Debat

Formænd: Svigt af psykisk syge har voldsomme konsekvenser

DEBAT: Det kan aldrig blive en løsning at omprioritere midlerne fra en gruppe psykisk syge patienter til en anden, skriver fire formænd.

En langsigtet plan for psykiatrien må favne alle mennesker, der rammes af psykisk sygdom, ikke kun de allermest syge, skriver fire formænd.
En langsigtet plan for psykiatrien må favne alle mennesker, der rammes af psykisk sygdom, ikke kun de allermest syge, skriver fire formænd.Foto: Thomas Nielsen/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbeth Lintz, Knud Kristensen, Gitte Ahle og Inger Brødsgaard
Formænd for Overlægeforeningen, Sind, Dansk Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Alle er enige om, at mennesker med psykisk sygdom fortjener langt bedre behandling end den, det offentlige sundhedsvæsen tilbyder i dag.

Derfor er det en god nyhed, at regeringen har bebudet en tiårig plan for et løft af psykiatrien. Det er hårdt tiltrængt.

Men hvad skal der til, for at psykiatrien når et niveau, hvor vi kan sikre ensartet behandling af høj kvalitet til alle patienter?

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det spørgsmål ser Dansk Psykiatrisk Selskab, Sind og Overlægeforeningen nærmere på i en række indlæg i Altinget de kommende uger.

Psykiatrien dækker så mange forskellige sygdomme, at det ikke er muligt at komme med fuldt dækkende forslag til løsninger med to, tre eller fire debatindlæg.

Når de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger er så store, er det afgørende, at vi får et langsigtet løft.

Lisbeth Lintz, Knud Kristensen, Gitte Ahle og Inger Brødsgaard
Formænd for hhv. Overlægeforeningen, Sind, Dansk Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Derfor vil vi fokusere på nogle af de udfordringer, som vi anser for helt afgørende for at løfte kvaliteten i behandlingen for størstedelen af mennesker med psykiske sygdomme.

Syge fik utilstrækkelig behandling
I foråret offentliggjorde Danske Regioner en undersøgelse, som viste, at flertallet i en gruppe af svært psykisk syge, som har været involveret i kriminalitet, forud havde fået en helt utilstrækkelig behandling og støtte i psykiatrien og kommunerne.

Misbrugsbehandlingen virker alt for sjældent, folk udskrives for tidligt eller afvises af de psykiatriske afdelinger, selv når de beder om behandling. Undersøgelsen påviser et alvorligt problem, da gruppen af behandlingsdømte er steget markant de sidste 20 år og fortsat gør det.

Disse svigt har voldsomme konsekvenser både for de syge, de pårørende, familierne og samfundet som helhed. Og hver eneste hændelse lægger et voldsomt pres på medarbejderne og lederne i psykiatrien, som står med ansvaret for de svære valg, der skal træffes.

Derfor er der et akut behov for en gennemgribende forbedring af indsatsen for de mennesker, der er hårdest ramt af psykisk sygdom.

Langsigtet plan skal favne bredt
Denne indsats må koncentrere sig om flere forskellige områder. Det er nødvendigt, at vi etablerer den nødvendige sammenhæng mellem regionernes og kommunernes indsats, samtidig med at de psykiatriske afdelinger får flere sengepladser.

Men vi er nødt til at sætte langt bredere ind. Vi vil især pege på følgende områder:

  • En fundamental omlægning af misbrugsbehandlingen. Alle psykisk syge med stof- og alkoholmisbrug skal tilbydes evidensbaseret misbrugsbehandling. Det skal ske, samtidig med at de modtager behandling af deres psykiske lidelser.
  • Flere sengepladser med mulighed for længere behandlingsforløb til de sværest syge patienter.
  • En væsentlig styrkelse af den ambulante behandling til de sværest syge, som ikke er indlagt, især flere og større udgående, tværfaglige team, der sikrer en kontinuerlig behandling.
  • En markant oprustning af behandlingstilbud på bostederne.
  • En samtidig social indsats, der sikrer alle patienter trygge levevilkår. Det er en forudsætning for, at behandlingen kan virke.

Men en langsigtet plan for psykiatrien må favne alle mennesker, der rammes af psykisk sygdom, ikke kun de allermest syge.

For virkeligheden er, at flere psykiske lidelser er folkesygdomme. En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med psykiatrien mindst en gang i løbet af livet.

Alle danskere har venner eller familiemedlemmer, der kæmper med angst, depression, adhd, spiseforstyrrelser eller andre psykiske sygdomme.

Alene depression koster samfundet næsten det samme som hjertesygdomme. Når de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger er så store, er det afgørende, at vi får et langsigtet løft, der giver bedre behandling til alle grupper.

Det kan aldrig blive en løsning at omprioritere midlerne fra en gruppe psykisk syge patienter til en anden.

Pressede vilkår skaber ulighed
Det stiller store krav til sundhedsvæsenet, både det nære og det specialiserede. Og det stiller store krav til udarbejdelsen af en langsigtet plan, som favner alle, både voksne, børn og unge. En bred indsats bør som minimum omfatte blandt andet følgende:

  • De seneste års udvidelse af den ambulante behandling af angst, depression, ocd, adhd og andre udbredte psykiske sygdomme styrkes.
  • Vi skal sikre den nødvendige tid til at stille korrekte diagnoser, så patienterne får den rigtige behandling fra begyndelsen.
  • Rekruttering af læger og andre medarbejdere til psykiatrien skal styrkes. Lægerne skal frigøres fra de administrative opgaver, som stjæler kostbar tid, og som bedre løses af andre faggrupper.
  • Flere psykologiske behandlingstilbud både under indlæggelse og ved ambulant behandling.
  • Styrket efteruddannelse af alle faggrupper i psykiatrien.
  • Styrket samarbejde mellem regionspsykiatri, kommuner, almen praksis og praktiserende speciallæger med udgangspunkt i bindende nationale kliniske retningslinjer.

Vi ser i dag, at flere mennesker søger hjælp uden for det offentlige sundhedsvæsen, hvis de har råd, enten fordi de er blevet afvist i det offentlige sundhedsvæsen, eller fordi de oplever, at tilbuddene ikke er tilstrækkelige.

Dermed er psykiatriens pressede vilkår med til at skabe større i ulighed i sundhed. Også derfor haster det med at sikre bedre behandling til alle, der rammes af psykiske sygdomme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Ahle

fhv. formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
cand.med (Københavns Uni. 2005)

Inger Brødsgaard

Ledende overlæge, Klinik Psykiatri Syd
cand.med. (1991), speciallæge i psykiatri (2005)

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00