Debat

Handicaporganisationer: Hjælpepakker hjalp mennesker med handicap tilbage i fællesskaber

I coronatiden har mennesker med handicap været hårdt ramt af ensomhed, men gennem hjælpepakkerne har handicaporganisationerne kunne realisere kreative projekter, der har styrket fællesskaberne. Det skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Lungesyge elever, der har været nødt til at blive hjemme grundet smittefare, har haft mulighed for at være "fysisk" til stede i skolen sammen med deres klassekammerater&nbsp;gennem små robotter. Det er blot ét eksempel på, hvordan&nbsp;hjælpepakkerne har været med til at skabe fællesskaber under corona, skriver Thorkild Olesen.<br>
Lungesyge elever, der har været nødt til at blive hjemme grundet smittefare, har haft mulighed for at være "fysisk" til stede i skolen sammen med deres klassekammerater gennem små robotter. Det er blot ét eksempel på, hvordan hjælpepakkerne har været med til at skabe fællesskaber under corona, skriver Thorkild Olesen.
Foto: Lungeforeningen
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mennesker med handicap og kronisk syge er blevet hjulpet ud af isolation og ind i fællesskaber med kreative løsninger. Nu er corona, testcentre og hjælpepakker på tilbagetog, men der er stadig brug for et stort fokus på at bekæmpe ensomhed.

Små robotter har kørt rundt i flere af landets klasselokaler det sidste år. De har med et kamera, lille skærm og højtalere været den fysiske tilstedeværelse for lungesyge elever. På grund af coronavirus og smittefare har de nemlig måtte blive hjemme fra skol

Men via robotten har de alligevel været med i undervisningen og i frikvartererne.

Igennem coronahjælpepakker har en lang række små og større projekter set dagens lys. Bag de i alt 35 projekter står en række af handicaporganisationerne herhjemme. Projekterne har styrket fællesskaber og bidraget til nye løsninger og innovation.

Robotten er ét eksempel fra et af handicaporganisationernes mange projekter under coronatiden, der har hjulpet mennesker med handicap ud af isolation og bekæmpe en stigende ensomhed. Og det har der været brug for.

38 procent af mennesker med handicap svarede i en rundspørge fra Danske Handicaporganisationer sidste forår, at de oplevede at være ensomme og overladt til dem selv i coronatiden.

Digitale initiativer skaber tryghed

Et stort og vigtigt nedslag har været at digitalisere aktiviteterne for frivillige og medlemmer det sidste 1,5 år. Derudover er der for eksempel også udviklet nye måder at skabe fælleskaber på.

At være alene, selvom man langt hellere ville se venner og familie, mærkede de fleste, da coronabobler og isolation blev normalen. Men for mange mennesker med handicap og kronikere var følelsen ikke ny.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer.

CP Danmark startede en live og online tv-kanal, der var samlingspunkt for mange mennesker med cerebral parese. Dansk Handicap Forbund stablede et virtuelt forsamlingshus på benene med banko og koncerter. I Fibromyalgi- og smerteforeningen, som normalt afholder kursusarrangementer for 20-50 medlemmer, deltog op mod 500, da det blev holdt online.

Disse projekter og initiativer blev mulige, fordi socialministeren og ordførerne på området valgte at afsætte penge under coronakrisen til at hjælpe handicaporganisationerne med at hjælpe deres målgrupper ved at skabe tryghed og bekæmpe den stigende ensomhed blandt mennesker med handicap og udsatte. Den politiske opmærksomhed er vi utrolig glade for.

Øget behov for rådgivning

De fleste handicaporganisationer oplevede også et massivt behov for rådgivning. For eksempel oplevede Lungeforeningen under første bølge en stigning på 700 procent i henvendelser fra deres medlemmer. De havde spørgsmål til deres lungesygdom og coronavirus.

Handicaporganisationerne har på grund af den tætte kontakt til målgrupperne oversat coronainformationer, råd og anbefalinger, så det var let forståeligt for de enkelte grupper.

Den anden vej spillede handicaporganisationerne også en vigtig rolle, når der skulle formidles problemer til myndighederne, som mennesker med handicap oplevede.

For eksempel når der manglede tolkning eller skriftlig kommunikation, der var problemer med den fysiske tilgængelighed til teststeder, eller når særlige grupper ikke var omfattet af Sundhedsstyrelsens retningslinjer og havde behov for afklaring.

Ensomheden var der også før corona

At være alene, selvom man langt hellere ville se venner og familie, mærkede de fleste, da coronabobler og isolation blev normalen.

Det sidste 1,5 år har vist, at myndighederne har brug for os, og vi har brug for myndighederne, hvis vi skal lykkes med at komme bedst muligt igennem en krise.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer.

Men for mange mennesker med handicap og kronikere var følelsen ikke ny. Undersøgelser pegede også før pandemien på, at ensomhed oftere rammer mennesker med handicap.

Knap 20 procent af mennesker med større psykisk handicap er meget ofte alene, selvom de hellere vil ses med andre. For personer med et større fysisk handicap er det hver tiende, viste en Vive-rapport fra 2017. For mennesker uden handicap er tallet to procent.

Og ensomheden gik fra skidt til værre, da kultur- og foreningslivet lukkede ned, testcentre skød op - og smittetryk, kontakttal og håndsprit var de mest brugte ord.

Arbejdet er langt fra slut

I Danmark er vi på den anden side af stort set alle begrænsninger, restriktioner og isolation. I hvert fald i denne omgang.

Det betyder ikke, at det er slut med ensomheden. Og nu skal vi lære af de gode erfaringer, vi som civilsamfund har gjort os.

For civilsamfundet har spillet en vigtig rolle i denne krisesituation, hvor handicaporganisationerne har været et bindeled mellem medlemmer og myndigheder.

Det sidste 1,5 år har vist, at myndighederne har brug for os, og vi har brug for myndighederne, hvis vi skal lykkes med at komme bedst muligt igennem en krise. For eksempel har den tætte kontakt mellem handicaporganisationerne og målgrupperne via eksempelvis rådgivning vist sig at have stor betydning.

Fra vores medlemmer – handicaporganisationerne – lyder det blandt andet, at corona medførte en aftabuisering af ensomhed, fordi så mange har oplevet det. Der er kommet et nyt sprog og flere billeder på, hvad ensomhed er. Flere kan sætte sig ind i, hvordan det er.

Bekæmpelse af ensomhed er et langt, sejt træk. Men vi skal bruge det nuværende momentum, mens det er der.

Jeg håber, at handicaporganisationerne også i fremtiden kan regne med den politiske opbakning og støtte, som vi fik under coronakrisen.

For hvis der er noget, vi har lært, er det: Vi er stærkere sammen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00