Forsker: Frivilligt arbejde er ikke gratis, men uvurderligt

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, CFSA, står forud for finanslovsforhandlingerne til at miste 9,8 millioner kroner ud af en økonomi på 16 millioner kroner.

Bliver det til virkelighed, vil det medføre store personalebesparelser på en lille arbejdsplads, der er dedikeret til at assistere frivillige og deres foreninger rundt om i landet.

En ting er, at beskæringerne ville forringe støtten til de foreninger, der har brug for rådgivningsindsatser, hvilket er slemt nok i sig selv. Men signalværdien i at skære i støtten til CFSA vil være katastrofal.

Det vil blive set som udtryk for manglende taknemmelighed for den store indsats som ligger i det frivillige arbejde i Danmark, hvilket de tusindvis af frivillige landet over naturligvis også vil bide mærke i.

Frivilligt arbejde er et misvisende udtryk. Som om lønnet arbejde foregår under tvang

Christian Groes

Desuden vil det signalere en manglende politisk vilje til at forløse det store uudnyttede potentiale i frivilligt arbejde, der dækker alt fra aktiviteter for udsatte unge og ensomme ældre, støtte til hjemløse og psykisk syge, sportsklubber, lokalforeninger, lektiehjælp og det sociale liv i foreningsdanmark mere generelt.

Det vi glemmer er, at det frivillige arbejde og foreningsliv løser en række udfordringer i velfærdssamfundet, som ikke uden videre kan løses af andre, heller ikke af personer i det professionelle hjælpesystem.

Vi er nødt til at begynde at værdsætte frivilligt arbejde som mere end hyggearbejde. Det er forkert at tillægge det mindre værdi fordi det ikke er lønarbejde. Værdien af frivilligt arbejde er stadig underkendt og usynligt for mange.

Ikke alene bidrager frivilligt arbejde til sammenhængskraften og de brede sociale fællesskaber, det er også med til at lukke nogle kroniske huller i velfærdsstaten.

Vi skal huske, at det som kendetegner frivilligt arbejde er umiddelbar støtte til andre og generøsitet i personlige og ligeværdige relationer, udenom bureaukratier, statslige hjælpeinstanser og ekspertfunktioner.

Kort sagt, alt det som efterspørges med tidens politiske motto om flere varme hænder, mere nærhed i den sociale indsats og mindre bureaukratisk distance til borgerne. Frivilligt arbejde er et misvisende udtryk. Som om lønnet arbejde foregår under tvang.

Forskellen handler ikke om at frivilligt arbejde er noget man udfører at egen fri vilje, men at det er arbejde uden kompensation og professionalisme. Og det er faktisk der, dets værdi ligger.

Tag for eksempel indsatsen for udsatte unge, fysisk og mentalt handicappede, flygtninge, ældre ensomme borgere og andre med særlige sociale behov.

Selvom velfærdsstaten yder en specialiseret hjælp til disse grupper, mødes borgerne ofte af eksperter, som de står i et upersonligt forhold eller hierarkisk forhold til: sagsbehandlere, læger, psykiatere, retsvæsen, lærere og sundsplejersker.

De professionelles velfærdsindsats er uundværlig, også på det menneskelige plan, men det frivilligt arbejdes særlige værdi ligger i umiddelbare og ligeværdige relationer uden afhængighedsforhold mellem borger og ekspert.

Frivilligt arbejde bygger på mellemmenneskelig interesse og ikke-professionelle motiver - i ordets bedste betydning. De uformelle netværk mellem almindelige borgere uden om systemet, kan skabe forpligtende menneskelige bånd, der er vigtige brikker i samfundets sociale fabrik.

Mennesker med særlige sociale behov har brug for at opleve konkrete fællesskaber, nærvær og ligeværdighed. Fritidsaktiviteter, hjemmebesøg og sang- eller quizaftenener med mennesker omkring sig og som med god tid og velvillighed løser større sociale problemer end vi aner.