Flygtninge hurtigere i arbejde

NYHED: Mens andelen af flygtninge i beskæftigelse er kraftigt stigende, går det ligefrem den forkerte vej med indvandrere, der har været over ti år i Danmark.
Erik Holstein

Dengang havde man ikke et omfattende introduktionsprogram, hvor man gik i gang med at lære folk dansk og aktivere dem med det samme. I den gruppe er der stadig enormt mange på kontanthjælp.

Stig Martin Nørgaard
Konsulent, DA

Den gode nyhed først:
Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget - fra 41 procent i 1999 til 46 procent i 2005. Tallene fremgår af en ny rapport fra DA.

"Der er især to forklaringer på udviklingen," siger konsulent Stig Martin Nørgaard fra DA til Altinget:

"Dels kommer flygtninge nu langt hurtigere i arbejde. Dels kommer nytilkomne udlændinge generelt meget hurtigere i arbejde. Det sidste hænger selvfølgelig sammen med, at mange af de nytilkomne i dag kommer for at arbejde, mens andelen af familiesammenførte er blevet mindre."

0:000:00