Dødsfald: Fhv. V-borgmester, højskoleforstander Karen Møller (95)

Et langt og imponerende liv præget af interesse for organisationsliv og internationalt samarbejde er slut med Karen Møllers død, 95 år. Et bredt engagement i forbrugersagen - både som embedsmand, journalist og politiker - er fuldendt.

Karen Møller blev en af Danmarks første kvindelige borgmestre efter kommunalreformen i 1970, hvor hun i en periode sad for bordenden i Karlebo Kommune i Nordsjælland for Venstre. Ved det valg blev der ellers kun valgt kvindelige borgmestre i Aabenraa og Hasle. Til sin egen overraskelse blev hun borgmester, da hun blev valgt til byrådet som overspringer og eneste valgte for Venstre mellem to lige store blokke af konservative og socialdemokrater. 

I følge Dansk Kvindebiografisk Leksikon blev borgmestertiden en vanskelig tid for Karen Møller, men med stor opbakning fra borgere og medarbejdere arbejdede hun på en bedre kontakt mellem kommune og brugere, faglig dygtighed og åbenhed i forvaltningen.

I den lille fattige og forsømte kommune fik hun orden på økonomien og i samarbejde med socialdemokraterne udbygget skoler, børneinstitutioner og infrastruktur. Den stormomsuste borgmesterperiode endte med, at hun i 1973 fra talerstolen i byrådssalen meldte sig ud af sit parti og kort tid efter nedlagde sit mandat. Senere meldte hun sig ind i Socialdemokratiet.

Men borgmester-gerningen er kun én af mange facetter af Karen Møllers omfattende og spændende karriere. Det hele begyndte faktisk i Sønderjylland, hvor hun blev født i Egernsund som datter af en teglværksejer. Det var et samfundsengageret og nationalt sindet hjem, og hun voksede op som den midterste af syv søskende. Hun blev student fra Sønderborg Statsskole 1946 og efter studier i Aarhus endelig cand.polit. fra Københavns Universitet 1958.

Hæsblæsende
Nu skal det blive hæsblæsende, for med egne ord har Karen Møller med flere karriereskift undgået den kedsomhed, der har sneget sig ind på hende, når en opgave var løst, og tingene kørte på skinner.

Først blev hun i 1962 ansat i Statens Husholdningsråd til at lave økonomiske analyser og bidrag til tidsskriftet Råd og Resultater. I 1964 blev Karen Møller den første faste sekretær for Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål, oprettet 1957 under Nordisk Råd.

I årene 1966-73 var hun ansat som programmedarbejder i Danmarks Radio for at udvikle forbrugerprogrammer. Grundigt researchede prisundersøgelser og tests af alt fra konserves til bilreparationer og malerarbejde skabte i samtiden stor opmærksomhed. Hun fik her mulighed for at formidle et bredere syn på forbrugerspørgsmål end det rent husholdningsfaglige og blev i samtiden en kendt figur i medierne. 1967 modtog hun DRs store rejselegat og tog til USA for at studere forbrugerarbejde.

Da Danmark i 1973 kom med i EF/EU, blev Karen Møller ansat ved Kommissionen i Bruxelles i en stilling, der var oprettet til udvikling af forbrugerpolitik. I de følgende år kæmpede hun sammen med bl.a. Forbrugerrådets navnkundige direktør Benedicte Federspiel både for at inddrage det skeptiske danske bagland i EU-arbejdet og få det lavt prioriterede forbrugerområde sat på den fælleseuropæiske dagsorden. Det skete 1974 ved etableringen af en europæisk forbrugerkomité med to repræsentanter for hvert medlemsland og fra 1975 gennem direktiver og programmer. Karen Møller opfattede lovmæssig regulering af markedet til sikring af en retfærdig fordeling af forbrugsmuligheder som grundlæggende velfærdspolitik.

Så kaldte den iboende trang til forandring igen, og hjemme i Danmark blev Karen Møller forstander for Den Internationale Højskole ved Helsingør i perioden 1978-80. Efter nogle års konsulentvirksomhed sluttede hun af som sekretariatschef for Institutrådet for de teknologiske serviceinstitutter 1984-91. Hun stod her for det interne samarbejde mellem 24 institutter og de eksterne kontakter til samarbejdspartnere, staten og EU. 

Kvindepolitik
Efter sin pensionering påtog Karen Møller sig en række bestyrelsesposter, bl.a. i Baltisk Mediecenter, der uddannede fagfolk fra østlandene til at lave radio og tv i et demokratisk land. Desuden har hun, der altid var optaget af at forbedre kvinders muligheder for at bruge deres evner og få fremtrædende stillinger, været medarrangør af kvindepolitiske begivenheder som 75-års jubilæet for kvinders stemmeret i 1990 og kampagnen Kvinder på kryds og tværs for et ja op til folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998. 

I et forsøg på at fuldende skildringen af dette lange liv i demokratiets tjeneste må nævnes, at Karen Møller i 2003 skrev  "Lis Groes - en kvinde i sin tid". 

Det var hun selv.

Bisættelsen finder sted fra Flintholm Kirke fredag 24. marts kl. 13.