Foreningen nydansker: Er kommunerne klar til at få flygtninge hurtigt i job?

Af Torben Møller Hansen
Direktør i Foreningen Nydansker

Andelen af flygtninge i virksomhedspraktik er fordoblet i årets første seks måneder, viser tal fra jobindsats.dk, som DR har fremlagt (22/8 2016). Det må siges at være en positiv nyhed. Alligevel kan man spørge sig selv, om vores politikere er blevet for ambitiøse – på kommunerne, jobcentrene og sprogudbyderes vegne?

Med den nye lovgivning på integrationsområdet, der er trådt i kraft henover sommeren, skal nyankomne flygtninge være i et virksomhedsrettet tilbud senest fire uger efter ankomsten til deres bopælskommune.

Folketinget har med den nye integrationslov samlet sig markant bag den indsats, vi ved virker bedst – nemlig at god integration foregår i erhvervslivet.

Dertil kommer, at Folketinget har omlagt kommunernes refusion af ydelser, så kommunerne allerede efter 12 måneder selv står med 80 procent af finansieringsforpligtigelsen. Med andre ord: det er blevet dyrt for kommunerne at lade flygtninge passe sig selv.

Med de nye lovændringer kan man sige, at forholdene har bevæget sig fra den ene yderlighed til den anden.

Men de kommende måneder vil de gode intentioner fortsat lide under de mange kommuner og jobcentre, der endnu ikke har de værktøjer til samarbejdet med de lokale virksomheder, som er nødvendige for at sikre den rette forventningsafstemning og understøttelse af samarbejdet med virksomhederne.

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker

Flygtninge vil gerne arbejde
Hvor kommunerne før prioriterede forberedende undervisning i eksempelvis sprog, kultur og arbejdsmarkedet på en skole, ofte fjernt fra erhvervslivet, de første mange måneder med fuld refusion fra staten, så har vi nu en situation, hvor kommune og virksomhed skal koordinere virksomhedsforløb med en meget kort horisont. Ellers koster det i kommunekassen.

Sandt er det, at de flygtninge, der kommer hertil, aldrig før har oplevet en velfærdsstat og at få penge uden at skulle levere et stykke arbejde.

Flygtninge er, viser undersøgelser, indforståede med at skulle arbejde, og den motivation skal bruges bedre, end det hidtil er sket. Det er ligeledes veldokumenteret, at praktik i erhvervslivet skaber den bedste motivation og mulighed for integration. Er alt så ikke i sin skønneste orden? Ja – det afhænger meget af kommune, jobcenter og virksomhed.

Sproget er en udfordring
En stor dansk industrivirksomhed, med mange års erfaring i forhold til elever, integration og samarbejde med nydanskere, tog i forbindelse med regeringens kampagne ”Sammen om integration” initiativ til at modtage et stort antal ufaglærte flygtninge i praktik med udsigt til job i samarbejde med en række kommuner.

Erfaringerne fra dette massive forløb blev, ikke ulig mange tidligere erfaringer, at det er sin sag at blive værter for flygtninge, som medarbejderne ikke kan kommunikere med, som ikke er tilstrækkeligt afklarede i forhold til deres individuelle kompetencer og ressourcer, og som heller ikke har stået længe nok foran erhvervslivets tag-selv bord, til at de føler sig afklarede i forhold til at tage egen skæbne i hånden og vælge.

Selv et velstruktureret og ambitiøst internt mentorforløb kunne ikke tackle alle udfordringer.

Lad det stå helt klart: flygtninge skal – ligesom ledige danskere – i job hurtigst muligt. Men det stiller store, meget store krav til koordination mellem kommune, jobcenter og sprogudbyder at få det rigtige grundlag for et forløb i en virksomhed tilvejebragt på så kort tid som 2 til 4 uger efter borgerens ankomst til kommunen.

Hvis kommune, jobcenter og sprogudbyder ikke når i mål, så betyder det i mange tilfælde, at virksomheder overtager udfordringerne. Det er virksomhederne ikke tjent med.

Praktik skal foregå i brancher, hvor der reelt er muligheder for job.
Praktik skal planlægges, motivere og udbygge kompetencer – langt væk fra ”gratis arbejdskraft”-historien.
Praktik skal dokumenteres detaljeret, så personlig og faglig udvikling fremgår.
Praktik skal have en klar retning mod ordinær eller støttet ansættelse.
Praktik skal foregå, så hverken virksomheden eller borgeren spilder sin tid

Det er desværre ikke det billede, som Foreningen Nydansker generelt oplever, tegner sig, som reaktion på de nye rammer.

Flygtninge kan ende uden for arbejde
Vi mener, politikerne har defineret nogle ambitiøse rammer, som på sigt kan bidrage til at sikre den positive udvikling i antallet af ordinært ansatte flygtninge.

Men de kommende måneder vil de gode intentioner fortsat lide under de mange kommuner og jobcentre, der endnu ikke har de værktøjer til samarbejdet med de lokale virksomheder, som er nødvendige for at sikre den rette forventningsafstemning og understøttelse af samarbejdet med virksomhederne.

Det kan koste dyrt på den konto af velvilje, som kommunerne må trække på hos virksomhederne. Og flygtningene ender i unødvendigt mange tilfælde uden ordinær beskæftigelse og vil fortsat være på laveste ydelse.