Den Sociale Retshjælps Fond: Gæld fra sagsomkostninger fastholder kriminelle i den kriminelle løbebane

Det er for mange fagfolk og andre involverede parter i Kriminalforsorgen efterhånden gået hen og blevet en gammel slagsang, at indsattes gæld fra sagsomkostninger ikke gavner resocialisering og endda fastholder personer i kriminalitet. Ikke desto mindre er det stadig tilfældet.

Gælden fra sagsomkostninger er siden 2013 blevet fordoblet fra 2,2 milliarder kroner til 4,4 milliarder kroner i 2020.

Der er dog intet, der tyder på, at denne stigning stopper over de næste par år, grundet den høje rente på 7,65 procent. Gæld til renter udgjorde i 2020 660 millioner kroner af den samlede gæld til staten fra sagsomkostninger, hvoraf kun en meget lille del inddrives.

Staten bruger nemlig ressourcer på at inddrive denne gæld, men stort set forgæves. Et yderst beskedent beløb på cirka 150 millioner kroner inddrives årligt. Den lave afbetaling er et resultat af de gældsatte borgeres lave betalingsevne. I 2016 var hele 72 procent af de borgere, som havde gæld fra sagsomkostninger, uden betalingsevne. 

Ikke realistisk at tilbagebetale gælden

Måden hvorpå sagsomkostninger i dag inddrives, herunder den absurd høje rente, er i sig selv er med til at fastholde tidligere indsatte i kriminalitet, og dermed det høje recidivtal. For det første medfører sagsomkostningerne en så stor gæld, at det ikke er hverken overskueligt eller realistisk for de kriminelle at tilbagebetale gælden.

Proportionen mellem den gæld, de idømmes at betale, og den lave betalingsevne de efter afsoning vil have, er for skæv. Af den store gæld betaler de fleste tidligere indsatte kun af på renter, og med det faktum at gælden er så stor, at der enten er lange eller uendelige udsigter til at blive gældsfri, forsvinder motivationen til at være i arbejde.

Forskning viser, at beskæftigelse er en af flere kriminalpræventive faktorer. Vi må derfor tage ansvar for fænomener, der medfører manglende motivation til beskæftigelse, hvis vi vil nedbringe tilbagefald til kriminalitet. De enorme sagsomkostninger og den høje rente motiverer ikke til beskæftigelse, men derimod til sort arbejde eller andre former for kriminelle handlinger, som medfører en indtægt, der går uden om skattesystemet.

Dermed mener vi, at inddrivelsen af sagsomkostningerne, som den er i dag, fastholder kriminelle i yderligere kriminalitet, og dermed bevirker at kriminelle i højere grad vil blive inkluderet i den sørgelige recidivstatistik, som unægteligt skaber mere kriminalitet og flere ofre.  

Skal tilpasses betalingsevne

Vi foreslår derfor, at renten sættes på et niveau, som motiverer til afbetaling, og at der laves en model for inddrivelsen af sagsomkostninger, der er baseret på de tidligere indsattes faktiske betalingsevne. Dermed må de løsladte alt andet lige have bedre muligheder for at betale deres gæld af.

Ved at tjene penge, der ikke udelukkende skal bruges på afbetaling, genopstår motivationen for at være beskæftiget, og vi tager med en sådan ændring dermed ansvar i nedbringelsen af recidiv – og dermed også andelen af ofre.

Et andet forslag er at gøre det økonomisk attraktivt for de løsladte ikke at begå ny kriminalitet. Et eksempel herpå kan være, at sagsomkostningerne, eller dele af dem, slettes, hvis den kriminelle ikke falder tilbage i kriminalitet inden for to år efter løsladelse. Alternativt kan man nedbringe sagsomkostningerne, hvis den kriminelle er hurtigt tilbage i job eller under uddannelse efter løsladelse.

Resulterer i livslang gæld

Derudover kan det nedbringe recidivet at afskaffe lønindeholdelse på de kriminelles indtægt, hvis den kommer fra et regulært job. Vi går ind for, at den dømte selvfølgelig skal betale tilbage til samfundet. Vi bør indrette systemet på en måde, der understøtter vejen til det ærlige liv og ikke tilbagefald til kriminalitet.

Den nuværende proces for inddrivelsen af sagsomkostninger resulterer i livslang gæld, fastholdelse i kriminalitet og en voksende milliardgæld til staten. Derfor er det på høje tid, at vi nuancerer måden, vi ser gæld til sagsomkostningerne på, og tager ansvar for et sikkert Danmark.

Vi mener derfor, at en gentænkning af måden vi tilskriver og inddriver gæld fra sagsomkostninger vil kunne resultere i faldende recidiv, en reduceret offentlig gæld – og vigtigst af alt færre ofre.