Forening: Politikere skal forhindre postnummerlotteri for døvblinde

DEBAT: I kommunerne er der forskel på den hjælp, som døvblinde får fra en kontaktperson. Indfør minimumsnormeringer for timer med kontaktpersoner, skriver Foreningen Danske Døvblindes formand.

Af Anders Rohde Fransson
Formand, Foreningen Danske Døvblinde (FDDB)

3. december er den internationale handicapdag. Den sætter fokus på lige muligheder for mennesker over hele verden.

For mange er hver dag en handicapdag. Det er ikke noget, som man nødvendigvis skal have ondt af. Mennesker med handicap er ligesom andre mennesker – vi er stærke, vi er svage, vi er glade, og vi er triste. 

Vi er individer på godt og ondt. Mange personer med handicap lever et godt og rigt liv, har gode venner, et arbejde og andre ting, der fylder hverdagen på den gode måde.

Men der er også vilkår, der er anderledes for os, end de er for andre. For som mange formentlig ved, er ufrivillig ensomhed også en del af hverdagen for mange af os med handicap.

Det bliver kaldt en folkesygdom, og ensomhed har store konsekvenser for et menneskes livskvalitet og helbred. Og her er det ikke heldigt at have et handicap. 

Social omgang er en udfordring
Jeg er selv døvblind. For mig er der større risiko for at ende i ensomhed, og det er sværere at bryde ud af den igen.

Når man hverken kan se eller høre normalt, er social omgang med andre mennesker en kæmpe udfordring – ligesom det for eksempel er en udfordring at deltage i fritidsaktiviteter eller at købe ind. Det er afgørende at få støtte i hverdagen for at kunne få samme muligheder, som andre har til at forebygge og bryde ensomheden.

Heldigvis har vi døvblinde en særlig bestemmelse i loven, som giver ret til at få en kontaktperson, som kan hjælpe med at bryde den isolation, som vores gruppe ofte oplever.

Den dårlige nyhed er, at der er meget stor forskel i kommunerne på, hvor meget hjælp man kan få fra en kontaktperson, og at lige præcis denne ordning i disse år er genstand for besparelser i kommunerne.

Artikel 19 i Handicapkonventionen handler om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet. I den står der blandt andet, at personer med handicap skal have den nødvendige, personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet.

Ingen skal dømmes til et liv i isolation
Vi oplever døvblinde, der næsten ingen timer har med en kontaktperson, som skal bruges til både at læse mails, købe ind og til fritidsinteresser. Det er et postnummerlotteri for døvblinde.

I nogle kommuner får man to timer om ugen og i andre 12 timer om ugen. Det resulterer desværre i en større eksklusion, når man ikke som andre for eksempel har mulighed for at deltage i sociale sammenkomster eller fritidstilbud – eller som ældre at komme til nogle af de tilbud, som kommunerne har. 

Derfor har vi brug for fælles minimumsnormeringer på landsplan for kontaktpersontimer, så der ikke er døvblinde, der dømmes til et liv i isolation.

Vi er heldigvis ikke mange, der har både et syns- og hørehandicap, men vi, der har, bliver netop derfor ofte glemt. For hvem råber op, når det er en ganske lille gruppe, der lades i stikken?

Lige muligheder for personer med handicap er en vision, som vi gerne ser, at politikerne tager meget alvorligt, så visionen bliver mere end gode hensigter. Derfor bør socialordførerne fra alle partier sætte sig og kigge på minimumsnormeringer på landsplan, mens kommunalpolitikerne bør se sig selv i spejlet og spørge, om det er laveste fællesnævner, der skal være standarden i deres kommune.

En talemåde lyder: Man skal kende et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Selv om vi gerne vil kendes for vores styrker, er det et faktum, at døvblinde har mere end almindeligt svært ved at klare sig uden støtte.

Derfor kan samfundet også først lære, hvor seje og stærke vi er, hvis vi bliver hjulpet til at vise det og hjulpet ud af isolationen.

Forrige artikel Mødrehjælpen: Hjælp til sårbare har for længe været gidsel i beskæftigelses­politisk tvangsregime Mødrehjælpen: Hjælp til sårbare har for længe været gidsel i beskæftigelses­politisk tvangsregime Næste artikel Forsker: Den nye finanslov er strukturel forråelse over for folk med handicap Forsker: Den nye finanslov er strukturel forråelse over for folk med handicap
  • Anmeld

    stefan nielsen · Jeg er meget enig

    Jeg er meget enig

    "
    Vi oplever døvblinde mennesker, der næsten ikke har timer med en kontaktperson, der bruges til både at læse mails, købe ind og til fritidsinteresser"
    Nemlig

    Med venlig hilsen,
    ejer af https://www.anybet.dk/