Fælles opråb: Nu går vi i samlet front mod en ungdom i frit mentalt fald

Af Trine Hammershøy og Majbrit Berlau
Hhv. direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark og formand for Dansk Socialrådgiverforening

Tallene taler sit tydelige sprog. Stress, depression, angst og dårligt mentalt helbred er blevet hverdag for flere og flere børn og unge.

Senest er det blevet slået fast i Den nationale sundhedsprofil, der viser, at det vitterligt går den gale vej.

Nu har hver fjerde unge kvinde og hver ottende unge mand dårligt mentalt helbred. I 2013 var det hver sjette kvinde og hver 12. unge mand. Og stress er nærmest blevet dagligdag for unge kvinder. Hele 41 procent af de 16- til 24-årige kvinder, og 25 procent af de unge mænd, føler sig ofte stressede.

Det kræver handling, visioner, ny viden og et fokus på, hvad der virker.

Derfor har Dansk Socialrådgiverforening og Det Sociale Netværk/headspace Danmark sat sig for at vende den kedelige udvikling. I alt har 17 forskellige foreninger og aktører diskuteret og udviklet visioner for, hvad der skal til, for at flere børn og unge får et godt ungeliv og et godt mentalt helbred.

Vi kan meget vel stå med en potentiel bombe under velfærdsstaten, fordi ungdommen knækkede nakken, inden de var klar til bære verden på deres skuldre.

Trine Hammershøy og Majbrit Berlau
Direktør, Det Sociale Netværk/headspace Danmark og formand, Dansk Socialrådgiverforening

Gennem debatter, oplæg og workshops har vi i fællesskab identificeret tre overordnede udfordringer, som ikke er raketvidenskab, men som er centrale at opprioritere på alle politiske niveauer, hvis vi skal gøre noget ved de gennemgående udfordringer, der præger børn og unge i dagens Danmark.

Stærke bånd mellem faggrupper
For det første er det vigtigt, at vi får bundet stærke og samarbejdende bånd mellem forskellige faggrupper, kommuner, regioner, civilsamfundet og private aktører.

Vi har alle sammen et ansvar for at give den rigtige hjælp på de rigtige præmisser og på de rigtige tidspunkter, og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder.

Kommuner og regioner skal have en klar politisk strategi for, hvordan man kan samarbejde med lokale civilsamfundstilbud og private aktører, der understøtter arbejdet med at forebygge psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Kommuner bør også have en strategi for, hvordan unge kan håndtere overgangen fra barn til voksen. Den sammenhængende indsats bør være et mantra for tilgangen til børn og unge med psykisk mistrivsel.

Det er uanset, om støtten skal gives i børne- og ungepsykiatrien, i det kommunale sociale system, i behandlingssystemet, i den almene sektor – eller i en hvilken som helst kombination heraf.

Til trods for allerede eksisterende samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner, udskrives unge alt for ofte fra psykiatrien, uden at kommunerne står klar med et relevant tilbud og opfølgning.

Omsæt skåltalerne til handling
For det andet skal de politiske skåltaler, når det kommer til forebyggelse, omsættes til udbredelsen af konkrete tiltag, der fokuserer på tidlig opsporing og indsatser, der gør en forskel, når det kommer til børn og unges mentale helbred.

Socialrådgivere og PPR skal arbejde mere fremskudt på skoler og i dagtilbud. Skolerne og ungdomsuddannelserne kan spille en større rolle ved at sætte mere fokus på mental trivsel og samarbejdet med civilsamfundet. PPR og psykiatrien skal tættere på de unge, ligesom ventetiden på at få en henvisning til behandling hos en psykiater skal ned.

Børn og unge venter i dag mellem to til otte måneder på en henvisning, afhængigt af hvilken region de bor i.

Ved på den ene side at tage problemerne i opløbet og på den anden skabe mere direkte adgang til den rigtige behandling kan vi spare samfundet for mange penge. Det er en investering, der burde ligge til højrebenet, for investeringer i vores børn og unges trivsel vil komme os alle til gode, når de får hjælp til at håndtere psykiske problemer og livskriser og komme tilbage på rette spor.

Stærkere national videndeling
For det tredje er det vigtigt, at det vidensmæssige grundlag bliver styrket.

Vi ved alt for lidt om, hvorfor stadig flere børn og unge udvikler psykisk mistrivsel, hvad det har af konsekvenser at udvikle en psykisk sygdom, og hvordan psykiatrien påvirker de unge.

Derfor er der er brug for en langt stærkere national videndeling om, hvad der virker i forhold til forebyggende indsatser over for børn og unge med psykisk mistrivsel. Der er brug for, at man bliver stærkere på det sociale felt i forhold til at skabe et grundlag for at arbejde evidensbaseret.

Og det er vigtigt, at viden bliver til i samarbejde med praksis, og at resultater bliver videreformidlet, så vi kan blive skarpere på, hvilke metoder og indsatser, der er mest virkningsfulde, når det handler om forebyggelse og behandling.

Vi bliver nødt til at prioritere forebyggelse og se lavpraktisk på, hvordan vi kan styrke indsatsen, fremme forebyggelsen og sætte ordentligt ind. Ellers kan vi meget vel stå med en potentiel bombe under velfærdsstaten, fordi ungdommen knækkede nakken, inden de var klar til bære verden på deres skuldre.