Handicaporganisationer og socialrådgiverforening: 45 millioner til specialeplanlægning er slet ikke nok

Snart forhandler regeringen og støttepartierne om næste års finanslov. Det bør være afsat til skabe mærkbare forandringer for mennesker med handicap. Det er der mange gode grunde til.

Forestil dig, at du kommer ud for en trafikulykke. Du får skader på både kroppen og i hjernen. På hospitalet bliver du lappet sammen. Men du har også brug for hjælp til at klare din nye hverdag. Kommunen skal tage stilling til din hjælp. 

Hverken du, lægerne eller kommunen ved, om dine skader kan blive bedre eller hvordan, men du vil næppe kunne det samme som før. Du oplever, at din sagsbehandler kæmper for dig, men mangler viden om dit handicap og er alt for bundet af kommunens økonomi.

Forestil dig så, at du er sagsbehandleren for denne borger. Du møder en borger i en svær livssituation, som du for alt i verden gerne vil hjælpe videre. Borgerens behov for hjælp og støtte er komplekst. Faktisk er du aldrig stødt på det før.

Danmark er det eneste land i norden, hvor afgørelser ifølge lovgivningen ikke kun hviler på faglige hensyn, men også økonomiske

Thorkild Olesen og Mads Bilstrup
Formand for Danske Handicaporganisationer og formand for Dansk Socialrådgiverforening

Du overvejer situationen: Hvem er den bedste leverandør af genoptræning i den her situation? Hvilken betydning har skaderne på borgerens hjerne egentlig for jobsituationen? Hvad med de fysiske skader og behov for hjælp til at komme sig?

Sagen er kompleks, kræver meget faglig viden og indsigt i meget specifikke handicap. Det bliver dyrt på den korte bane at stille op med den rigtige – og måske ret omfattende – hjælp. Det plejer at være et problem, da økonomien i din afdeling er presset. Så hvad stiller du op?

Økonomi trumfer faglighed

Mere end fire ud af ti mennesker med handicap oplever, at de økonomiske hensyn trumfer de faglige, når der træffes beslutninger om hjælp, svarer de i en DH-undersøgelse fra i år. 

Socialrådgiverne deler den oplevelse. Det understreges af, at Danmark er det eneste land i norden, hvor afgørelser ifølge lovgivningen ikke kun hviler på faglige hensyn, men også økonomiske. 

Når socialrådgiverne samtidig for ofte har for lidt tid til den enkelte sag, er resultatet et presset område – som vi ser i dag. Alt for mange borgere er frustrerede og opgivende, og for mange socialrådgivere flygter fra området.

Regeringen arbejder på en specialeplanlægning med inspiration fra sundhedsvæsnet og har afsat 45 millioner kroner til det i sit finanslovsudspil.

Forhandlingerne kommer senere på året. Specialeplanlægningen på sundhedsområdet sørger groft sagt for, at danskerne kan få hjælp af dem, der ved mest om ens udfordringer.

Både sagsbehandler og borger skal have let ved at efterspørge den rette faglige viden om, hvad eksperterne mener bør sættes i gang. Det skal selvfølgelig danne grundlag for afgørelsen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag

Thorkild Olesen og Mads Bilstrup
Formand for Danske Handicaporganisationer og formand for Dansk Socialrådgiverforening

For eksempel udføres kompliceret hjertekirurgi ikke i hele landet, men de steder, hvor man har planlagt, at der er specialister med rette viden og kompetencer.

Det er et godt skridt at få den tankegang oversat til handicapområdet. Den form for planlægning kan sørge for, at vi får styr på den faglige viden om, hvad der giver de bedste liv for mennesker med handicap.

Så nogle har ansvar for at vide, hvordan vi bedst hjælper forskellige målgrupper på handicapområdet. Det medfører, at socialrådgiveren har et sted at gå hen og få den bedste rådgivning til, hvilke indsatser der er nødvendige og virker.

Borgeren skal mærke ændringerne

Vi har et brændende ønske til regeringen og Folketingets partier: Specialeplanen skal ud, hvor borgeren kan mærke den.

Det kræver, at vi får gjort viden fra en kommende specialeplan til en naturlig del af visitationen. Både sagsbehandler og borger skal have let ved at efterspørge den rette faglige viden om, hvad eksperterne mener bør sættes i gang. Det skal selvfølgelig danne grundlag for afgørelsen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. 

Det kræver også, at socialrådgiverne har tid til at inddrage den specialiserede viden. Det kan løses med et loft for, hvor mange sager en socialrådgiver har ansvaret for.

Og så kræver det, at vi finansierer indsatsen og tilbuddene anderledes og mere solidarisk. Det nytter ikke, at det er alt for dyrt for eksempelvis kommunerne at vælge den rette indsats.

Gør vi det, kan vi skabe et bedre handicapområde med mindre konflikt. Men det kræver, at regeringen og Folketingets partier tager skeen i den anden hånd. De 45 millioner til specialeplanlægning er en start, men slet ikke nok.

Hvis vi virkelig vil en forandring på handicapområdet, kræver det, at regeringen og støttepartierne finder langt flere penge i de igangværende finanslovsforhandlinger.

Vi er klar til at gøre handicapområdet meget bedre sammen med jer.