Enigt Flygtningenævn står bag asyl til syrere

Borgerlige politikere skyder forbi målet, når de kritiserer Dansk Flygtningehjælps rolle i forhold til Flygtningenævnet.

Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at flygtningehjælpen har haft nogen afgørende indflydelse på nævnets beslutning om at give asyl til syrere alene med henvisning til den generelle sikkerhedssituation i store dele af landet.

Hen over weekenden har flere medier ellers kunne fortælle historien om, at Venstre og Konservative vil begrænse muligheden for asyl til flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte, ved at trække medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp ud af Flygtningenævnet.

Afsættet for kritikken er nævnets beslutning fra september 2013 om at åbne op for at give asyl til syriske flygtninge, selv om de ikke nødvendigvis er individuelt forfulgte.

Den beslutning blev imidlertid truffet i enighed af de fem medlemme i Flygtningenævnets afgørelsesorgan, det såkaldte koordinationsudvalg. Det fortæller Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen.

”Der var tale om en enstemmig beslutning i koordinationsudvalget, som alle fem medlemmer står bag,” siger Stig Torp Henriksen.

Jeg vil mene, at næsten lige meget, hvem der sad i nævnet, så ville man være kommet til den samme konklusion.

Eva Singer
Asylchef ved Dansk Flygtningehjælp

Intet behov for overtalelse

Mens juraprofessor Jens Vedsted Hansen sidder med i koordinationsudvalget i kraft af at være udpeget af Dansk Flygtningehjælp, så består udvalget herudover af to kontorchefer fra henholdsvis Justits- og Udenrigsministeriet og en advokat med møderet for højesteret udpeget af Advokatrådet.

Det samlede nævn består af mere end hundrede medlemmer, hvor af hovedparten er udpeget af Justits- og Udenrigsministeriet. Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp udpeger hver især knap 20 medlemmer, mens en række dommere fungerer som næstformænd.

Altinget har været i kontakt med flere kilder i og omkring Flygtningenævnet med tæt indsigt i koordinationsudvalgets arbejde. Ingen af dem ønsker at blande sig i den aktuelle politiske debat om udvalgets sammensætning, og vil derfor ikke at udtale sig til citat.

Alle bekræfter imidlertid, at nævnet traf beslutningen i enighed. Og der er ifølge kilderne ingen grund til at antage, at professor Jens Vedsted Hansen som udpeget af Dansk Flygtningehjælp har haft afgørende indflydelse på den beslutning.

I givet fald vil det betyde, at han skulle være i stand til overbevise koordinationsudvalgets øvrige medlemmer om at træffe en anden beslutning, end de ellers ville have truffet uden hans tilstedeværelse.

”Al ære og respekt for Jens Vedsteds viden og faglighed, men det er alligevel mere, end selv han evner,” siger en kilde.

Krigen eskalerer

I stedet angiver flere, at sagen om udvide adgangen for asyl til syrere kom på dagsorden i forlængelse af nævnets rutinemæssige opfølgning på den udvikling i landet, som har stået på siden april 2011.

Igennem mere end 150 baggrundsrapporter og -bilag blev det frem til september 2013 beskrevet, hvordan situationen i Syrien blev stadig værre. Særligt en rapport fra FN's menneskerettighedsråd fra august 2013 gjorde et stort indtryk på medlemmer i udvalget.

Her kan man læse, at ”Syrien er en kampzone. Større og mindre byer udsættes for nådesløs bombning. Der gennemføres massakre uden udsigt til retsforfølgelse. Et ukendt antal syrere er forsvundet.”

I en anden rapport fra den internationale menneskerettighedsorganisation Acaps, som også indgik i nævnets overvejelser, fremgår det, at situationen i løbet af august er eskaleret til et hidtil uset niveau.

Det gav sig blandt til udslag i, at 46.000 syrere på kun ti dage flygtede ind i det Irakiske Kurdistan, da en ny grænseovergang i det nordlige Syrien blev åbnet i august. Herudover blev der rapporteret flere episoder, hvor civile blev ramt af angreb med kemiske våben.

”Det betød, at vi ikke længere kunne opretholde en forestilling om, at nogen kunne komme tilbage til de fleste områder i landet uden at være i fare,” siger et medlem af nævnets koordinationsudvalg.

Følger menneskerettighedsdomstolen

Hvis Danmarks asylpraksis fortsat skulle holde sig inden for rammerne af FN's flygtningekonvention, var det således nævnets opfattelse, at man var nødt til at begynde at give asyl med henvisning til generelle forhold i landet.

Det følger i kølvandet på afgørelser af en række sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som igennem de seneste år løbende har forholdt sig til spørgsmålet om asyl alene med henvisning til kaotiske og borgerkrigslignende forhold i et land.

I juni 2011 faldt en skelsættende dom mod de engelske asylmyndigheder i den såkaldte 'Sufi og Elmi-sag', som handlede om forholdene i og omkring Somalias hovedstad Mogadishu. Dommen slog fast, at der i visse tilfælde skal gives asyl på baggrund af den generelle sikkerhedssituation i konfliktramte områder.

Det var den dom, der i juni 2012 fik de svenske asylmyndigheder til at beslutte at give asyl til syrere ud fra den generelle situation i landet. Og godt et år senere fulgte Flygtningenævnet altså trop, blandt andet efter kritik fra Dansk Flygtningehjælp.

Ingen sammenhæng

Hos Flygtningehjælpen har man meget svært ved at forstå koblingen mellem deres opgave med at udpege medlemmer til nævnet og så den konkrete afgørelse om at give asyl til syrere ud fra generelle forhold.

”Der er ingen sammenhæng mellem de to ting. Beslutningen ligger helt naturligt i forlængelse af udviklingen i Syrien og så den her Sufi-Elmi-dom. Jeg vil mene, at næsten lige meget, hvem der sad i nævnet, så ville man være kommet til den samme konklusion,” siger Eva Singer, der er asylchef hos Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge hende lægger flygtningehjælpen først og fremmest vægt på at udpege medlemmer til Flygtningenævnet, der besidder en relevant ekspertviden i forhold til asylområdet. Samtidig understreger hun, at Dansk Flygtningehjælp ikke er og aldrig vil blive en politisk interesseorganisation, men udelukkende er en neutral humanitær aktør.

Advokatrådet er en anden privat organisation, som udpeger medlemmer til Flygtningenævnet. Også her undrer formand Søren Jenstrup sig over kritikken af nævnets manglende uafhængighed.

”Jeg må sige, at det kommer lidt bag på mig, at det spørgsmål rejses nu. Vores indtryk er, at nævnet fungerer udmærket. Jeg har ikke set noget, der antyder problemer med den nuværende sammensætning,” siger Søren Jenstrup.

V: Enighed gør ingen forskel

Det var den tidligere regering, der med en ændring af udlændingeloven i 2002 i første omgang valgte at trække Dansk Flygtningehjælps medlemmer ud af Flygtningenævnet. Den beslutning blev så omgjort, da den nuværende regering kom til.

Hverken Justitsminister Mette Frederiksen (S) eller SF's retsordfører Karina Lorentzen mener da heller ikke, at Venstres kritik berettiget.

”Beslutningen havde jo været den samme uanset, om Dansk Flygtningehjælp havde udpeget en repræsentant eller ej. Jeg synes i den grad, at der mangler konkrete eksempler på de sager, hvor kritikerne mener, at der er problemer. Hvis de kommer, vil vi meget gerne diskutere det,” siger Karina Lorentzen.

Det er Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, der står som afsender på partiets budskab om, at en borgerlig regering igen vil betyde en omlægning af Flygtningenævnets sammensætning.

For hende ændrer det ikke noget, at det var et enigt Flygtningenævn, der traf beslutningen om at give asyl til syrere med henvisning til generelle forhold.

”Vi kender jo ikke referaterne fra nævnet, og derfor kender vi heller ikke de interne diskussioner. Men i og med, at Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation med et erklæret mål om at kæmpe for flygtninges sag, så har jeg og vi i Venstre en nagende tvivl til nævnets uafhængighed,” siger Inger Støjberg.

På linje med fagbevægelsen

Hun erkender, at det formentlig ikke vil få betydning for Flygtningenævnets praksis i forhold til syriske asylansøgere, hvis Dansk Flygtningehjælps medlemmer ikke længere er en del af nævnet. Men det er heller ikke afgørende.

Det afgørende for hende og Venstre er, at en privat organisation som Dansk Flygtningehjælp har ”et sæde i nævnet”.

Dansk Flygtningehjælps medlem i koordinationsudvalget er jura-professor Jens Vedsted Hansen – mener du, at han lader sine faglige vurderinger bestemme af Dansk Flygtningehjælp, så han ikke kan træffe uafhængige beslutninger?

”Nej. Men det er det samme, når eksempelvis fagbevægelsen eller Dansk Arbejdsgiverforening udpeger medlemmer til råd og nævn. Så udpeger man altid nogen, man har et indtryk af, deler organisationens holdninger. Det er præcis det samme, når Dansk Flygtningehjælp udpeger medlemmer til et nævn som Flygtningenævnet,” siger Inger Støjberg.