Forening: Unge med autisme svigtes ved eksamensbordet

DEBAT: Der er sket en politisk bestemt ensretning på folkeskoleområdet, særligt med inklusionsloven. Resultatet er, at børn med autisme mistrives og bliver sorteret fra, skriver Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme.

Af Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Spritnye tal fra AE-rådet viser, at kun 45 procent af de autister, der når helt frem til eksamensbordet, består deres eksamen i dansk og matematik. Tallene kan bruges til at konstatere, at der sker massive politiske svigt af de mest sårbare børn og unge i vores skolesystem hver eneste dag.

I disse dage sidder tusindvis af 9. klasse-elever i sommervarmen og sveder over eksamenslæsning, og om få uger vil de være klar til at trække eksamensspørgsmål og se censor dybt i øjnene. Selvom de er unge, fulde af hormoner og ganske uprøvede, er de ved godt mod. De har allerede lært en del om livet og om at klare sig i verden.

Det, de har lært, er, at det er dem, der er eliten. De har lært det ved at se deres autistiske klassekammerater blive udskilt en for en og falde fra.

Svigtet af inklusionsloven
Eklatant mange unge med autisme går ikke op til folkeskolens afgangsprøve, og hovedparten af dem, der gør, består den ikke.

Et oplagt spørgsmål ville være, om grunden er, at de autistiske unge er dummere end andre unge? Men nej, sådan er det ikke. På en måde er det endda et dumt spørgsmål, for det forholder sig lige omvendt.

Langt de fleste unge med autisme er normalt eller højt begavede. Den gode begavelse står ikke alene. Autismen rummer også en særlig evne til at analysere data og til at fordybe og specialisere sig – de holder fast, uanset hvad der sker omkring dem. Hvis vi skabte gode rammer, tilpasset autister, ville deres evner "høste medaljer" til os. Men vi skaber ikke gode rammer, vi stresser, presser og stiller krav til dem, som de ikke aner, hvordan de skal indfri.

Antallet af unge, der ikke når frem til eksamensbordet, overrasker mig ikke. For vi ved, at 35 procent af alle autistiske børn i skolealderen ikke går i skole. Det er børn, der sidder hjemme, frasorterede, selvmordstruede, angste og isolerede. Det er børn, der er blevet svigtet så massivt i vores skolesystem, at de har fået patologisk stress og andre psykiatriske overbygninger til deres autisme-handicap.

Flere af børnene har ikke været i skole i en årrække, og deres desperate forældre har, siden inklusionsloven blev vedtaget, forsøgt at råbe skolelederen, PPR, kommunen, politikerne, ministeren og medierne op. 

Politisk bestemt ensretning
Det kommer ikke bag på mig, at autistiske unge ikke går op til folkeskolens afgangsprøver eller ikke består dem. Det er konsekvensen af en politisk bestemt ensretning. Et paradigme bestående af en inklusionslov og en skolereform, der skulle mainstreame børnene og afvikle udgifterne til specialskolerne. Samtidig afviklede vi alle vores specialister og al vores viden om forebyggelse og rettidige indsatser.

De langsigtede konsekvenser af mange års forfejlet skolepolitik er blevet tydelige. Lige nu nedbryder vi hvert år tusindvis af autistiske skolebørn. Børnene udgør en stor del af en allerede presset psykiatri. Ikke fordi autisme har noget med psykiatri at gøre, men fordi at "kantede børn", der mases ned i "runde huller", får psykiatriske overbygninger til deres handicap.

Den vigtigste opgave lige nu er at beslutte sig for at forebygge mistrivsel. Det kan man kun ved at erkende, at forskellige børn har forskellige behov, og at hvis alle børn skal nå deres potentiale, så vil nogle af dem have brug for en højtspecialiseret indsats.

Vi skal prioritere at blive bedre, klogere, dygtigere til at tage hånd om de spændende børn med de krøllede hjerner.

Forrige artikel KL og Socialpædagogerne: Giv håndslag på ny socialpolitik KL og Socialpædagogerne: Giv håndslag på ny socialpolitik Næste artikel DH: Sæt en handicapmilliard af i den nye økonomiaftale DH: Sæt en handicapmilliard af i den nye økonomiaftale
  • Anmeld

    Bodil Voss · Seniorforsker

    Børn med særlige behov er Folkeskolens personae non-gratae

    Tak til dig, Heidi, for dine mange opråb for at forbedre forhold for børn med særlige behov, specielt gruppen af autister. Jeg er fan.

    Jeg er enig: Det var en rigtig dårlig idé at pålægge Folkeskolen en opgave, de ikke kunne løfte. En dårlig idé at skubbe børn med særlige behov ind i et system, hvor de i mange tilfælde aldrig har været velkomne. Foreningen til børn med særlige behovs (BHOV https://www.facebook.com/BHOVAal) mange historier vidner om, at disse elever og deres forældre i vid udstrækning er blevet mødt med systemisk eksklusion, båret af fordomme og uvidenhed hos skolelærere og -ledere, helt fra starten af og fortsat bliver det.

    Det er lykkedes lærerne at få en indrømmelse af, at de er blevet svigtet i forbindelse med inklusionen. Og det er vitterligt urimeligt at blive sat til at inkludere under givne forudsætninger, så godt for dem.

    Øhm, men hvad med de egentlige ofre? Hvad med de tusindvis af børneliv, som er kørt i sænk, fordi man proppede dem ind i et skolesystem, som ikke kunne rumme dem, hvori de og deres forældre er blevet svigtet og mistænkeliggjort i stedet for at blive hjulpet? Hvad med de mange familier, der kæmper en lang, ulige og udmattende kamp, først i skolen og bagefter i kommunale systemer, hvor de igen bliver mødt med fordomme (og endda trusler om tvangsfjernelser) hos myndigheder, der heller ikke har forstand på fx. autisme? Hvilke indrømmelser har de svigtede og på livstid traumatiserede børn/unge og deres forældre fået, og hvorfor er den systemiske eksklusion stadig virkelighed 7 år efter, at inklusionsloven blev indført? Hvorfor er der ikke placeret et ansvar og gjort noget ved fadæsen?

    Skyldes det, at inklusionsloven blev vedtaget af et bredt politisk flertal, så ingen behøver at vedkende sig fejlen? Eller er det bare for dyrt at gennemføre inklusionen, som den burde, så emnet er tabuiseret af praktiske hensyn?

    Men for pokker: kunne vi i det mindste ikke droppe de opslidende fordomme? Det er fordommene, der krænker dybt og ubarmhjertigt. Nej, forældre til børn med særlige behov er ikke dårlige forældre! Ja, især disse forældre er eksperter i egne børn, så lyt til dem!

    At unge med autisme svigtes ved eksamensbordet er sandt, men de blev svigtet længe før - de fik aldrig en chance i Folkeskolen. Det er en skamplet på vores samfund.

  • Anmeld

    pia meyer · Den kreative hjerne

    Unge med ADHD bliver desvære lige så svigtede og tabt i skolesystemet som unge med Autisme

    Men der er trods alt en bedre viden, rummelighed fra samfundet ,forståelse og muligheder for hjælp fra det offentlige til familier som har autistiske børn end til familier som har børn med ADHD
    Der mangler i den grad noget forskning og noget faglige anderkendelse fra skolerne , fra personalet i PPR og på børne.familie og handicap afdelingerne rundt kommunerne for at ADHD er et kornativt handicap og ikke omsorgssvigt som mange fagpersoner og kommuner fejlagtig behandler det som fordi de ikke ved hvad ADHD er.Der mangler egnede skole og aflastnings tilbud til disse dejlige.børn og unge mennesker .Der bliver tabt mange børn med ADHD i folkeskolen og i inklusionens navn
    Jeg tror på at inklussion er godt for nogle børn men ikke for alle og særligt ikke hvis skolen ikke har noget ordentlig og kompetent specialpædagogisk fagpersonale som kan varetage børnene i nogle rammer, der matcher deres behov ,der skal være genkendelighed og dags strukturen og undervisningen skal tilpasses deres behov .
    I lille Danmark mangler vi i den grad faguddannet personale til at forske ,sagsbehandle ,undervise og varetage børn og voksne med ADHD i hele det offentlig system.

  • Anmeld

    Bodil Voss · Seniorforsker

    Kære Pia. ADHD hører også til gruppen af børn/unge med særlige behov

    Du har ret i, at børn/unge med ADHD også bliver svigtet i Folkeskolen.
    Men jeg må desværre skuffe dig angående dine forventninger om, hvordan autister bliver behandlet - nemlig ikke et hak bedre. Den 'mildeste' form, Aspergers, er ikke synlig, og børn med Aspergers adskiller sig ikke mht IQ; disse autister er 'blot' socialt handicappede og får lov til at sejle deres egen sø (mobning og udelukkelse) - heraf dårlig faglig trivsel, skolevægring og manglende eksamen. Eksklusion og selvmordstanker er hverdagen for dem i en Folkeskole, der ikke vil dem. Og nej, lærerne har bestemt heller ikke forstand på autisme. Også her møder forældrene påstande om dårlig opdragelse, for en Aspergers ikke kan se læreren i øjnene, når man bliver skældt ud, og så er man uartig. Fordomme, svigt og mistro, det er det børnene og forældrene møder.

    Selvhjælp og dokumentation for egen indsats er desværre den bedste vej. For dit barns mistrivsel, den bliver du selv hængt op på, selv om det er skolen, der har svigtet. Også uskyldige forældre til autister bliver anklaget.

    Disse horrible forhold har været kendt i årevis. Men politikerne lukker øjnene og lader som ingenting.

    Lad os ikke kæmpe om, hvem der har det værst - lad os i stedet skabe en fælles røst over for politikerne. Fx gennem BHOV, en Facebook-baseret protestforening, der rummer alle grupper, inkl. autister og ADHD. For jorden brænder:
    "Tusindvis af børn med særlige behov bliver ikke mødt anstændigt i den danske Folkeskole. Vi skal ikke finde os i det. Forandring nu!"

Ny platform skal gøre det lettere at få statens data

Ny platform skal gøre det lettere at få statens data

VIDEN: Moderniseringsstyrelsen har netop præsenteret en ny, interaktiv platform, som skal gøre statens data lettere at finde og forstå. I første omgang er Statsregnskabet blevet gjort mere brugervenligt, så man lettere får overblik over statens udgifter og indtægter.