DH: Begrav Tranæs-udvalgets problematiske anbefalinger

"Det er ikke alle, der skal køre i en Mercedes. Nogle må nøjes med en Skoda."

Med de ord blev Jan mødt af Kalundborg Kommune, da han efter en hjerneblødning blev udskrevet fra Næstved Hospital. Der havde specialister anbefalet, at Jans genoptræning skulle foregå på et specialiseret rehabiliteringstilbud, men det blev afvist.

I stedet sendte kommunen ham på et genoptræningscenter, som ikke havde de rette kompetencer eller redskaber til at give Jan den korrekte hjælp. Her tilbragte han 12 måneder, inden Styrelsen for Patientklager gav ham medhold i sine klager over kommunens beslutning, og han kom til det rigtige tilbud.

Jans sag er et godt eksempel på, hvordan økonomi allerede i dag trumfer faglighed og borgernes behov. 

Økonomi skal ikke veje tungest

I DH har vi tidligere spurgt mennesker med handicap og pårørende om, hvordan de oplever den støtte, de får via kommunen. 44 procent af de adspurgte oplever, at økonomi har vægtet tungere end faglighed i deres sag, når deres støtte skulle udmåles.

Derfor har jeg også været meget kritisk over for flere af de anbefalinger som Ekspertudvalget på Socialområdet med Torben Tranæs i spidsen kom med op til forhandlingerne om økonomiaftalen. De fleste af dem lægger nemlig op til, at det i endnu højere grad er system, økonomi og styring, der skal i centrum frem for det enkelte menneske. 

Sammen med 36 andre organisationer advarede vi også ministre og partilederne om at følge disse anbefalinger. Økonomi skal nemlig ikke tælle endnu mere end at give borgerne den rigtige hjælp første gang, og der skal ikke være endnu større forskel fra den ene kommune til den anden på den støtte, man kan få.

Eksperter og fagpersoners vurdering skal vægte tungere end den gør i dag

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

I slut maj landede økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Det var ikke en aftale med store ambitioner for mennesker med handicap, men det var trods alt en aftale, hvor nogle af de fornuftige anbefalinger var med, for eksempel forslaget om en nytænkning af reglerne for merudgifter. Og så var de allerværste anbefalinger sorteret fra. Det var vi lettede over.

Nu begynder KL at varme op til, at netop anbefalingerne, som heldigvis blev fravalgt i økonomiaftalen, skal diskuteres igen til efteråret, når Tranæs-udvalget fremlægger deres sidste anbefalinger. Og her håber jeg, at regeringen og Folketinget fortsat vil trække socialpolitikken i den rigtige retning, ved blandt andet ikke at følge de værste anbefalinger. 

En ambitiøs specialeplan 

Problemerne på handicapområdet er langt fra løst med aftalen for næste års økonomi i kommunerne. Og hvis vi skal undgå igen om et år at se den her armlægning mellem KL og regeringen, skal der ske nogle strukturelle ændringer, blandt andet flytning af dele af handicapområdet væk fra kommunerne.

Det er opslidende og ødelæggende for mennesker med handicap at skulle igennem en klagesag

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Vi skal have en ambitiøs specialeplan på det specialiserede socialområde, hvor økonomi og visitation også er tænkt med. Hvis vi med handicap skal have den rigtige hjælp første gang, så skal eksperter og fagpersoners vurdering vægtere tungere end den gør i dag.

Det vil komme det enkelte menneske til gavn, men også resten af samfundet, fordi vi vil bruge pengene langt klogere. 

Rigsrevisionens kritik af forvaltningen af handicapområdet fra sidste år viste, at Ankestyrelsen fra 2013-2021 fandt fejl i mere end hver tredje klagesag. Det er opslidende og ødelæggende for mennesker med handicap og deres pårørende at skulle igennem en lang klagesag for at få den rigtige støtte – og lange klagesager er også dyrt for samfundskassen. 

I Jans tilfælde betalte kommunen først 12 måneder til det forkerte tilbud, hvorefter de skulle betale for det rigtige tilbud til ham. Når man skal genoptrænes efter en hjerneskade, er tid også meget vigtigt for at kunne genvinde noget af det tabte.

Ud over det er der også afledte økonomiske gevinster ved at give den rigtige hjælp første gang. For eksempel vil flere kunne klare sig med mindre støtte i fremtiden, nogle vil kunne komme tilbage i arbejde, være en del af fællesskabet og betale skat i stedet for at være på overførselsindkomst.

Efter otte uger med den rette hjælp, støtte og genoptræning har Jan gjort store fremskridt. Men han er ikke i tvivl om, at hans tilstand kunne være langt bedre, hvis han havde fået den rigtige hjælp med det samme.