Dansk forsvar for Kosovo-fængsel beroliger ikke FN's torturkomité: Vi har stadig seriøse bekymringer
Regeringens forsikring om, at fængslet i Kosovo vil blive drevet efter danske forhold, er ikke tilstrækkeligt til at dæmpe bekymringerne fra FN’s torturkomité. Vi har seriøse bekymringer, uddyber et medlem af torturkomitéen over for Altinget.
Simon Lessel
RedaktørKatrine Falk Lønstrup
JournalistI sidste uge afviste Socialdemokratiets retsordfører FN's kritik af regeringens fængselsplaner i Kosovo.
Men forsikringerne fra regeringspartiet køber FN ikke. Bekymringerne er ikke håndteret godt nok.
Sådan lyder budskabet fra det tyrkiske medlem af FN’s torturkomité, Erdogan Iscan.
Han uddyber over for Altinget kritikken af de danske fængselsplaner i Kosovo, som komitéen offentliggjorde for nylig.
"Det ser ikke ud til, at komiteens bekymringer, spørgsmål og anbefalinger er blevet håndteret effektivt," lyder det.
Det er ikke nok bare at svare, at der ikke vil være nogen problemer, og alt vil foregå i overensstemmelse med menneskerettighederne eller konventionen. Det er for generelt et svar.
Erdogan Iscan
Medlem af FN's Torturkomité
Derfor er FN-organets hovedbudskab fortsat, at Danmark får så store problemer med at overholde basale rettigheder for de 300 udvisningsdømte kriminelle, der skal afsone i Kosovo, at regeringen helt bør afholde sig fra at føre idéen ud i livet.
Erdogan Iscan er blandt andet bekymret for, om Danmark kan overholde grundlæggende retssikkerhedsprincipper som blandt andet "uhindret" og "ubegrænset" adgang til advokatbistand samt de indsattes ret til et ugentligt besøg fra familien.
Især fordi Gjilan-fængslet i Kosovo ligger omkring 2000 kilometer væk fra Danmark.
"Hvordan kan advokaterne være tilgængelige, som det kræves, i et fængsel i et andet land, der ligger 2000 kilometer væk," spørger han og fortsætter:
"Og fængsling af en indsat i et land 2000 kilometer væk gør det åbenlyst svært - hvis ikke umuligt - med familiebesøg. Jeg ved, at du – i dine spørgsmål til mig – har citeret de danske myndigheder for at have planer for det."
“Men det er utænkeligt for mig, at det vil være nok. Vi har seriøse bekymringer, når det kommer til at sikre fuld adgang til grundlæggende juridiske rettigheder. De samme bekymringer gør sig gældende for adgang til lægeundersøgelser," siger han.
Vil ikke blande sig, men …
Indholdet af kritikken fra FN’s torturkomité er langt fra ny. Den har tidligere været fremført af flere menneskerettigheds- og børneorganisationer, siden fængselssamarbejdet med Kosovo blev indgået i december 2021.
For at imødekomme den kritik har regeringen har igen og igen forsvaret sig med, at fængslet vil blive drevet efter danske vilkår med en dansk ledelse.
Der vil blive mulighed for besøg for familie og pårørende i Gjilan. Der vil blive bygget tre besøgslejligheder, har Kriminalforsorgen oplyst til Politiken. Og der vil blive stillet store krav til uddannelsen af det kosovoske fængselspersonale.
Danmark til eksamen
Danmark blev 8.-9. november eksamineret af FN’s Torturkomité. På den baggrund har Torturkomitéen leveret rapport med en række anbefalinger til Danmark, som skal sikre, at FN’s Torturkonvention bliver overholdt.
Danmark bliver eksamineret hvert femte år.
Se hele fra FN-rapporten her.
Muligheden for at føre tilsyn med, om fængselspersonalet udsætter de indsatte for tortur eller dårlig behandling er også blevet kritiseret. Ombudsmanden har blandt andet gjort det klart, at tilsynene "bliver mere begrænsede" end i Danmark.
Men det er der også taget hånd om. Det bliver nemlig den danske institutionsleder i Kosovo, som skal føre tilsyn med om tingene foregår på den rigtige måde, har Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg for nylig fortalt til Altinget.
"Det vil være ligesom at afsone under danske vilkår. Bare i et andet land," sagde han.
Erdogan Iscan ønsker ikke at gå yderligere ind i detaljerne og blande sig i de politiske diskussioner i Danmark. Det er ikke komitéens opgave, siger han.
"Jeg kommer ikke til at svare politikerne eller blande mig i den indenrigspolitiske diskussion."
Men tror du, når du ser den danske regerings forklaringer, at den kan overbevise jer om, at det ikke vil blive et problem og overtræde nogen menneskerettigheder, når Kosovo-fængslet åbner?
"Komiteen vil overveje svaret fra staten. Vi har ikke modtaget et svar endnu, så jeg er ikke i stand til at foregribe komiteens overvejelse, observation og konklusion," siger han, inden han altså henviser til, at komiteens bekymringer ikke er blevet håndteret effektivt endnu.
Forventer svar
Hvorfor venter I ikke og ser, hvordan tingene udvikler sig, før I retter jeres kritik og bekymringer?
“For det første er jeg ikke enig i, at vi kritiserer nogen," pointerer han og fortsætter:
"Komiteen har rejst sine bekymringer, stillet spørgsmål og lavet anbefalinger. Nu forventer vi, at staten meddeler os, hvad den har gjort og ikke gjort, og hvorfor den har valgt at gå videre eller ikke at gå videre med anbefalingen, og så vil vi overveje svaret."
Erdogan Iscan vender flere gange i interviewet tilbage til de juridiske problemstillinger, han forudser, der vil komme ved at leje fængselspladser i et andet land.
Ofte med en byge af spørgsmål for at illustrere problemstillingen:
Hvem har det juridiske ansvar, hvis en fængselsbetjent udsætter en indsat for tortur eller dårlig behandling? Hvem skal undersøge det? Hvilken lovgivning skal der dømmes efter? Og hvis fængselsbetjenten bliver fundet skyldig, skal han så dømmes efter dansk eller kosovosk lov?
Den danske regerings svar er indtil videre ikke tilstrækkelige, lyder det igen sidst i interviewet.
"Det er ikke nok bare at svare, at der ikke vil være nogen problemer, og alt vil foregå i overensstemmelse med menneskerettighederne eller konventionen. Det er for generelt et svar," siger han.
Erdogan Iscan lægger vægt på, at det ifølge ham er meget specifikke, konkrete spørgsmål, komiteen har stillet, som Danmark nu skal svare på.
Svarene skal falde senest inden næste gang, Danmark skal eksamineres af FN’s Torturkomité i 2027. Men gerne før, understreger Erdogan Iscan.
"Når vi modtager dem, vil vi overveje det og se hvilken konklusion, vi kommer frem til."
Altinget har forsøgt at få en kommentar på FN’s uddybning af kritikken fra Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, men han er ikke vendt tilbage.
En forsinket fængselsaftale
Aftalen om at leje 300 fængselspladser i Kosovo har været undervejs siden december 2021, hvor den blev vedtaget af den daværende S-regering, SF, Konservative og Dansk Folkeparti. Moderaterne og Venstre har senere tilsluttet sig ambitionen, som også er en del af regeringsgrundlaget.
Aftalen skulle løse et akut problem med pladsmangel i de danske fængsler, hvor der kommer flere og flere indsatte, og der ikke er nok fængselsbetjente. Og de første indsatte skulle allerede have været sendt til Kosovo i begyndelsen af 2023, men foreløbigt er der tilsyneladende ikke udsigt til, at Danmark kan komme videre med planerne.
For selvom Folketinget godkendte fængselsaftalen for næsten halvandet år siden, er den fortsat ikke godkendt i Kosovo. Regeringen i Kosovo har fremsat lovforslaget, men i sidste uge kunne Ritzau ifølge Berlingske fortælle, at oppositionspartierne i landet blokerer for vedtagelsen af alle internationale aftaler, fordi de kræver nyvalg.