Flere rettigheder - til flere børn og unge

Af Peter Albæk,
Formand for Børns Vilkår. 

Danmark er en retsstat, hvor vi som borgere, patienter og forbrugere har en stribe retsgarantier, rettigheder og muligheder for at klage, hvis vi er blevet fejlbehandlet i sundhedsvæsenet, snydt af bilforhandleren, ikke har fået boligsikring, er blevet uretmæssigt sigtet, har mistet kontanthjælpen eller meget andet.

Det kan sikkert blive bedre, men det halter næppe nogen steder så meget som på børneområdet. Omfanget af børns rettigheder og børns muligheder for at gøre brug af de rettigheder, som de faktisk har, er tilfældige og sporadiske.

Derfor er det glædeligt og tiltrængt, at den nye regering vil styrke børn og unges rettigheder. Det hedder bl.a. i regeringsgrundlaget, at børns rettigheder skal prioriteres højere, at regeringen vil følge op på anbefalingerne fra FN's børnekomité om børns rettigheder og vilkår, styrke børn og unges klagemuligheder samt styrke kendskabet til børns rettigheder.

Det kan jo lyde grotesk, når man tænker på børn i konfliktfyldte skilsmisser. Men faktum er, at et barn ikke kan klage over en samværsordning, hvis ikke en af forældrene selv rejser sagen.

Peter Albæk
Formand for Børns Vilkår

Danmark bagud med børnerettigheder 
Der er eksempelvis brug for et børneombud med specifik viden om børns rettigheder, synlighed i børnehøjde samt en særlig børnefaglig ekspertise, så børn og unge reelt får mulighed for at gøre brug af deres rettigheder. På det punkt har stribevis af lande i Europa og resten af verden længe givet os baghjul. Det er pinligt i et land, der har fostret ombudstanken.

Men der er mindst lige så meget brug for at styrke børn og unges faktiske rettigheder på en række områder. Her er der en tendens til at tænke på de udsatte børn. Men socialområdet er faktisk et af de felter, hvor børn og unge i dag er bedst sikret i lovgivningen. Det halter langt mere på andre områder. Lad mig give nogle eksempler.

Ingen adgang til klage 
Børn og unge har ingen formelle muligheder for at klage, hvis skolen ikke tager sig af problemer med mobning. Det enkelte barn kan ikke klage, hvis hun udsættes for mobning, og skolen trods kontakter og henvendelser ikke tager skridt til at løse problemet.

Børn og unge har ingen adgang til at klage over afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær efter en skilsmisse. Børn og unge er formelt ikke part i forældrenes skilsmisse. Det kan jo lyde grotesk, når man tænker på børn i konfliktfyldte skilsmisser. Men faktum er, at et barn ikke kan klage over en samværsordning, hvis ikke en af forældrene selv rejser sagen. Det er stærkt problematisk.

Asylbørn har stort set ingen rettigheder i dag. Den norske børneombudsmand har dokumenteret, at asylbørns tarv i Norge er stort set fraværende i asylbehandlingen. Sådan er det også i Danmark. Men asylbørn kan ikke selv klage over manglende skolegang, sundhedstilbud eller andre brud på børnekonventionen.

Og børn på døgninstitutioner og opholdssteder kan ikke klage over behandlingen på stedet. Børn og unge kan ikke klage, hvis de smides ud af skolen. Og sådan kan man fortsætte.

I mange tilfælde defineres børns rettigheder gennem forældrene. Det er ikke godt nok i et moderne retssamfund. Der er brug for en markant styrkelse af børn og unges rettigheder. Vi glæder os til regeringens udspil.