Debat: Forebyg ungdomskriminalitet med metoder, der virker

Af Verne Pedersen og Niels Christian Barkholt
Hhv. næstformand hos Socialpædagogerne og næstformand Dansk Socialrådgiverforening.

Ungdomskriminaliteten falder – og heldigvis! Den udvikling skal vi selvfølgelig fortsætte, og vi er derfor på linje med regeringen, der vil stoppe fødekæden til bander og andre kriminelle miljøer.

Vi er dog ikke enige i forslaget fra regeringen om at opstille et nyt parallelsystem – uden for det sociale system – for børn og unge, der er mistænkt for eller har begået kriminalitet. Børn ned til 12 år er børn, og støtten, de skal have for ikke at fortsætte eller påbegynde en kriminel løbebane, bør tilrettelægges under hensyn til dette. 

Det er vigtigt for os, og derfor ønsker vi at bidrage med vores faglige viden, indsigt og erfaring til, at udspillet sætter fokus på det, vi ved, der virker: en tidlig social indsats og skræddersyede løsninger i det sociale system. 

Det er afgørende, at det kriminalitetsforebyggende perspektiv også afspejler sig i sammensætningen af de nye nævn og i det samarbejde, de får med kommunerne.

Verne Pedersen og Niels Christian Barkholt
Hhv. næstformand hos Socialpædagogerne og næstformand Dansk Socialrådgiverforening

Indsatser kræver fagligt grundlag
Regeringen vil i sit udspil nedsætte et nyt ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds. Nævnet skal behandle sager om børn og unge, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle. Vi hæfter os særligt ved, at det skal være et nævn, der både trækker en tydelig streg i sandet og igangsætter kriminalitetsforebyggende reaktioner og indsatser for det enkelte barn.

Der er tale om indsatser, der efter udspillet skal tilpasses barnets situation og skal have et langsigtet perspektiv, som sikrer, at barnet bringes ud af den kriminelle løbebane og tilbage til fællesskabet. Skal denne målsætning lykkes, er det dog afgørende, at det kriminalitetsforebyggende perspektiv også afspejler sig i sammensætningen af de nye nævn og i det samarbejde, de får med kommunerne.

Ungdomskriminalitetsnævnene skal have at gøre med børn helt ned til 12 år. Det er en opgave, som ikke alene ville kunne varetages af en dommer og politimand, men som kræver, at der også sidder socialfaglige kompetencer med om bordet. Ude i nævnene er man nødt til at have viden om, hvordan barnet er udviklet og fungerer kognitivt og socialt, da det jo netop er præmissen for, at fagfolkene sammen kan opstille indsatser, der virker.

Og derfor er det vigtigt, at når et barn er for nævnet, så bliver der kigget med mange forskellige faglige briller på barnet. For på baggrund af de forskellige faglige vurderinger bliver man omkring bordet enige om, hvilken indsats der skal til, for at barnet stopper med at sælge hash og stjæle biler. Vi anbefaler derfor, at man forpligter sig på at have yderligere tre fagligheder i nævnet: en børnesagkyndig psykolog, en leder fra sagsbehandlersiden samt barnets eventuelle kontaktperson eller en repræsentant fra barnets anbringelsessted.

Parallelsystemer undergraver målet
Det vigtigste er at skabe løsninger, der virker for børn. Derfor er det vigtigt, at vi modvirker et parallelsystem, som bekræfter dem i, at de er anderledes og ’ikke ønskede’. Vi mener derfor også, at både visitationen til og forankring af nævnene bør ligge i det sociale system, og at kommunerne skal være ansvarlige for den opfølgende indsats.

For det er her, opgaven ligger med at få barnet på rette spor – og det er også i kommunerne, de socialfaglige kompetencer findes. Det nye system bør opbygges, så det fremmer et godt samarbejde med det kommunale system, der skal levere langt det meste af den indsats, som skal til for at bringe de unge på ret kurs. Lige fra skolegang og fritidstilbud til behandling og anbringelse.

Det er vigtigt, at vi som samfund trækker en tydelig streg i sandet, når der bliver begået kriminalitet. Men vi skal efterfølgende give mulighed for at vælge kriminaliteten fra – med metoder, der virker. Vi taler om børn og unge, som har meget lidt at miste. Børn og unge, der er ”røget ud over kanten”.

De har ofte afbrudte skoleforløb bag sig, forældre, som af forskellige årsager ikke magter forældreopgaven alene, og de har ikke et job eller et uddannelsesfælleskab, som forventer noget af dem. Børnene oplever sig ofte som afvist af systemet, og her har vi en vigtig opgave med at sikre at få dem tilbage til de normale fællesskaber. Så vi kan bygge dem op og sikre dem uddannelse og en plads i fællesskabet generelt – og så der igen bliver noget på spil for dem.

Vi ved, hvad der skal til. Vi ved, hvilke metoder der virker, og det er de rette socialfaglige metoder. For det, vi gør i dag, har skabt gode resultater. Antallet af kriminelle falder, også blandt den hårde kerne. Derfor håber vi også, at politikerne vil lytte til vores anbefalinger, når de i disse uger tager hul på reformarbejdet.