det sociale område, når der foreligger beredskabsplaner i kommunen
De store byer har været hurtige til at formulere beredskabsplaner i dialog med de sociale aktører. En plan for, hvad der sker i det tilfælde at en socialt udsat eller svag borger bliver smittet må være en forudsætning for at man kan slække på eksisterende restriktioner.

3) Mulighed for test i hjemmet
Dette gælder særligt ældre og svage borgere, for hvem det gælder, at ethvert sygehusbesøg er ressourcekrævende for såvel den enkelte borger som pårørende/plejehjem. Derfor bør der være mulighed for, at der også kan testes i eget hjem enten ved plejepersonale (f.eks. sygeplejersker) eller en udkørende testfunktion.

4) Udvidet testkapacitet for alle medarbejdere på velfærdsområdet
Det er afgørende, at såvel medarbejdere som brugere og pårørende trygt kan færdes og interagere i det daglige. Derfor skal der være let og uhindret adgang til test for såvel smitte som – når det er muligt – antistoffer for plejepersonale og lignende grupper.

5) Lokal selvbestemmelse
På det sociale område har der indfundet sig en god hverdag og rytme i den nuværende situation. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at man alle steder åbner for besøg og fri adgang til disse steder, før det kan ske uden at underminere brugernes tryghed. Derfor skal ledelsen på det enkelte tilbud gives mulighed for at opretholde restriktioner på f.eks. besøg og forsamlinger baseret på en konkret vurdering.

6) Fleksibilitet i aftaler med ikke-offentlige leverandører i de kommende måneder
Kommuner skal fortsætte betaling for den aftale hjælp, selvom denne måtte blive aflyst med henvisning til covid-19. Det forudsætter større fleksibilitet i aftaler mellem kommuner og ikke-offentlige leverandører, så leverandøren ikke lider tab. Dette er afgørende for at sikre, at der på den anden side af en muligt langstrakt krise er ikke-offentlige tilbud til rådighed borgere, der modtager hjælp i eget hjem eller skal deltage i beskæftigelsestilbud.

Danmark er kendt som et land med høj tillid mellem mennesker og mellem myndigheder og virksomheder. En aftale er en aftale, og så giver man hånd. Selvom vi ikke må give hånd på grund af covid-19, er der ingen grund til, at vi skal give køb på den gensidige tillid og det gode samarbejde mellem det offentlige og private.

Forrige artikel Lev Uden Vold: Find flere langvarige løsninger på vold i familien Lev Uden Vold: Find flere langvarige løsninger på vold i familien Næste artikel Isobro: Velgørende organisationer skal have bedre mulighed for momsrefusion Isobro: Velgørende organisationer skal have bedre mulighed for momsrefusion
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.