Debat

Debat: Borgernes retssikkerhed på handicapområdet skal løftes

DEBAT: 42 procent af alle klagesager på handicapområdet bliver omgjort af Ankestyrelsen. Der bør handles politisk for at sikre de svageste borgeres retssikkerhed, skriver debattør. 

Skal et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste, så er der er langt til målet, skriver partner i Embedsværket.  
Skal et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste, så er der er langt til målet, skriver partner i Embedsværket.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sanne Møller
Partner, Embedsværket

Rigtige afgørelser øger værdien af den hjælp, som ydes til borgere med handicap. Dels fordi den når frem i rette tid og altså matcher behovet for hjælp, dels fordi der skabes en god relation mellem borger og myndighed. Forkerte afgørelser gør præcis det modsatte.

I en ny rapport udarbejdet med støtte fra Dreyers Fond og Advokatsamfundet, har Embedsværket set nærmere på retssikkerheden for borgere med handicap. Tallene er desværre hverken nye eller overraskende.

42 procent af de sager, der behandles af Ankestyrelsen, bliver omgjort til stor skade for de borgere, der skal vente på hjælp, og for de sagsbehandlere, der skal sagsbehandle den samme sag flere gange. Et spil uden vindere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor er det afgørende for retssikkerheden, at det politiske ansvar for de urimeligt høje omgørelsesprocenter på handicapområdet løftes. Nu.

En fejl er en fejl
Vi bliver nødt til at stole på, at Ankestyrelsen kun hjemviser en sag, når en af Folketinget vedtaget lov er overtrådt, og vi skal have en fælles præmis om, at man ikke kan rangordne paragrafferne efter behag. De skal alle sammen være opfyldt. Hver gang.

Derfor er det afgørende for retssikkerheden, at det politiske ansvar for de urimeligt høje omgørelsesprocenter på handicapområdet løftes. Nu.

Sanne Møller
Partner, Embedsværket

Bagatellisering af problemet med hjemviste afgørelser er kritisk. Dels fordi det jo er en offentlig opgave, som ikke er blevet løst ordentligt, men især fordi den betyder, at den borger, der venter på hjælp, skal vente 6-10 måneder ekstra, og dét betyder faktisk noget for de mange berørte borgere.

I værste fald vokser behovet for hjælp. Det er faktisk meningen, at afgørelser som hovedregel skal være rigtige i første forsøg – og det er det, der skal være målet.

Hvis man skulle være i tvivl om konsekvensen af en hjemvisning, så kan du overveje, om du selv gerne ville høres, før kommunen besluttede, hvilken hjælp du havde brug for.

Læs også

Om du ville synes det var rimeligt, at det skal tage seks måneder at få bevilget et ståstativ til din to-årige datter med cerebral parese, eller om det lyder rimeligt at vente fire år på at få udbetalt tab af indtægter, fordi kommunen ikke kan finde ud af at beregne beløbet.

Hvis vi skal videre, så skal det være uden argumentet om, at hjemviste sager og krænkelse af retssikkerhedsgarantier ikke er ”rigtige” fejl.

Der er langt til målet
Socialret og forvaltningsret er måske svært - men ikke sværere end skatteret, forbrugerret og miljøret. Den største forskel er, at målgruppen for lovgivningen er de svageste borgere, og dem staten har et særligt ansvar for at hjælpe.

Skal et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste, så er der er langt til målet, når de svageste også er dem, der modtager flest forkerte afgørelser, har dårligst mulighed for at søge uvildig rådgivning og har ringest mulighed for at kræve erstatning, når det går galt.

Påstanden er hårdt tegnet op, men jeg har ikke kendskab til andre offentlige retsområder, hvor 42 procent af klagesagerne faktisk viser sig at være berettigede.

Jeg mener det er en rimelig antagelse, at borgere, der modtager handicapkompenserende ydelser, over en bred kam er dårligere økonomisk stillet end den gennemsnitlige borger, og jeg har selv ført retssager, der har vist, hvor svært det er for borgere at få erstatning.

Stor gruppe borgere mangler anerkendelse
Det er heldigvis ikke mange, der mener at fejl i 42 procent af klagesagerne er et godt mål, eller at det er hensigtsmæssigt, at hjælp først når frem halve og hele år efter et behov er opstået.

Hvis nogen regnede efter, vil det formentlig også vise sig at være en samfundsmæssig dårlig investering at vente med at hjælpe borgere, til de er blevet endnu dårligere fungerende, mere socialt marginaliserede og mere klientgjort.

Jeg anerkender, at kommunerne har en opgave, som samlet set ikke er tilstrækkeligt understøttet strukturelt. Jeg anerkender samtidig, at der er en stor gruppe borgere, som har brug for, at det bliver anerkendt, at de er blevet og stadig bliver behandlet uret.

Hvis målet er en retstilstand, hvor borgere med handicap modtager relevant hjælp i rette tid, og offentlige myndigheder ses som garanten for dette, vil det være hensigstmæssigt at nedtone de klassiske fag- parti- og foreningsskel, og i stedet se på, hvad der skal til med friske øjne.

Måske skal opgaven løftes af andre, på en anden måde eller med en anden støtte. Forsvaret af strukturen, der har medført fejl i 42 procent af sagerne, er derimod ikke ret frugtbart.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00