Debat

DH: Handicappede bliver dobbeltbeskattet

Thorkild Olesen
Thorkild Olesen
Landsformand, Dansk Blindesamfund, formand, Danske Handicaporganisationer

DEBAT: Satspuljens finansiering og skattereformen betyder, at mange handicappede bliver beskattet dobbelt. Samtidig går for mange penge i satspujlen til administration, skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Hvert år – kort efter uddelingen af satspuljemidler – blusser debatten om satspuljen op igen. Og hvert år er fokus på, hvem der skal nyde godt af den. Men fra handicaporganisationernes synsvinkel, så er der behov for at træde et skridt tilbage og fokusere på, hvor satspuljemidlerne kommer fra – før vi begynder at diskutere, hvem der skal nyde godt af dem.

Handicappede dobbeltbeskattes
Lad os dvæle lidt ved, hvor satspuljemidlerne egentlig kommer fra. Pengene til satspuljen kommer fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne. Det betyder at overførselsindkomsterne stiger mindre end den øvrige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Dermed finansierer de personer, der er på overførselsindkomster satspuljen og betaler dermed ”til deres egen udvikling”. Samtidig betyder konstruktionen, at omfanget af sats-puljemidlerne varierer, hvilket gør det usikkert fra år til år, om der overhovedet er nogle midler til udvikling på handicapområdet.

Med skattereformen forstærkes udhulingen af overførselsindkomsterne yderligere, idet reguleringen fra 2016 skal basere sig på prisudviklingen frem for lønudviklingen. Så ud over at finansiere satspuljen, får personer på overførselsindkomst langt færre kroner og ører i hånden til at købe mad for.

Fakta
Fra 27. november og en måned frem handler Socialdebatten om satspuljens fremtid.

Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Læs mere om debatten her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Personer med handicap betaler også skat, og hvis vi både skal betale vores almindelige skat og skat i form af midler til satspuljen, så er der ikke tale om inklusion men om dobbeltbeskatning med baggrund i handicap mv. .

Satspuljen bruges på administration
Når det er sagt, så handler det faktisk også om, hvordan pengene i satspuljen bruges. Gennem de senere år har satspuljen i høj grad bevæget sig fra at være en udviklingspulje til at blive brugt til drift og administration – med andre ord – alt muligt andet end udvikling, som f.eks. uddannelse af kommunalt personale og drift af bl.a. Socialstyrelsens nye koordinationsfunktion. Drift og administration skal og bør dækkes af kommunale budgetter og finansloven.

Der er behov for midler til en udviklingspulje, men de midler skal ikke tages fra personer med handicap.  

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Tilsvarende bruges satspuljen på at finansiere ny lovgivning eller revision af eksisterende regler, stik imod intensionen med satspuljen. Det har altid været planen, at satspuljen alene skulle finansiere ny udvikling.

Folketinget har sparet en frygtelig masse penge på at ændre overførselsindkomsternes udvikling fra at være baseret på lønudviklingen til at skulle basere sig på prisudviklingen. Der er behov for midler til en udviklingspulje, men de midler skal ikke tages fra personer med handicap. Og så skal en ændring af satspuljen også medføre en afbureaukratisering, som sikrer at dens udviklingsmidler ikke anvendes til administration på Slotsholmen eller i Odense.

Som det ser ud nu, så udhuler man udsattes købekraft og bruger midlerne til at administration af samme pulje – dermed er man godt i gang med at fodre hunden med sin egen hale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)









0:000:00