Forsker: Frivilligt arbejde er ikke gratis, men uvurderligt
Det koster at investere i frivilligt arbejde. Den ekstra værdi, der opstår, når mennesker engagerer sig socialt uden økonomisk eller materiel motiv, er uvurderlig i den danske velfærdsmodel, skriver Christian Groes.
Christian Groes
Antropolog, forfatter, forsker og foredragsholder, ph.d.Center for Frivilligt Socialt Arbejde, CFSA, står forud for finanslovsforhandlingerne til at miste 9,8 millioner kroner ud af en økonomi på 16 millioner kroner.
Bliver det til virkelighed, vil det medføre store personalebesparelser på en lille arbejdsplads, der er dedikeret til at assistere frivillige og deres foreninger rundt om i landet.
En ting er, at beskæringerne ville forringe støtten til de foreninger, der har brug for rådgivningsindsatser, hvilket er slemt nok i sig selv. Men signalværdien i at skære i støtten til CFSA vil være katastrofal.
Det vil blive set som udtryk for manglende taknemmelighed for den store indsats som ligger i det frivillige arbejde i Danmark, hvilket de tusindvis af frivillige landet over naturligvis også vil bide mærke i.
Frivilligt arbejde er et misvisende udtryk. Som om lønnet arbejde foregår under tvang
Christian Groes
Desuden vil det signalere en manglende politisk vilje til at forløse det store uudnyttede potentiale i frivilligt arbejde, der dækker alt fra aktiviteter for udsatte unge og ensomme ældre, støtte til hjemløse og psykisk syge, sportsklubber, lokalforeninger, lektiehjælp og det sociale liv i foreningsdanmark mere generelt.
Det vi glemmer er, at det frivillige arbejde og foreningsliv løser en række udfordringer i velfærdssamfundet, som ikke uden videre kan løses af andre, heller ikke af personer i det professionelle hjælpesystem.
Vi er nødt til at begynde at værdsætte frivilligt arbejde som mere end hyggearbejde. Det er forkert at tillægge det mindre værdi fordi det ikke er lønarbejde. Værdien af frivilligt arbejde er stadig underkendt og usynligt for mange.
Ikke alene bidrager frivilligt arbejde til sammenhængskraften og de brede sociale fællesskaber, det er også med til at lukke nogle kroniske huller i velfærdsstaten.
Vi skal huske, at det som kendetegner frivilligt arbejde er umiddelbar støtte til andre og generøsitet i personlige og ligeværdige relationer, udenom bureaukratier, statslige hjælpeinstanser og ekspertfunktioner.
Kort sagt, alt det som efterspørges med tidens politiske motto om flere varme hænder, mere nærhed i den sociale indsats og mindre bureaukratisk distance til borgerne. Frivilligt arbejde er et misvisende udtryk. Som om lønnet arbejde foregår under tvang.
Forskellen handler ikke om at frivilligt arbejde er noget man udfører at egen fri vilje, men at det er arbejde uden kompensation og professionalisme. Og det er faktisk der, dets værdi ligger.
Tag for eksempel indsatsen for udsatte unge, fysisk og mentalt handicappede, flygtninge, ældre ensomme borgere og andre med særlige sociale behov.
Selvom velfærdsstaten yder en specialiseret hjælp til disse grupper, mødes borgerne ofte af eksperter, som de står i et upersonligt forhold eller hierarkisk forhold til: sagsbehandlere, læger, psykiatere, retsvæsen, lærere og sundsplejersker.
De professionelles velfærdsindsats er uundværlig, også på det menneskelige plan, men det frivilligt arbejdes særlige værdi ligger i umiddelbare og ligeværdige relationer uden afhængighedsforhold mellem borger og ekspert.
Frivilligt arbejde bygger på mellemmenneskelig interesse og ikke-professionelle motiver - i ordets bedste betydning. De uformelle netværk mellem almindelige borgere uden om systemet, kan skabe forpligtende menneskelige bånd, der er vigtige brikker i samfundets sociale fabrik.
Mennesker med særlige sociale behov har brug for at opleve konkrete fællesskaber, nærvær og ligeværdighed. Fritidsaktiviteter, hjemmebesøg og sang- eller quizaftenener med mennesker omkring sig og som med god tid og velvillighed løser større sociale problemer end vi aner.
Det giver god mening når centerchef for CFSA, Laura Auken, udtaler: "Det bekymrer mig, at politikerne ikke har større forståelse for konsekvenserne, når tusindvis af små foreninger rundt i hele landet ikke længere kan få rådgivning. Hvor skal de går hen fremover?”
Selvfølgeligt arbejder mange frivilligt for den gode sags tjeneste alene, eller fordi de får noget ud af at være der for andre og være del af et større fællesskab, som giver dem mening.
Men selvom nogle gør noget for fællesskabet af sin egen gode vilje, bør værdien af deres arbejde ikke underkendes. Ved at ville skære ned på CFSA viser politikerne en manglende anerkendelse af det arbejde, mange tusinder udfører hver dag, uden at kræve noget igen.
Nej, disse mennesker er ikke motiveret af penge, men de har brug for en instans der støtter og rådgiver dem. At skære ned på den hjælp er det samme som at sige, at arbejdet nok ikke er så vigtigt. Eller at vise at man mener det sagtens kan udføres uden støtte og koordinering.
Ideen med frivilligt arbejde handler blandt andet om ikke at skulle forholde sig til det bøvl, som følger med almindeligt lønarbejde i form af skemaer, afrapportering og evalueringer. Mange af de små foreninger burde ikke skulle slås med den slags.
Men når de så er tvunget til det, burde de som minimum have et sted der kan give dem kvalificeret hjælp og løse dem fra bureaukratitunge opgaver.
Det koster at investere i frivilligt arbejde. Den ekstra værdi der skabes, når mennesker yder en social indsats uden at være bundet eller motiveret af økonomi og materielle goder, er uvurderlig i den danske velfærdsmodel.
Vi burde som samfund vise, at vi værdsætter den indsats de frivillige yder, både økonomisk og symbolsk
Christian Groes
Faktisk burde de frivillige gives flere incitamenter, der ikke kun er båret af interesse for at hjælpe eller bidrage til fællesskabet. Man kunne for eksempel i lighed med ideer til borgerløn give alle frivillige et mindre skattefradrag for deres indsats.
Så er det ikke frivilligt vil nogen sige. Men de frivillige gør heller ikke deres arbejde godt uden at føle sig værdsat. Jeg er overbevist om at potentialet ved frivilligt arbejde langt fra er forløst.
Frivillige arbejdere er ikke overflødige hyggeonkler - eller tanter. De er ikke nice to have, de er absolut need to have. Selvom de yder noget ekstra til samfundet uden at kræve modydelser, skal det ikke tages imod med ligegyldighed.
Det handler også om de værdier, vi vil bygge samfundet på. Normale lønmodtagere kræver den løn, de har gjort sig fortjent til. Og fagforeninger kæmper for at lønarbejdere, får løn efter overenskomst.
Der gælder ikke regler om kompensation for frivillige. Men vi burde som samfund vise, at vi værdsætter den indsats de yder, både økonomisk og symbolsk.
Frivilligt arbejde skaber noget, som den indsats der bygger på løn og uddannelse ikke altid magter: en umiddelbar og ligeværdig medmenneskelighed. Og den værdi burde politikerne tage med i overvejelserne om CFSAs fremtidige støtte.