"Get a life" og bryd mønstrene med erhvervsmentorer

Af Torben Møller-Hansen
Direktør for Foreningen Nydansker

Nydanske unge bliver i alt for høj grad hægtet tidligt af arbejdsmarkedet. Frafaldet fra ungdomsuddannelserne er uspiseligt højt, og vi ser konturerne af en situation, hvor det uddannelsessystem, der skulle sikre ikke bare lige muligheder, men også det innovative og effektive Danmarks fremtid, bliver en stejl barriere for den gode integration.

De mål, som er sat af regeringen, er ambitiøse, men på sigt også nødvendige. Det er næppe nødvendigt at gøre opmærksom på koblingen mellem lediggang og de negative elementer, som er synonym med dårlig integration.

Pisk eller gulerod?
Vi har, som Integrationsministeriet også ganske rigtigt har påpeget det, en markant opgave foran os. De unge skal have en uddannelse og et godt job. Hvordan kan denne motivationsopgave så vitaliseres? Pisk eller gulerod.

Giv de unge nydanskere stabile relationer til det erhvervsliv, som en uddannelse giver dem adgang til via personlige erhvervsmentorer. Vi skal motivere til positive mønsterbrud og åbne horisonten, så vores uddannelsessystem har motiverede unge at arbejde med.

Torben Møller-Hansen
Direktør for Foreningen Nydansker

Der findes sandsynligvis nogle penge, vi kan tage fra de unge et eller andet sted, eller vi kan pålægge familierne ansvaret for, at deres næsten voksne børn overholder mødepligten.

Kreativiteten har hidtil vist sig at være stor i forhold til sanktioner, men jeg tillader mig at tvivle på, at effekten af ovenstående kan motivere den tilstrækkelige indsats en hel ungdomsuddannelse igennem.

Sanktioner duer ikke
Jeg misunder i hvert fald ikke de undervisere, der skal begejstre de unge, hvis den umiddelbare bevæggrund for at indfinde sig i undervisningslokalet mandag morgen er, ikke at få en myndighedsperson eller sine forældre på nakken.

Det er gammel visdom, at det kræver mere end blot sine forældres eller andres ambitioner at gennemføre en uddannelse med et brugbart resultat.

Mange nydanske familier repræsenterer et smallere erhvervssegment end tilsvarende danske familier, ligesom der også er færre ledere, forskere og topledere blandt nydanskere.

Drømmen om egen kiosk
Der er kort sagt færre personlige visioner at trække på i de nydanske familier på det horisontale såvel som det vertikale niveau. Historier, der trækker på de negative myter, er der derimod en del af. Om forældre, hvis erhvervsliv er vekslet i hårdt arbejde til en løn, der aldrig rigtigt har været noget at skrive hjem om.

Hvis det også er fremtiden for mig, hvorfor skulle jeg så tage en uddannelse? Myten om et erhvervsliv, der foretrækker sine "egne", jo længere op i organisationsdiagrammet vi kommer, eksisterer i bedste velgående, side om side med drømmen om at starte egen kiosk.

Personlig erhvervsmentor hjælper
At bryde ovenstående kræver en vision. Billedet af et liv og en fremtid, som de unge kan blive inspireret til at efterstræbe, som er stærkt nok til at få dem hjemmefra - også når det regner.

En vision, som ikke bare er en engangsoplevelse hos studievejlederen, men løbende revitaliseres gennem relationer, som underbygger faglig og menneskelig udvikling, og som konstant dementerer, at dansk erhvervsliv fokuserer på etnicitet frem for kompetencer, samt at danskere ikke er villige til at knytte relationer til nydanskere, der vil noget med deres liv.

Giv de unge nydanskere stabile relationer til det erhvervsliv, som en uddannelse giver dem adgang til via personlige erhvervsmentorer. Vi skal motivere til positive mønsterbrud og åbne horisonten, så vores uddannelsessystem har motiverede unge at arbejde med.