Debat: Brug satsmidler på viden om socialt og inkluderende byggeri

DEBAT: Fysiske rammer kan have en postiv effekt i arbejdet med blandt andet handicappede, demente og i psykiatrien. Det har Statens Byggeforskningsinstitut en unik indsigt i, og derfor er det vigtigt, at de får midler fra satspuljen.

Af Lene Espersen, Michael H. Nielsen, Henrik Garver, Hanne Ullum og Thorkild Olesen
Henholdsvis direktør i Danske Ark, direktør i Dansk Byggeri, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), vicedirektør i Bygherreforeningen og formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

For nyligt udgav Realdania en rapport om sociale mursten, der viser, at de fysiske rammer har en positiv effekt i det sociale arbejde. Effekten er ofte af katalytisk karakter – det vil sige fremmer det stabiliserende, socialpædagogiske og terapeutiske arbejde.

Men vi mangler stadig mere viden om, hvor stor effekten er, og hvordan vi fremmer den.

Derfor er der behov for at sikre byggeforskningen, når det gælder sociale mursten og tilgængelighed. Vi har simpelthen brug for et mere tydeligt vidensgrundlag til fremtidige bygge- og renoveringsopgaver.

Rådgivning om tilgængelighed er i fare for at forsvinde
I 2017 udløber satspuljebevillingen til Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

SBi yder hvert år forskningsbaseret rådgivning og formidling vedrørende tilgængelighed til et stigende antal aktører fra byggeriet: virksomheder, myndigheder og organisationer, heriblandt lokale handicapråd.

Lige siden satspuljen blev oprettet i 2003, har en del af puljen været anvendt på at forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap.

Gennemfør byggerier på baggrund af forskning 
SBi’s rådgivning og forskning medvirker til at øge værdien af store samfundsmæssige indsatser.

For eksempel kan øget inklusion af børn og unge med særlige behov i uddannelsesinstitutioner opnås i de kommende års mange renoveringsprojekter af eksisterende folkeskoler, hvis de gennemføres på basis af rådgivning og forskningsresultater fra SBi.

Det gælder blandt andet fleksible rum for børn med ADHD, autisme eller tidligt omsorgssvigtede børn, der er særligt sensitive for både visuel og akustisk overbelastning.

Samme behov for rådgivning og forskning ses omkring demensvenligt byggeri i Danmark.

Uden satspuljemidler forsvinder rådgivning 
Hvis satspuljemidlerne til SBi's rådgivning ophører, vil SBi være tvunget til at afvikle rådgivningen om tilgængelighed og universelt design, omfattende både konkret rådgivning, forskning, formidling og internationalt regelarbejde, per 1. januar 2018.

Alle byggeriets aktører, uanset om man er bygherre, rådgiver, udførende eller slutbruger, har gavn af viden og information om brugerbehov, regelværk, best-practice løsninger, proces og metode.

Gennem en årrække er SBi's forskningsbaserede rådgivning blevet kendt, brugt og anerkendt blandt byggeriets virksomheder, organisationerne på handicapområdet og de statslige og kommunale myndigheder.

Der er behov for viden om tilgængelighed
Alle parter ved, hvor de skal henvende sig, når de har brug for uvildig rådgivning og ekspertviden om universelt design og tilgængelighed.

SBi's tilgængelighedsrådgivning har opnået stor succes med tjeklister, som det seneste år er blevet vist 75.000 gange på deres hjemmeside, og syv satspuljestøttede anvisninger om henholdsvis tilgængeligt byggeri og plejeboliger for personer med demens har haft knap 25.000 visninger.

Det byggede miljø i Danmark er fortsat præget af et stort behov for øget tilgængelighed, mere viden om byggeri til psykiatrien, og hvordan vi bedst bygger inkluderende for alle; herunder ældre med demens og personer med handicap.

Investering er nødvendig 
Det kræver et højt og specialiseret vidensniveau at imødekomme en høj kompleksitet i brugerbehov.

I perioden 2014-2017 fik SBi en bevilling på 3,5 milioner kroner om året. 

Hvis opgaven skulle løftes af andre rådgivere med teknisk faglig indsigt og specialiseret viden, ville det kræve en offentlig investering på samme niveau.

SBi bør ikke skiftes ud
På nuværende tidspunkt er det dog ikke hensigtsmæssigt at udskifte SBi med en anden virksomhed eller organisation, da SBi rummer landets eneste forskningsmiljø inden for universelt design og tilgængelighed til det byggede miljø og samtidig har et veletableret samarbejde med de relevante parter på feltet.

Uanset modellen giver satspuljemidler til tilgængelighed i byggeriet derfor mening. Det er en investering, der tjener sig hjem mange gange, når mursten bliver sociale. 

Forrige artikel Det Kriminalpræventive Råd: Sæt tidligt ind mod unge kriminelle Det Kriminalpræventive Råd: Sæt tidligt ind mod unge kriminelle Næste artikel Psykiatrisk Selskab: Lediggang blandt psykisk syge er roden til alt ondt Psykiatrisk Selskab: Lediggang blandt psykisk syge er roden til alt ondt
  • Anmeld

    Stig Langvad · Medlem af FNs Handicapkomite

    Tilgængelighed

    Der er behov for at holde fokus på, hvordan vi sikrer os at den fremtidige byggesektor tager tilgængelighed alvorligt.
    Det er nødvendigt, at der er et tilbud om rådgivning og vejledning til de bygherrer, rådgivere og andre, der endnu ikke er i stand til uden hjælp at løse udfordringerne med etablering af tilgængelighed – og det er fortsat de fleste, der mangler denne kompetence.
    Samtidig er det nødvendigt at sikre, at der bliver skabt en mulighed for at øge den udadvendte og aktive påvirkning af byggeriets aktører, så de hele tiden husker på, at der skal være fokus på tilgængelighed. Det gælder også i forhold til at få kommunerne til at holde øje med, at byggeriet udføres i overensstemmelse med de højeste standarder for tilgængelighed.
    Lovgivningen er endnu ikke er stram nok til at sikre tilgængelighed og dermed skaber rammerne for, at personer med lidt handicap kan blive inkluderet i deres samfund. Der kan og skal gøres meget mere.
    Det er vigtigt at der afsættes statslige midler til at opnå en fortsat udvikling af kompetencer hos byggeriets aktører.
    Det er også vigtigt, at politikerne – alle sammen – forstår betydningen af, at vi har en stærk lovgivning, der kræver, at der etableres tilgængelighed på tværs af hele samfundet. Det gælder i forhold til byggeriet, udearealer, teknologi, kommunikation og ikke mindst befordring med den kollektive trafik. Der er nogle regler, men disse regler er endnu ikke i overensstemmelse med behovet og bør derfor strammes op.