Danske Regioner: Skyd ikke med spredehagl

Af Bent Hansen
Formand for Danske Regioner

Formålet med satspuljen er at iværksætte og støtte indsatser til gavn for de mest udsatte mennesker i vores samfund.

Målgruppen for satspuljen er mennesker, der som oftest i den grad har brug for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med udgangspunkt i deres særlige behov.

Derfor bør satspuljen især støtte indsatser, som sigter på større sammenhæng mellem sektorer – på tværs af social og sundhed og på tværs af kommuner og regioner.

Det kan være unge mennesker, der har været indlagt med en svær spiseforstyrrelse, og som nu ikke længere er så syge, at de behøver at være indlagte, men stadig har brug for massiv støtte til at klare dagligdagen og fortsætte med at spise.

Det kan være mennesker med misbrug, som samtidig har en sindslidelse, og som derfor falder mellem flere stole. Eller mennesker med svære psykiske lidelser, som har behov for en tværfaglig og højt specialiseret indsats, hvor både psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger skal løses.

Efter min mening skulle man satse noget mere på specifikke indsatser.

Bent Hansen
Formand, Danske Regioner

Midlerne fra satspuljen kan være med til at gøre en forskel for disse mennesker – og det er vigtigt.

Små beløb til store udfordringer

Problemet med satspuljemidlerne er, at der ofte bliver givet nogle ret små beløb til at løse nogle ret konkrete og ofte store udfordringer. Midlerne spredes ud på mange forskellige aktiviteter og mange små indsatser. Det betyder, at pengene bliver brugt på administration og bureaukrati, i stedet for at komme ud og virke, der hvor borgerne kan mærke det.

Hver gang, der skal skrives en ny puljeansøgning, skabes en ny projektorganisering eller evalueres på nye projekter, flyttes der midler og ressourcer direkte fra de konkrete indsatser. Efter min mening skulle man satse noget mere på specifikke indsatser. Vove et øje og sige, "det er det her, vi vil løfte".

Skyd med riffel i stedet for spredehagl.

Hvem får aben?

Pengene fra satspuljen er ofte midlertidige. Det efterlader kommuner, regioner og de organisationer, som driver projekterne, tilbage med aben, i forhold til at beslutte om noget skal videreføres. Og det kan betyde, at tilbud lukkes ned, og en indsats stopper.. Det betyder konkret, at projekterne sjældent forankres, og at de måske stopper, netop når de er begyndt at vise gode effekter.

I stedet for korte projekter på baggrund af ansøgningspuljer, bør satspuljen primært udmøntes over bloktilskuddet. Det vil dels betyde en ligelig fordeling og mindre bureaukrati

Det vil også betyde, at puljemidlerne ikke skævvrider de lokale prioriteringer, og at det ikke er tilfældigt, hvem der får - hhv. ikke får. De, som af egne midler har igangsat initiativer på et bestemt område, afskæres ofte fra at ansøge puljer til et givent formål, da de jo allerede har aktiviteten. Satspuljen bør i højere grad understøtte igangværende udviklingstendenser, som de ansvarlige politikere allerede har sat en udvikling i gang om.

Lær af psykiatrien

Sommerens ekstraordinære satspulje på psykiatriområdet er et godt eksempel på, hvordan Folketinget kan udmønte puljemidler, så de får størst mulig effekt og gavn for borgere og samfund. Der blev givet en stor pose penge til relativt få indsatsområder. Pengene udmøntes for langt størstedelens vedkommende over bloktilskuddet og er varige midler.

At midlerne havde afsæt i anbefalingerne fra et stort udvalgsarbejde, og ikke i lukkede forhandlinger mellem en håndfuld ordførere, samtidig med at indsatsområderne indgik i de generelle drøftelser om regionernes økonomi, medfører en høj legitimitet - bredt funderet på tværs af partiskel og sektorer. Hvis midlerne fra satspuljen fremover skal gøre mest gavn og komme ud at virke, dér hvor det virkelig batter – er det nødvendigt at gøre meget mere af dette.

Det tror vi på, er den bedste måde at anvende de mest udsatte borgeres penge på.