Dansk Erhverv: Kommunernes økonomiaftale kan føre til mindre velfærd for pengene

Hvordan får vi mest mulig velfærd for pengene? Det er omdrejningspunktet for økonomiaftalen 2024, som trækker på anbefalingerne fra Ekspertudvalget på socialområdet.

Det er dog et stort problem at både anbefalingerne og økonomiaftalen tager afsæt i, at kommunerne selvfølgelig leverer den bedste velfærd for pengene.  

Men der eksisterer ikke et data- og vidensgrundlag til at kunne konkludere, at vi får mest muligt for pengene hos kommunerne. Vi har i Dansk Erhverv stor forståelse for, at de kommunale udgifter til socialområdet skal hegnes ind. Men det bør ske på et solidt grundlag med viden om, hvad velfærden koster, og hvad der virker - på tværs af ejerskabsformer.

Derfor er det skadeligt, at anbefalingerne er blevet spændt for en politisk vogn. Endda på trods af, at Torben Tranæs, som formand for Ekspertudvalget, tydeligt understreger, at forudsætningerne for at gennemføre anbefalingerne ikke er til stede. Og hvilke konsekvenser kan det så have?  

En udvanding af tilbud

I økonomiaftalen indgår et takstloft hos tilbud med selvmøderprincip. Det vil sige kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger, hvor borgeren selv kan henvende sig og få ophold uden forudgående kommunal visitation.

Et takstloft er skadeligt for kvaliteten af disse tilbud, idet der kan være enorme forskelle blandt tilbuddene. Hvis man indfører et takstloft, uden forståelse for kompleksiteten i hvert tilbud samt målgruppers behov og indsats, kan det betyde en udvanding af den kvalitet og faglighed, som disse tilbud kan give.   

Vi kan ikke sammenligne udgiften på et ikke-offentligt tilbud med et offentligt

Tony Bech
Branchedirektør, Dansk Erhverv

Som Ekspertudvalget selv peger på, vil der være behov for at fastsætte forskellige takstlofter, både inden for det overordnede område, men også inden for det enkelte delområde.

Ellers vil det betyde, at disse vigtige samfundsaktører – som hjælper dem, der falder igennem velfærdssamfundet finmaskede net – ikke kan give den kvalitetsstøtte, som mange udsatte har brug for.   

Afspecialisering blandt visse tilbudstyper  

Borgere, der er visiteret til visse tilbudstyper, har i dag ret til frit valg af botilbud. Der lægges dog op til en beløbsgrænse for et alternativt tilbud på 0 procent, så borgeren kun kan vælge et alternativt tilbud, hvis prisen ikke overstiger prisen for det tilbud, som kommunen har visiteret til.   

Det kræver, at taksterne er reelt sammenlignelige. Men vi kan ikke sammenligne udgiften på et ikke-offentligt tilbud med et offentligt, da omfanget af udgifter ikke er identiske. Vi kan i dag ikke sammenligne udgiftsniveauer på målgrupper og diagnosegrupper. Dette påpeges også af Ekspertudvalget. 

Tiltaget kan derfor medføre en udhuling af de højt specialiserede tilbud, som modtager de komplekse borgere.

Hvis takstniveauet bliver sat efter den laveste kommunale barre, så ser vi en markant risiko for, at borgere ikke længere vil kunne modtage det rette tilbud, da de højt specialiserede tilbud ikke længere vil kunne eksistere med en udhuling af økonomien.   

Kommunalisering af botilbuddene

En tredje bekymring ved aftalen er, at den kommunale botilbudskapacitet udbygges på bekostning af kvalitet, hvor der i høj grad også vil blive hjemtaget tilbud. Det skal en ekstraordinær lånepulje til kommunerne på 1,5 milliarder over de næste tre år være med til at understøtte.  

De kommunale styringslogikker får på den baggrund forrang over kvalitet i botilbuddene til borgerne

Tony Bech
Branchedirektør, Dansk Erhverv

Derudover lægges der op til, at anlægsudgifterne forbundet med etablering af botilbud efter serviceloven og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven, vil blive undtaget den kommunale anlægsramme. Herudover kommer en formaliseret koordinering for etablering af tværkommunale og regionale tilbud i regi af rammeaftalesamarbejdet, så kommunerne i fællesskab kan koordinere udbygningen af botilbudskapaciteten.  

De kommunale styringslogikker får på den baggrund forrang over kvalitet i botilbuddene til borgerne. For udbygningen og en de facto hjemtagning af de kommunale botilbud bliver gjort, uden at vi ved, om de kommunale tilbud faktisk er enten billigere eller af samme kvalitet som de ikke-offentlige. 

Det kan betyde en udvanding og marginalisering af de ikke-offentlige botilbud, som i dag modtager mange af de helt komplekse borgere med særlige behov.   

Den ekstraordinære kommunale lånepulje risikerer også at klemme livet ud af ikke-offentlige aktørers muligheder for at etablere nye tilbud. For den kommunale lånepulje kan medføre en sådan skævvridning af markedet, at private og selvejende tilbud kan få endnu sværere ved at optage lån i fremtiden.

Med den indskrænkning forsvinder konkurrencen, mangfoldigheden og kvaliteten på området, og det skader i sidste ende borgerens velfærd.