Flere kvinder i kommunalpolitik

Siden midten af 1980'erne er antallet af kvindelige byrådspolitikere ikke steget, men har ligget jævnt omkring en fjerdedel. Derfor satte ligestillingssminister Karen Jespersen (V) i søndags - på Kvindernes Internationale Kampdag - fokus på den manglende ligestilling og inviterede nyopstillede kommunalpolitikere, folketingspolitikere og andre interesserede til ligestillingsbruch.

"Vi går glip af store ressourcer og potentialer ved ikke at have kvinder nok i kommunalpolitik. Vi ved allerede, at virksomheder med kvinder i topledelsen opnår bedre økonomiske resultater. Og jeg er overbevist om, at kommunalbestyrelser med en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd også kan opnå bedre resultater for borgerne. Samtidig er det vigtigt, at vi har et politisk system, der afspejler, at der er cirka lige mange kvinder og mænd i befolkningen," udtaler Karen Jespersen i en pressemeddelelse.

Kvinder vil gerne have magt
Og det er ikke fordi, at kvinder ikke vil have magten og indflydelsen, blev det slået fast af både oplægsholderne og tilstedeværende i salen.

En del af ansvaret blev tillagt de lokale partiforeninger. Kommunalvalgforsker Ulrik Kjær, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, fremhævede, at tendensen er, at andelen af kvindenavne på opstillingslisten nedprioriteres, fordi andre kriterier for mangfoldighed på listerne også skal tilfredsstilles. Man vil altså gerne have opstillede i forskellige alderstrin, job og uddannelsesniveau og med forskellig etnisk baggrund.