Danske Handicaporganisationer: Gør togstationerne tilgængelige for alle

Personligt har jeg en stor kærlighed til tog. De gamle, de nye, de smarte og de højteknologiske. Tog og skinner binder os sammen på tværs af landet.

Togene gør, at mange af os kommer fra A til B og kan leve et selvstændigt liv. Vi hopper på, når vi skal på studiet eller til jobbet, til lægen eller en koncert, samt når vi skal besøge venner og familie.

Mange af os med handicap ønsker også at rejse med toget. Men for alt for mange er togrejsen forbundet med et stort bøvl og at skulle have en masse hjælp til at kunne rejse rundt med togene.

I en rundspørge fra 2019 om kollektiv transport, foretaget blandt mennesker med handicap, svarer 81 procent, at de samlet set oplever det som besværligt eller umuligt at rejse med tog.

Men bøvlet gælder også for andre end os med eksempelvis et fysisk handicap. Jeg tror, at de fleste af os kan genkalde, hvordan lignende situationer har udspillet sig på toget:

Småbørnsforældre, der balancerer med barnevogne, unger og oppakning op og ned ad stejle togtrapper. Ældre med gangbesvær, der med stok eller rollator forsøger at modstå passagertrykket bagfra, når dørene åbnes i de få minutter, hvor toget holder på perronen, imens de forsigtigt går ned ad trapperne.

For alt for mange er togrejsen forbundet med et stort bøvl

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer (DH)

Nem adgang for alle
En nem adgang til stationer og tog er altså noget, der vedrører mange mennesker.

Når transportordførerne og transportministeren sætter sig om bordet for at lave en ny infrastrukturaftale, har vi i DH to konkrete ønsker:

For det første skal der være bedre adgang til stationsbygninger og perroner, hvis man ikke kan bruge trapper, og for det andet skal vi ensrette perronhøjderne, så vi med lavgulvstog får såkaldt niveaufri adgang (ligesom vi kender det fra metroen).

Punkt et: I dag er det allerede en udfordring for nogle at komme ind og rundt på togstationer. 15 procent af stationerne har nemlig forhindringer. For eksempel er trapper er nogle steder eneste måde at komme ind på stationen eller at komme fra station til perron.

Punkt to: Danmark køber nye lavgulvstog – fremtidens tog. Men på landets togstationer er perronernes højde forskellige. Det betyder, at nogle stationer vil få niveaufri adgang, imens mange andre stationer fortsat vil give togrejsende udfordringer med at stige på og af toget.

Der er brug for at ensrette alle stationers perronhøjde efter EU-standarden på 55 centimeter. Banedanmark har oplyst til DH i 2019, at på 139 ud af 299 stationer har nogle eller alle perroner ikke standardhøjden. Det svarer til 46,5 procent.