Fælles opråb: 11 tiltag kan genoprette tilliden mellem borger og system

DEBAT: Mennesker med handicap mister tilliden til det offentlige. Janus Tarp fra UlykkesPatientForening og Venstres Carl Holst har opskriften på, hvordan den kan genoprettes.

Placeholder image
Janus Tarp (tv.) og Carl Holst (th.) fremlægger 11 principper til at genoprette tilliden mellem borger og system. Foto: tv. pressefoto, th. Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Janus Tarp og Carl Holst (V)
Hhv. formand for UlykkesPatientForeningen og socialordfører

Et nyt folketingsår står snart for døren og dermed nye politiske tiltag.  

Vi kunne godt ønske os, at politikerne på tværs af partierne i det kommende folketingsår over for kommunerne italesætter mennesker med handicap som en ressource, der har ret til et ligeværdigt liv i forhold til andre i samfundet.  

Det betyder blandt andet, at mennesker med handicap mødes med tillid, når de er i kontakt med det offentlige system.  

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på debat@altinget.dk.

Det er desværre ikke altid tilfældet i dag. 

Patienterne har mistet tilliden 
Undersøgelser har gang på gang gennem de seneste år dokumenteret, at der eksisterer en tillidskløft mellem borgere og offentlige myndigheder. Særligt udtalt er det i de tilfælde, hvor borgere med handicap har brug for hjælp fra det offentlige.

Hvis vi fortsat skal kunne stole på, at det offentlige system træder til og gør folk i stand til at komme videre i livet, er det vigtigt, at de grundlæggende 
retssikkerhedsprincipper 
overholdes.  

Janus Tarp og Carl Holst (V), Hhv. formand for UlykkesPatientForeningen og socialordfører

GAP-analysen fra 2015 og en tilsvarende undersøgelse fra UlykkesPatientForeningen illustrerer tydeligt problemet.

For eksempel kontakter hver anden af UlykkesPatientForeningens medlemmer en af foreningens socialrådgivere eller andre private aktører, inden de skal til møde med kommunen. Og de søger hjælp, fordi de ikke stoler på kommunen og den hjælp, de kan få der. 

Tilsvarende kan man se, at der er problemer i sagsbehandlingen ude i kommunerne. I 2017 behandlede Ankestyrelsen 11.075 sager fra socialområdet. På landsplan blev 57 procent af sagerne stadfæstede af styrelsen, og 43 procent blev dermed ændret, hjemvist eller afvist.  

Når så store mindretal oplever problemer med sagsbehandlingen, er det alt andet lige et tegn på, at retssikkerheden ikke fungerer optimalt. Tilsvarende kan vi se, at der er store kommunale variationer mellem sagsbehandlingstider og praksis ude i kommunerne.  

Meget kan forklares med det kommunale selvstyre, men det skal ikke være sådan, at en borger skal kommuneshoppe for at opnå det, som borgeren har krav på ifølge lovgivningen.  

Borgeren har ret til og krav på en individuel og faglig konkret vurdering af sin sag. Den skal ikke være styret af et postnummer.  

Den manglende tillid til sagsbehandlingen har skabt en tillidskløft mellem borgere og kommuner; en tillidskløft, der har sit udspring i retssikkerhed.  

Hvis den manglende tillid skal genskabes, kræver det en mere nuanceret og dybdegående sagsbehandling og en Ankestyrelse med de tilstrækkelige ressourcer.  

Det kræver genopfriskning og kulturændringer 
Hvis vi fortsat skal kunne stole på, at det offentlige system træder til og gør folk i stand til at komme videre i livet, er det vigtigt, at de grundlæggende retssikkerhedsprincipper overholdes.  

Meget ligger allerede i lovgivningen og kræver måske blot en genopfriskning, mens andet kræver kulturændringer, afbureaukratisering og nytænkning.  

Vi vil derfor gerne foreslå disse 11 principper for at genoprette tilliden mellem borger og system. Mange af ideerne vil ikke koste penge og er i virkeligheden båret af sund fornuft.  

For eksempel vil det jo blot være en god ide, at kommunerne kommunikerer tydeligt og forståeligt, ligesom kommunerne på forhånd sikrer sig, at alle relevante oplysninger om en bestemt sag er indhentet på forhånd.  

Det vil jo spare kommunerne for unødvendige ekstra arbejdsgange og spare borgerne for lang sagsbehandlingstid og en række frustrationer.

De 11 principper 
1) Kommunerne skal forpligtes til at følge de anbefalinger, som Ankestyrelsen udstikker i forhold til "best practice". 

2) Kommunernes socialforvaltninger skal forpligtes til at konsultere de relevante patientforeningers rådgivninger for at få belyst sagerne i tilstrækkeligt omfang i de tilfælde, hvor de har brug for yderligere viden. 

3) Kommunerne skal arbejde for at sikre en optimal koordinering af en borgers sag på tværs af de forskellige relevante forvaltninger og afdelinger, så en borgers sag fra start bliver fuldt belyst. 

4) Kommunerne skal have tilknyttet en uvildig borgerrådgiver, som kan hjælpe borgeren i tvivlstilfælde. 

5) Borgeren skal oplyses om muligheden af at have en bisidder tilknyttet. 

6) Inden en sag afgøres, skal det sikres – via en dialog med borgeren –  at alle relevante oplysninger indgår i en sag. 

7) Kommunerne skal sikre, at deres afgørelser udarbejdes i et klart sprog, og at borgeren er oplyst om eventuelle klagemuligheder. 

8) Kommunerne skal inden for bestemte tidsfrister pålægges at behandle en sag. 

9) Kommunerne skal sikre, at de lokale handicapråd inddrages i relevante beslutninger, og at der er tilstrækkelig med tid til at gennemgå forslag fra kommunen, inden høringssvar skal foreligge.  

10) Der etableres en digital platform, så borgerne kan følge med i en sags udvikling og se, hvilke dokumenter der indgår i sagen.

Oversigten skal omfatte sagens aktuelle stade, sagsbehandlingstider, notater, yderligere undersøgelser og sagens forventede afgørelsestidspunkt. Det vil give borgeren en bedre indsigt i sin sag og skabe gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.  

11) Mulighed for bindende forhåndsbesked udvides i videst mulige omfang. Det kendes allerede på skatteområdet, hvor det fungerer godt. 

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Janus Tarp

Formand, PolioForeningen, UlykkesPatientForeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser