Fra sagsbehandler til børnerådgiver? Sådan vil partier og aktører ændre sproget i ny børnelov

Der bør kigges på om ord som aflastningsfamilie, sagsbehandler og plejefamilie fortsat skal være en del af den nye lovgivning på anbringelsesområdet.

Sådan lyder ønsket fra flere partier og aktører på børneområdet.

”Vi hører fra mange børn, at de ikke ønsker at være en sag. Man er jo Lotte på 13 år. Man er ikke en sag, der skal til en sagsbehandler. Ordet sagsbehandler er med til at understrege, at man er et problem,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Opfordringen kommer forud for de politiske drøftelser af, hvordan den nye ’Barnets Lov’ skal skrues sammen. Loven skal sikre anbragte børn stærkere rettigheder i anbringelsessager og er en del af anbringelsesreformen ’Børnene Først’, som et bredt flertal af partier blev enige om før sommerferien.

Med loven følger også en bunden opgave: Der skal luges ud i al sprogbrug, der giver børnene en opfattelse af, at de er et problem, der skal løses.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, mener, at en sagsbehandler eller socialrådgiver fremover bør have betegnelsen børnerådgiver. Og aflastningsfamilie skal ændres til bonusfamilie i lovgivningen.

”Hvis man som barn skal i en aflastningsfamilie, kan jeg godt forstå, at man føler sig som en belastning. Hvis man kalder det en bonusfamilie, viser det, at det er en ekstra familie, man får,” siger hun.

Hvis som barn skal i en aflastningsfamilie, kan jeg godt forstå, at man føler sig som en belastning. Hvis man kalder det en bonusfamilie, viser det, at det er en ekstra familie, man får.

Karina Adsbøl
Socialordfører, Dansk Folkeparti

SF: Sproget gør det ikke alene
Opgøret med stigmatiserende sprogbrug i lovgivningen har været på social- og ældreminister Astrid Krags (S) radar længe.

Allerede da socialministeren og Mette Frederiksen på et regeringsseminar i januar 2020 løftede noget af sløret for regeringens planer lød det, at ordet aflastningsfamilie skulle ud af lovgivningen og erstattes af venskabsfamilie.

Selve ordet venskabsfamilie figurerer ikke i den endelige aftale, men ministeren har for nylig i en artikel i Kristeligt Dagblad igen lagt vægt på ’aflastningsfamilie’ som et begreb, der er problematisk, og som partierne allerede er enige om skal skrives ud af lovgivningen.

Hos SF har socialordfører Trine Torp ikke lagt sig fast på præcis hvilke ord fra den eksisterende lovgivning, der skal erstattes af nye. Hun fremhæver dog også aflastningsfamilie som et af de mest oplagte eksempler på ord, der skal ændres. Det samme gælder ifølge SF’eren ordet sagsbehandler, der bør erstattes af børne- og familierådgiver.

Mere generelt peger Trine Torp på, at de sproglige justeringer skal betone, at det er de voksnes ansvar, at børnenes nye og udvidede rettigheder på området føres ud i livet. Derfor skal et ord som handleplan ændres til indsatsplan, foreslår hun.

”Sproget i lovgivningen skal forme de voksnes blik i retning af, at det er de voksne, der skal stille op med den omsorg og tryghed, alle børn har brug for,” siger Trine Torp.

Hvordan sikrer man, at de nye ord ikke bare ender med at have samme negative konnotationer som de gamle?

”Sproget gør det ikke alene. Det er hele intentionen, der er det væsentlige. Hvis man ændrer sprogbrugen, og det stivner i betonen og bliver negativt ladet, så er vi tilbage til udgangspunktet. Det her er bare en lille del, og det hænger sammen med den kvalitet, der også skal være. Det er naivt at tro, at det kan løses med ord.”

Børnene skal levere de nye ord
Partierne og Børns Vilkår peger samstemmende på, at det i høj grad bør være børnenes bud på nye ord, der lyttes til.

”Jeg forventer, at ministeren inviterer til et dialogmøde med de unge selv, eller at vi får noget at vide om, hvad regeringen tænker,” siger Karina Adsbøl.

Det arbejde har ministeren har allerede taget hul på.

For nylig har Astrid Krag modtaget 11 tidligere anbragte unges bud på, hvilke ord i den nuværende lovgivning, de ser som problematiske.

”Et af børnene nævnte for eksempel ordet ”aflastning”, for når man skal i aflastning, antyder det, at man på andre tidspunkter er en belastning. Det er jo helt forkert. Vi må dog ikke tro, at arbejdet er gjort ved at ændre sproget i en lovparagraf. Det er en tankegang, der skal gennemsyre hele systemet, hvor barnets perspektiv fremover skal stå øverst hele vejen fra sagsbehandlingen i kommunerne til den lovtekst, vi vedtager på Christiansborg,” skriver ministeren i en mail til Altinget.

Selv et ord som anbragt er noget, jeg synes er problematisk. Det er noget, man gør med en ting. Det udstråler en stor grad af passivitet eller objektgørelse af et barn. Sådan tror jeg, der er mange ord, man må tage op og vende.

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Skal det hedde en anbringelse?
Dansk Socialrådgiverforenings fungerende næstformand, Signe Færch, er begejstret for, at der skal kigges på ændringer af sprogbrugen i lovgivningen. Men hun understreger, at det vigtigste er, at børnene tilbydes en ordentlig indsats.

”Det vigtigste er, at der er en ordentlig indsats, at vi har nogle ordentlige anbringelsessteder, og at socialrådgiverne har tid til at tage sig af børnene og tage dem alvorligt,” siger hun.

Socialrådgivernes næstformand er spændt på, hvor nyt politikerne tør tænke i lovgivningsarbejdet og fremhæver selv anbringelse, som et ord der kunne være genstand for en potentiel omskrivning.

”At være anbragt er da også objektiviserende sprogbrug,” siger hun.

Spænder det ben for en god indsats, at man kalder det en anbringelse?

”Jeg oplever det ikke som det store benspænd. Men når jeg hører tidligere anbragte børn sige, at der er nogle ting, de har været kede af, så skal vi tage det alvorligt. Det vigtige er ikke, hvordan de professionelle, der arbejder med børnene, opfatter ordene, men hvordan dem, vi arbejder med, opfatter dem.”

I Børns Vilkår gør Rasmus Kjeldahl sig lignende overvejelser om, hvordan anbringelse som begreb skal bruges i fremtiden.

”Selv et ord som anbragt er noget, jeg synes er problematisk. Det er noget, man gør med en ting. Det udstråler en stor grad af passivitet eller objektgørelse af et barn. Sådan tror jeg, der er mange ord, man må tage op og vende,” siger han.

Social- og Ældreministeriet oplyser, at lovudkastet til Barnets Lov lige nu er under udarbejdelse. Loven skal efter planen træde i kraft 1. januar 2023.