Debat

Dansk Psykiatrisk Selskab: Nu sker der endelig noget i psykiatrien, men her er, hvad regeringen mangler

Med forslag til en finansieringsplan for psykiatrien tager regeringen endelig en stort skridt. Men der skal investeres yderligere i selvmordsforebyggelse, nedbringelse af tvangsindlæggelser og bedre personale, skriver Merete Nordentoft. 

Målet er at sikre sammenhængende tilbud til de hjælpsøgende grupper, som har den højeste selvmordsrisiko, skriver Merete Nordentoft.
Målet er at sikre sammenhængende tilbud til de hjælpsøgende grupper, som har den højeste selvmordsrisiko, skriver Merete Nordentoft.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Merete Nordentoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Psykiatrien er et spændende og meningsfuldt område, hvor dedikerede medarbejdere arbejder hårdt for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser.

Men både fagorganisationer og brugerorganisationer er frustrerede over at vide, at indsatsen kunne være så meget bedre, end den er i dag. I 2022 påpegede Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i det faglige oplæg til en ti-årsplan for psykiatrien, at der var betydelige mangler inden for kvalitet og kapacitet i både forebyggende og behandlende indsatser.

Men nu sker der endeligt noget.

Regeringen har fremlagt en finansieringsplan til en ti-årsplan for psykiatrien, som ligger tæt op ad forslaget fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, repræsentanter fra Dansk Psykiatrisk Selskab og Børneungdomspsykiatrisk Selskab fra november 2021. Her anslog vi, at det samlede årlige driftsbudget skulle øges med 4,3 milliarder kroner årligt i en gradvis udrulning, og at der også var behov for investering i fysisk kapacitet.

Sammenhængende tilbud skal hjælpe selvmordstruede

I 2021 pegede vi blandt andet på behov for selvmordsforebyggelse, behov for reorganisering af akutberedskabet, for flere medarbejdere i den ambulante psykiatri, for flere sengepladser og for bedre normering, for botilbudsteam, for kapacitetsøgning i kommunernes sociale tilbud til sindslidende og for opkvalificering af medarbejdere i socialpsykiatrien.

Målet er at sikre sammenhængende tilbud til de hjælpsøgende grupper, som har den højeste selvmordsrisiko.

Merete Nordentoft
Forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab

I 2024 vil regeringen iværksætte initiativer inden for selvmordsforebyggelse, akuttelefon til psykiatri, nedbringelse af tvang, ventelister og øget tryghed i psykiatrien. Vi vil bidrage til at disse initiativer bliver effektive, men også understrege, at der skal ske en basal opgradering af den eksisterende psykiatri, fordi bedre kvalitet og mere sammenhængende behandling er vigtige element i forebyggelse af selvmord, tvang og voldsrisiko.

I Sundhedsstyrelsen udarbejdes en handlingsplan, der skal sikre forebyggelse af en tredjedel af selvmord i Danmark inden 2030.

Planen skal blandt andet indeholde oprettelse af en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon, som kan tilbyde krisesamtaler og mulighed for henvisning til regionale selvmordsforebyggende klinikker, psykiatriske akut-teams, psykiatrisk skadestue, og udgående Psykiatrisk Akutberedskab, primærsektor, kommunale tilbud, og civilsamfundsdrevne tilbud.

Vi foreslår også en landsdækkende udrulning af Psykiatrisk Akutberedskab, som vil kunne tilbyde telefonkonsultation og udrykning af psykiater til vurdering af behov for indlæggelse under rolige og sikre forhold. Hertil kommer at udvidelse af kapacitet og funktionsområde for de regionale selvmordsforebyggende klinikker vil kunne sikre bedre hjælp til selvmordstruede. Hurtig ambulant opfølgning efter udskrivelse vil kunne nedbringe risiko for selvmord, da denne risiko desværre er en væsentligt øget i perioden umiddelbart efter psykiatrisk indlæggelse.

Målet er at sikre sammenhængende tilbud til de hjælpsøgende grupper, som har den højeste selvmordsrisiko.

Sådan skal vi forebygge tvangsindlæggelser

For at kunne sikre behandling tidligt i forløbet, og derigennem nedbringe antallet af tvangsindlæggelser vil psykiatrisk akut telefon og psykiatrisk akutberedskab kunne spille en rolle.

Ubehandlede vrangforestillinger om forfølgelse ligger bag de fleste farlige hændelser i psykiatrien, og derfor er det essentielt at sikre tilstrækkelig behandling gennem indlæggelse eller tæt og opsøgende ambulant behandling.

Merete Nordentoft
Forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab

Herudover skal der være fokus på at sikre nødvendig ambulant behandling gennem bedre mulighed for tæt, assertiv opfølgning i ambulant regi.

Også på botilbud vil tvangsindlæggelser kunne forebygges gennem udrulning af botilbuds teams, hvor udgående psykiatere og sygeplejersker sikrer lettilgængelig psykiatrisk ekspertise med mulighed for indsats før tvang bliver nødvendig.

Endelig er det muligt at forebygge tvangsindlæggelser relateret til selvskade gennem at sikre at ekspertise i selvskade udbredes til hele landet.

For at nedbringe tvang på sengeafsnit kan man udbrede konceptet bæltefrit afsnit. Øgede normeringer, herunder ansættelse af ergo- og fysioterapeuter, uddannelse og supervision af personale og fokus på kultur og samtaleteknik, kan væsentligt reducere antallet af bæltefikseringer.

Mere og bedre personale er vigtigt

Ubehandlede vrangforestillinger om forfølgelse ligger bag de fleste farlige hændelser i psykiatrien, og derfor er det essentielt at sikre tilstrækkelig behandling gennem indlæggelse eller tæt og opsøgende ambulant behandling. Herudover skal man arbejde på at minimere risikoen for vold og trusler i potentielt farlige situationer, eksempelvis tvangsindlæggelser. Her kan et forslag være at der altid skal være mulighed for, at der er to professionelle til stede.

Personalet i psykiatri og socialpsykiatri skal tilbydes oplæring i bedømmelse af voldsrisiko og deeskaleringsteknik, samt skal visitationsprocedurer gennemgås. Den fysiske indretning af lokaler skal gennemgås med hensyn til oversigtbarhed og mulighed for flugt

Nedbringelse af ventelister til speciallægepraksis kræver flere psykiatriske speciallæger med overenskomst og bedre mulighed for at ansætte assisterende læger og andet personale. Samtidig vil bedre samarbejde om behandling af patienter i almen praksis kunne nedbringe ventetider.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Nordentoft

Forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab, klinisk professor, Region Hovedstadens Psykiatri, medlem, Det Etiske Råd
cand.med. (Københavns Uni. 1982), ph.d. (Københavns Uni. 1994), dr.med. (Københavns Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024