Henrik Dahl: Den sociale arv som ideologisk afledningsmanøvre

KLUMME: Den herskende klasse er altid på flugt fra det legemlige arbejde, og myten om social mobilitet er kun en ideologisk afledningsmanøvre, som skal tilsløre dette forhold, mener Henrik Dahl.

At børn ofte går i deres forældres fodspor, bliver man som politiker mindet om næsten hver dag. Nemlig når man møder de medlemmer af Ellemann-, Hækkerup-, Helveg- og Auken-familierne, der for tiden holder slægtens plads i folketingssalen varm.

Personligt kan jeg ikke se noget problem i dette. Politik er trods alt en hæderlig beskæftigelse. Og da man frem for alt præges af sit barndomshjem, er der vel ikke noget at sige til, at dersom ens mor, far, onkel eller tante er politiker og finder tilfredsstillelse i dette, så vil man med en betydelig grad af sandsynlighed udvikle et normsæt, der ligner deres.

Alligevel diskuterer vi som regel social arv – som er det fine udtryk for at gå i sine forældres fodspor – som om det var et vældigt problem, når vi taler om det i Folketinget. Senest ved såvel en forespørgselsdebat, som ved behandlingen af et beslutningsforslag, fredag den 24. februar.

Ved den lejlighed spurgte jeg den socialdemokratiske ordfører om flere forskellige ting. Var det i sig selv et problem, at børn gik i deres forældres fodspor?

Nej – det var det selvfølgelig ikke. Hvorpå fulgte en lang udredning om, at børn alligevel havde godt af at få fortalt, at de kunne blive meget andet end det, forældrene beskæftigede sig med.

Hvis en far med en håndværkeruddannelse befandt sig præcis midt i samfundspyramiden, og sønnen fik en videregående uddannelse, men stadig befandt sig præcis midt i samfundspyramiden, kunne man så tale om social mobilitet – eller var der snarere tale om uddannelsesinflation? Også der fik jeg et meget langt og – med forlov – vævende svar på, hvad der sociologisk set var på færde.

Man kunne få den tanke, at Socialdemokratiet og den øvrige venstrefløj faktisk ikke har en særlig veludviklet tænkning over, hvornår social arv har negative konsekvenser, enten for den enkelte eller for samfundet, og hvornår social arv er et helt naturligt fænomen, som det er ikke er rimeligt at komme med kritiske indvendinger imod.

Man kunne også få den tanke, at når der svares så vævende, skyldes det, at venstrefløjen ikke rigtig er vant til at blive presset intellektuelt på dette spørgsmål, men simpelthen er sluppet afsted med at lade, som om problemstillingen er selvindlysende, i alt for mange år.

Hvis man spørger den fremmeste ekspert i Danmark, Erik Jørgen Hansen, så bryder det danske uddannelsessystem ikke den sociale arv. Det sagde han så sent som i august 2015 i et stort interview i dagbladet Politiken. I stedet var det ifølge Hansen sådan, at det var elitens børn, som nød godt af de gratis (for dem selv, forstås) uddannelser og den høje SU.

At det forholder sig sådan, er der ikke noget nyt i. Allerede omkring midten af halvfemserne kunne Erik Jørgen Hansen og andre danske socialforskere konstatere, at det danske uddannelsessystem for længst var holdt op med at bidrage til den sociale mobilitet. Det gjorde det fra efterkrigsårene og frem til omkring 1970. Siden havde det først og fremmest bidraget til at reproducere de sociale forhold i landet.

”At bryde den sociale arv” har således ikke været en praksis, der i nævneværdig grad har kendetegnet det danske uddannelsessystem de seneste knap halvtreds år. Alligevel har forestillingen om at gøre dette (som man altså ikke indfriede) været styrende for uddannelsespolitikken i denne periode. Hvordan kan det gå til?

Skal man forstå kernen i velfærdsstaten, er det altid en god idé at gå tilbage til Jørgen S. Dich og hans klassiske værk "Den herskende klasse". Så lad os se, hvad han har at sige om projektet med at bryde den sociale arv.

Ifølge Dich er der simpelthen tale om en ideologisk afledningsmanøvre, iværksat af den herskende klasse.

I perioden 1960 – 1970 blev antallet af studerende ved universiteterne firdoblet. Der lå – skriver Dich – ingen planlægning bag dette. Den tids politikere ønskede klogeligt at styrke de mellemlange videregående uddannelser, men ingen havde kræfter til at sætte sig op imod den herskende klasse.

Samtidig lykkedes det for den herskende klasse at nedsætte universiteternes produktivitet, idet driftsomkostningerne per student i den periode, hvor ekspansionen stod på, for eksempel steg med 35 procent ved Københavns Universitet og 25 procent ved Aarhus Universitet.

Denne kamp for større og større bevillinger og imod enhver produktivitetsforbedring er fortsat frem til i dag. Hvis man skal tage venstrefløjens forskningspolitikere alvorligt, er det simpelthen umuligt at drive universiteterne, med mindre det sker på en præmis, der hedder: permanent, økonomisk ekspansion. At Danmark slet og ret holder sig til Barcelonamålsætningen (som et af de få lande, der har tilsluttet sig den), uden at der finder en økonomisk ekspansion sted, er ifølge venstrefløjen en ren katastrofe.

Alt sådan noget kan kun lade sig gøre, hvis det lykkes at indføre en forpligtende ideologi, mener Jørgen S. Dich.

Og den ideologiske afledningsmanøvre (Dichs eget udtryk), den herskende klasse brugte for udvide universiteternes optag og sætte produktiviteten ned, var, at man skulle ”den skæve sociale rekruttering” til livs.

”Det er let at indse, at dette argument for stadig højere stipendier eller for studenterløn er så gennemskueligt, at det kun kan tages alvorligt, fordi interesserne er tilstrækkelig store til at sløve kritikken eller endog til at standse enhver tænkning”, skriver han på bogens side 106.

Skæv, social fordeling (eller det, vi i dag kalder social arv) findes overalt, er ikke odiøs og støttes blandt andet gennem arvelovgivningen, fortsætter han. Hans konklusion er derfor, at det egentlige for den herskende klasse som altid er at flygte fra det legemlige arbejde. Sønnerne og døtrene af arbejderne er kun en afledningsmanøvre, som skal tilsløre dette forhold og gøre det ideologisk vanskeligere at diskutere det. Reelt er den herskende klasse ligeglad med dem, så længe universitetssektoren bare vokser, og arbejdsforholdene vedbliver at være bekvemme.

Der er gode grunde til at føre en politik, som bevirker, at mennesker altid selv kan forandre deres situation, dersom de ønsker det.

Men de faktorer, som bevirker, at man kan forandre sin situation, er i højere grad sunde vaner, impulskontrol, fokus, udholdenhed, motivation og selvtillid (eller kort sagt: en god, borgerlig opdragelse), end det er små hold, tæt opmærksomhed fra lærerne og høj SU.

Jeg beklager over for dem, dette måtte skuffe. Men således er essensen af den seriøse forskning i social mobilitet.

.......

Henrik Dahl er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Næste artikel Carl Valentin: Det kan ikke betale sig at hjælpe de gamle Carl Valentin: Det kan ikke betale sig at hjælpe de gamle
  • Anmeld

    V. Brodthagen

    Hvor begynder forandringen?

    Sunde vaner, impulskontrol, fokus, udholdenhed, motivation og selvtillid er utvivlsomt vigtige faktorer for at bryde den negative, sociale arv. Med andre ord pligtfølelse, ansvarlighed, selvdisciplin og vilje til at klare sig selv. Uden disse egenskaber bliver man ikke til noget i sit liv, endsige 'sig selv'. Men det gælder også medlemmerne af den parasitære, herskende klasse.
    Forudsætningen er selvsagt stadig, at der er lige og fri adgang til uddannelserne - under hensyntagen både til den enkeltes evner/ønsker og samfundets behov, og så skal der være et arbejdsmarked bagefter, som de unge kan få ansættelse på. Henrik Dahl vil måske påstå, at de dygtigste og mest målrettede unge altid vil finde et job, men hvad så med resten?
    Spørgsmålet er, hvordan børnene får denne gode opdragelse. Hvordan skal dagtilbudene ændres, således at børn lærer fornuftsstyret disciplin, følelsesregulering og ansvarlighed? Hvordan skal forældrerollen ændres fra den nuværende forhandlerrolle med børnene (om alt mellem himmel og jord) til en ægte, autoritativ rolle med kærlighed, krav og forældreautoritet? Hvordan i sidste ende lære børn at tage opgøret med den herskende klasse, hvor mange medlemmer givet helst vil leve en luksustilværelse på ryggen af andres arbejde, ved spekulation, skattelettelser og med minimalt ansvar for velfærdsstaten, altså en del af LAs vælgere.

  • Anmeld

    Anne Katrine · Ekstern lektor

    Så du mener at store hold og lav eller ingen SU, ingen betydning har?

    Forskning er jo også et spørgsmål om fortolkning af data og kontekst rundt om data. jeg mener at man i Norge kan se negative konsekvenser af besparelser på deres uddannelsesstøtte og man kan også pege på en anden forsker Martin D. Munk, seniorforsker ved SFi der siger følgende: "Den nyeste internationale forskning viser, at den sociale mobilitet i Danmark og de nordiske lande er høj. Dvs., at forældrenes indkomst betyder mindre for, om danske børn og unge får en høj indkomst, når de bliver voksne, end tilfældet er for børn og unge i eksempelvis England, Tyskland og USA. Senest har professor Anders Björklund fra Socialforskningsinstituttet i Stockholm vist, at de skandinaviske lande ligger i top, når det gælder høj mobilitet og dermed lille afhængighed af forældrene.

    Det er veldokumenteret, at en omfordeling som vi har i det danske skattesystem, øger de unges muligheder for at klare sig bedre end deres forældre. SU gennem hele uddannelsen er en del af den omfordelingsmekanisme. Hvis man selv skal betale de sidste to år at studiet, vil det med stor sandsynlighed afholde nogen fra at gå i gang – særligt unge fra dårligt stillede familier.
    - See more at: http://www.sfi-campbell.dk/forskerkommentar_su-forslag_og_debatten_om_social_arv-6620.aspx#sthash.uMIip3FV.dpuf"

  • Anmeld

    Torben Snarup Hansen · historiker, pensioneretunderviser

    magtsyge ideologr

    "omfordelingsmekanisme ... unges muligheder for at klare sig bedre end deres forældre. SU gennem hele uddannelsen ... "
    Dette er irrelevant. Som Dahl skriver: Den klasse, der kan siges at være herskende (ikke elite, som er noget andet), vil frem for alt undgå fysisk arbejde - men desuden at stå til ansvar og konfrontere resultatkontrol. Dette er præmissen. Derfor henvises til Jørgen Dichs bog. Det handler om magt, og omfordelingen er et redskab til at beholde magten.

    Universitetet er fyldt med råddenskab. På institut for statskundskab i København opfordrer en underviser et hold unge mennesker til at studere svindleren Eduard Said (bonkammerat med ritualmassemorderen Arafat), og på RUC huserer en slags pigmenteringsantropolog med postmoderne heksekunst13. Så hjælper det ikke de danske åndsfyrsters højborge, at USA's universiteter også er galeanstalter.

  • Anmeld

    Christian X

    Henrik Dahl har næsten ret

    I modsætning til de fleste, inkl. hans partifæller, overstiger hans intellekt og analyser, de normale ideologiske begrænsninger, som de fleste andre lider under pga. åndelig dovenskab eller medfødt underfrankering.

    Danske børn og unge har EU rekord i indtagelse af alkohol og stoffer. Så længe 70'ernes laissez fair-opdragelse og -pædagogik fortsætter, bliver det ikke markant bedre.

    I denne virkelighed med mangel på ægte værdier og gode fællesskaber, søger de unge tilflugt i rusmidler, computerspil, "Likes", pornoficerede eskapader og andre grænseoverskridende adspredelser.

    Før børn og unge kan respektere fællesskabets regler, arbejde og fungere fornuftigt samt tage vare på sig selv og andre, skal de have lært det gennem en eller anden form for sund socialkonservativ opdragelse eller skoling.
    En sådan opdragelse kan sikre nødvendige kompetencer og værdier, der kan give unge færdigheder og et indre kompas, der giver en reel mulighed for, at de kan få en velfungerende tilværelse – på trods af en global og kaotisk konkurrenceverden, der er gået over gevind.

    Men jeg er bange for at dannelseskampen for længst er tabt, som resultat af velfærdssocialisme, laissez fair-liberalisme, underholdningsmedier, globalisering og migration.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Klasse samfundet er aldrig fjernet eller reduceret i DK

    Hvorfor alle de "udenoms" rapporter o.l..
    Kun med formålet og for at forplumre forståelsen og den evt debats opståen.
    Eks på nuv. klasse fastholdelsens tuiltag for at indskrænke UDDANNELSES mulighederne,og her ligge den danske racisme både nationalt, og eftersom vi samhandler med endnu flere nationer og de fremmede IKKE DANSKE befolkningerne, bla i kraft af vore "klassekampes" fraktioner/afledninger,er jaget på flugten,så vil flere også søge den fredelige ,trods alt tilværelse i Danmark.

    Som også er stærkt på retur internt, med eks vis rockere samfund, religiøse samfund, fremmedes samfund osv etc. og at alle disse "samfund" er eksisterende i det danske samfund for at kunne overleve i Danmark, og med at behovet for disse bliver mere og mere udbredte i Danmark , som på resten af kloden,grundet bla i uddannelsernes manglen og begrænsningerne for og af mængderne, der kan opnå disse.
    For at holde mig til DK.
    Så er alle nedskæringer på uddannelsesmulighederne netop for os alle, undtagen de rigeste,som er HELT uafhængige af fællesskabets støtte , grundet i NETOP begrænsningerne af og for flertallet .
    Som hele tiden udbygges og ikke udraderes eller fjernes, helt i vort lille samfund, med de mange muligheder for vi mange ,hvis det ELLERS var målet politisk.
    Men som politiken bliver og udformer sig efter, er det den modsatte virknings befæstigelser, der arbejdes ihærdigt, med og via alle nedskæringerne og fritagelserne af skattebetalingerne, netop kun for de rigeste,der uden nævneværdig mangler i ders individuelle tilværelser, både kunne og skal yde mere til fællesskabet for alle.
    Men med skattelettelser for de bare biler dyreste osv, via topskatten osv. og med den helt stillestående kamp mod skattely ,snyd,svindel og al plat,som både sker individuelt og på organisations basis,som eks vis med DF ,og de mange andre ,der bevidst snyder og bedrager.
    Med at forvaltnings chefferne ser helt igennem fingrene med at en HK uddannet sidder alene med at udbetale, milliarder i refusionsopgørelser,gennem flere år efter politisk pres, som bare et eks..
    Nu helt aktuelt med postnord skandalen,dsb skandalen ,forsvarets skandalerne med og bla ang materialet ETC
    Superhospital byggerierne,osv osv.
    Alle disse "skandaler" som direkte er e udledning af arbejdet for at fastholde både undskyldningen, kaldet den social arv, som er den fæstebonde metode og samfunds fastlåstheder og med begræningserne på alle uddannelsesniveauer ,som også sker med og via plat og svindel til de få på de manges bekostninger .
    Og hvor nærmest alle partier fortsætter i deres individuelle spor med deres individuelle "sager" frem for at arbejde for helhedens og dermed samfundets.
    Som hidtil og til nuværende. tildels dog har kunnet overvinde endnu flere end de nævnte, "bremser", men som iflg den nuværende INDIVIDUELLE fokusering,er efterhånden forladt og reduceret til at ,være uden betydning for samfundsudviklingen ,som for tiden netop er afviklingen gennem alle de såkaldte " reformer " for HVAD OG TIL HVEM,,, er de for og til befolkningen som helhed. ??????
    Hvor har de skabt bedre forhold ,betingelser for flertallet af bare danskerne,da det vil være alt for stort at jeg tog "de fremmedes " vilkår for ophold i Danmark med.



Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark.