Få kommuner bruger jobpakkerne

NYHED: Mange kommuner vælger jobpakkerne fra, når de skal have ledige i job, viser Altinget.dks undersøgelse. DA og KL mener, at jobpakker er den rigtige løsning.
Med jobpakkerne, der blev indført i 2006, bliver de ledige hjulpet hele vejen til et job som f.eks. lastbilchauffør. Men kommunerne bruger ikke pakkerne.
Med jobpakkerne, der blev indført i 2006, bliver de ledige hjulpet hele vejen til et job som f.eks. lastbilchauffør. Men kommunerne bruger ikke pakkerne.Foto: colourbox.com
Kristine Bertelsen
Fakta

Jobpakker

Jobpakkerne var en del af firpartsaftalerne i december 2006 mellem regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner.

Jobpakkerne er en udvikling af trappemodellen. De har til formål at få gjort den ledige klar til at påtage sig et bestemt job i en virksomhed.

Med jobpakkerne får den enkelte ledige strikket et færdigt program sammen, der skal gøre vedkommende klar til at påtage sig et helt bestemt job i sidste ende. Sprogundervisning, praktik og kurser er alt sammen tilrettelagt mod et bestemt job, f.eks. lastbilschauffør.

Der er i alt aftaler om 12 jobpakker inden for forskellige områder.

I løbet af 2008 skal parterne mødes for at diskutere, om der er behov for nye initiativer og flere jobpakker.

I 2006 lavede arbejdsmarkedets parter, kommunerne og regeringen en aftale om at bruge jobpakker for at få flygtninge og indvandrere i job. Men i dag benytter kun få kommuner sig af redskabet, viser en undersøgelse, Altinget.dk. har foretaget.

Jobpakkerne bliver ikke brugt
Ud af de 27 adspurgte kommuner svarer 19, at de ikke gør brug af jobpakkerne. Kun otte kommuner svarer, at de bruger jobpakkerne, heraf deltager tre kommuner i projektet Virksomhedsrettet Integration, VIP2, der netop har fokus på at arbejde med jobpakkerne og trappemodellen for at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet.

Arne T. Hansen, der er arbejdsmarkedskonsulent fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og projektansvarlig for VIP2-projektet, kan sagtens nikke genkendende til resultatet af Altinget.dks undersøgelse.

Dokumentation

Altinget.dks undersøgelse om kommunernes brug af jobpakker

27 ud af 98 kommuner har svaret på spørgsmålet: Benytter I jer af jobpakkerne til at få flygtninge og indvandrere i arbejde? 

Kommuner blev også spurgt, hvor mange flygtninge og indvandrere jobcenteret har registreret. 

8 kommuner har svaret, at de bruger jobpakkerne

Norddjurs Kommune, 132 flygtninge og indvandrere

Århus, ca. 600 flygtninge og indvandrere (deltager i VIP2-projekt)

Skive (af og til), 132 flygtninge og indvandrere

Fredensborg, ca. 300 flygtninge og indvandrere (deltager i VIP2-projekt)

Aalborg, ukendt antal flygtninge og indvandrere

Odense (dele af kommunen gør ikke), 1327 flygtninge og indvandrere 

Slagelse, 450 flygtninge og indvandrere (deltager i VIP2-projekt)

Nordfyns Kommune, 46 flygtninge og indvandrere

 

19 kommuner har svaret, at de ikke bruger jobpakker

Vejle, ca. 300 flygtninge og indvandrere

Herlev, ca. 200 flygtninge og indvandrere

Hørsholm, 88 flygtninge og indvandrere

Billund, 37 flygtninge og indvandrere

Rødovre, 250 flygtninge og indvandrere

Svendborg, ukendt antal flygtninge og indvandrere

Viborg, 290 flygtninge og indvandrere

Haderslev, 202 flygtninge og indvandrere

Nyborg, 50 flygtninge og indvandrere 

Greve, ca. 300 flygtninge og indvandrere

Rebild, 24 flygtninge og indvandrere

Samsø, 6 flygtninge og indvandrere

Odder, ca. 30 flygtninge og indvandrere

Faaborg-Midtfyn, ukendt antal flygtninge og indvandrere

Esbjerg, 640 flygtninge og indvandrere

Lyngby-Taarbæk, ca. 100 flygtninge og indvandrere

Jammerbugt, 32 flygtninge og indvandrere

Allerød, ca. 55 flygtninge og indvandrere

Læsø, (Frederikshavn Kommune varetager sagsbehandlingen omkring indvandrere)

 

6 kommuner deltager i VIP2-projektet, hvor jobpakkerne afprøves:

Brøndby, Fredensborg, Gladsaxe, Slagelse, Aabenraa og Århus Kommuner.


0:000:00