DF, S og EL vil afskaffe satspuljen

NYHED: DF, S og EL vil afskaffe satspuljeordningen og lade danskere med overførselsindkomster beholde deres penge.
Satspuljen er i år på 850 mio. kr. Men flere partier på Christiansborg vil have den afløst af en anden model.
Satspuljen er i år på 850 mio. kr. Men flere partier på Christiansborg vil have den afløst af en anden model.Foto: colourbox.com
Linea Sanderbo Kürstein

Vi mener, at pengene skal blive hos dem, som er på overførselsindkomster. Pengene skal ikke gå til en satspulje.

Christian H. Hansen
Socialordfører for Dansk Folkeparti
Fakta

Fakta om satspuljen:

- Satspuljeordningen blev oprettet i 1990.

- Puljen er i år på 850 mio. kr.

- Satspuljen finansieres ved at lade overførselsindkomsterne stige med 0,3 pct. mindre end den almene lønudvikling.

- Pengene er øremærket til projekter for samfundets svage grupper.

- Pengene i år skal blandt andet bruges til at bekæmpe hjemløshed, styrke indsatsen over for udsatte børn og unge samt forsøg med lægeordineret heroin.

DF, S og EL er enige om at afskaffe satspuljeordningen og samtidig regulere overførselsindkomsterne, så de følger den øvrige prisudvikling. 

Meldingen kommer, efter at formanden for Danske Handikaporganisationer, Stig Langvad, i et debatindlæg på Altinget.dk har peget på, at ordningen skævvrider lønudviklingen for overførselsindkomsterne. Han mener derfor, at satspuljen i stedet skal finansieres gennem finansloven.

Det mener Dansk Folkeparti er en god ide og ser gerne, at satspuljeordningen bliver afskaffet og i stedet lade overførselsindkomsterne stige i takt med løn- og prisudviklingen.

0:000:00