Forskere: Risikoen for "energifattigdom" skal mindskes gennem nye principper om fair el-priser

Prisstigninger på el

Prisstigningerne på el udløses blandt andet af højere priser på fossile brændsler som gas, olie og kul, der stadig er nødvendige og i hvert fald vil være nødvendige til elproduktion ind til 2030'erne, hvor vi forventer at energilagring og andre fleksible teknologier kan gemme overproduktion af el.

Det er vigtigt at kortlægge, hvilke foranstaltninger politikerne skal være parate til at anvende for at skærme borgere med de laveste indkomster for stigende elpriser.

Dogan Keles, Claire Bergaentzlé og Signe Krarup
Hhv. professor, adjunkt og divisionsleder, DTU

Elproduktion baseret på fossilt brændsel vil dog stadig være nødvendig i perioder, hvor vindmøller og solpaneler ikke kan levere nok grøn strøm.

En anden prisdriver vil være stigende afgifter eller priser for CO2-udledning, som skal betales af fossilt brændte produktionsenheder.

Samtidig medfører opførelsen af havvindmølleparker og energiøer betydelige omkostninger til nye og større kabler i elnettet for at levere strømmen til forbrugscentre som byer og industri og sidenhen til forbrugerne.
Beregninger viser samtidig, at elprisen kan stige voldsomt i fremtiden.

Derfor er det vigtigt at kortlægge, hvilke investeringer der er nødvendige for at komme væk fra fossile brændstoffer, og hvilke foranstaltninger politikerne skal være parate til at anvende for at skærme borgere med de laveste indkomster for stigende elpriser.

Grønne teknologier rammer skævt

Desuden kan sammensætningen af de nuværende elpriser faktisk have en bremsende effekt på dele af den grønne omstilling.

En gennemgang af eksisterende forskning på området viser, at selvom mere velhavende familier køber nye grønne teknologier og dermed reducerer deres elforbrug fra det offentlige net, så påvirker det andre forbrugere negativt.

Selvom velhavende familier køber nye grønne teknologier og dermed reducerer deres elforbrug fra det offentlige net, så påvirker det andre forbrugere negativt.

Dogan Keles, Claire Bergaentzlé og Signe Krarup
Hhv. professor, adjunkt og divisionsleder, DTU

Hvis forbrugerne har råd til solpaneler, en elbil eller en varmepumpe, bliver de mere fleksible og mindre afhængige af nettet og prisudsving.

Og konsekvensen er, at de borgere, som ikke har råd til at investere i ny teknologi, ender med at betale forholdsmæssigt mere af de samlede omkostninger, og at det dermed kan blive sværere at finansiere udbygningen og vedligeholdelsen af elnettet via elregningen.

Ud over påvirkningen af forbrugerne oplever vi to store omvæltninger i elnettenes historie, især i distributionsnettet.

Indtil for nylig blev distributionsnettet udelukkende benyttet til transport af elektricitet fra højspændingsnettet til forbrugerne. Her var det nemt at forudsige forbrugernes efterspørgsel, og variationer mellem høj- og lavforbrugsperioder var velkendte.

'Prosumere' 

Den første af disse omvæltninger er introduktionen af nye teknologier som elbiler kombineret med decentrale produktionsfaciliteter som solpaneler og varmepumper.

De åbner op for en ny æra for elsystemet, som også rummer mange udfordringer for planlægning, investering og drift af distributionsnettet, der nu skal have kapacitet til at rumme større udsving.

Nylige fremskrivninger viser, at i 2030 vil 45 millioner elektriske varmepumper og 50- 70 millioner elbiler være tilsluttet det europæiske elnet. Nu kan forbrugere blive ’prosumere’, det vil sige både producent og forbrugere, og udbydere af fleksibel kapacitet, der kan producere og lagre elektricitet i samspil med resten af netværket.

Når forbrugerne bliver prosumere, kan de producere og forbruge hele eller dele af deres egen el, hvilket betyder mindre forbrug fra nettet og dermed en højere risiko for netoperatørerne, der stadig skal dække deres omkostninger.

Dogan Keles, Claire Bergaentzlé og Signe Krarup
Hhv. professor, adjunkt og divisionsleder, DTU

Begge egenskaber er positive, fordi de reducerer CO2-udledningen og gør elregningen billigere for mange familier, men de medfører også betydelige omkostninger for udbygningen af elnettet.

De forventede investeringer i de europæiske elnet forventes at beløbe sig til op til 575 milliarder euro på mindre end et årti. I Danmark anslås omkostninger til elnettet at blive 20 procent højere end i det foregående årti.

Når forbrugerne bliver prosumere, kan de producere og forbruge hele eller dele af deres egen el, hvilket betyder mindre forbrug fra nettet og dermed en højere risiko for netoperatørerne, der stadig skal dække deres omkostninger.

Samtidig skal de investere i en større kapacitet til at levere el til mange flere forbrugere. Brug af varmepumper om vinteren vil næsten permanent øge mængden af strøm på ledningerne, og opladning af elbiler vil, hvis det ikke sker på en smart og fleksibel måde, føre til betydelige peak-effekter.

Alt dette øger behovet for at få indført nye principper for sammensætningen af elpriserne.

Den øgede efterspørgsel efter el fører med andre ord til hidtil usete netværksomkostninger, som samfundet skal bære, fordi nogle af de decentrale produktionsenheder vil kræve anlæg af nye ledninger. Elektrificering og decentral elproduktion åbner dog også nye muligheder for at accelerere CO2-neutrale energiteknologier.

Informationsteknologier

Den anden omvæltning udløses af en helt ny teknologi i form af digitale sensorer, smarte målere, der måler og overvåger el-, vand- og gasforbruget i husholdningerne.

Med smarte målere er det blevet muligt at indhente data om, hvor meget strøm hver husholdning forbruger i timeintervaller.

Det åbner nye muligheder for at indhente data om individuelt forbrug, der kan udnyttes til beregning og dimensionering af den løbende drift og produktion i elnettet.

Da systemomkostningerne også er dynamiske, bliver det muligt at identificere spidsbelastninger i nettet og bruge apps og moderne kommunikation til at kommunikere til forbrugerne, at elpriserne stiger på grund af spidsbelastning.

Dermed bruges informationen til at påvirke forbrugernes adfærd og reducere forbruget og peak-effekter.

Initiativer mod energifattigdom 

Samlet set skaber den grønne omstilling et behov for nye principper, der sikrer fair energipriser på flere områder.

Først og fremmest skal politikere have modet til at lade markedskræfterne fastsætte priserne, fordi de afspejler udbud og efterspørgsel og skaber et naturligt incitament for borgerne til at investere i grønne teknologier.

Politikerne skal være parate til løbende at sikre, at de rigtige investeringer foretages i tide, og de skal tage initiativer til at skærme lavindkomstborgere mod energifattigdom.

Dogan Keles, Claire Bergaentzlé og Signe Krarup
Hhv. professor, adjunkt og divisionsleder, DTU

Dernæst kan politikere ændre principperne for elregningen, så de detaljerede forbrugsoplysninger fra de nye smarte målere udnyttes. Dette åbner op for nye måder at fordele omkostningerne til at udvikle og vedligeholde elnettet.

En omkostningsbaseret tarif er afgørende for den grønne omstilling, da den vil føre til mere effektiv energiudnyttelse og understøtte CO2-neutrale energiinvesteringer, hvor der er størst behov for dem.

Energikrisen i 2022 har vist, at omstillingen kræver betydelige investeringer. Derfor skal politikerne også være parate til løbende at sikre, at de rigtige investeringer foretages i tide, og de skal tage initiativer til at skærme lavindkomstborgere mod energifattigdom.

Og sidst, men ikke mindst, skal alle borgere indstille sig på, at prisen på energi vil stige markant, og at hver enkelt skal finde måder at nedbringe sit energiforbrug på.