Hjernesagen: Regler for handicapkørsel er en jungle

Af Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen
Rigtig mange borgere med erhvervet hjerneskade har brug for kørsel. Enten skal de på sygehuset, til egen læge, til genoptræning, fødselsdagsfest, jobafklaring, fritidsaktiviteter eller deltage i et dagtilbud.
Kørsel til borgere med handicap er et meget forvirrende område, fordi lovgivningen om kørsel knytter sig til en bestemt aktivitet. Det betyder, at jo mere omfattende behovet for kørsel er, desto flere lovgivninger kommer der i spil.
Det svære overblik
Lad os forestille os følgende: En mand med erhvervet hjerneskade og hjerteproblemer går til kontrol på hospitalet. Da han ikke selv kan transportere sig, får han tildelt kørsel via regionen. Tre dage om ugen deltager han i et samværstilbud for hjerneskadede. Da tilbuddet er bevilget efter serviceloven, skal kørslen hertil bevilges efter serviceloven.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Herudover har han brug for fysisk træning og går derfor til vederlagsfri fysioterapi 1 gang om ugen. Det kan han ikke få bevilget kørsel til, da der ikke findes en kørselsordning til vederlagsfri fysioterapi. Han er derfor afhængig af sit netværk for at komme afsted. Endvidere får han handicapkørsel gennem regionens trafikselskab også kaldet flextrafik, når han skal til fødselsdage, en tur på museum, ud at spille boccia med andre kørselsbrugere med mere.
Eksemplet viser meget tydeligt, hvor vanskeligt det kan være for for eksempel personer med hjerneskade og deres pårørende at finde rundt på kørselsområdet.
Den indviklede lovgivning øger risikoen for, at borgere med blandt andet erhvervet hjerneskade ikke kan få overblik over de muligheder, de rent faktisk har for at få støtte til kørsel.
Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen
Den indviklede lovgivning øger risikoen for, at borgere med blandt andet erhvervet hjerneskade ikke kan få overblik over de muligheder, de rent faktisk har for at få støtte til kørsel og derfor fravælger behandlinger, genoptræning og andet, fordi de ikke selv har mulighed for at betale kørselsudgifterne.
Kognitive problemer holdes udenfor
Borgere med kognitive problemer kan også have brug for kørsel.
Borgere med sproglige og kognitive udfordringer i form af tale- og læsevanskeligheder, træthed, hukommelsesproblemer, overbliksvanskeligheder, rum- og retningsforstyrrelser med mere har en ekstra udfordring i forhold til kørsel.
Disse borgere kan nemlig ikke bevilges handicapkørsel ifølge lovgivningen, fordi kravet er, at de skal have fysiske vanskeligheder og behov for ganghjælpemidler. Mange af disse borgere er derfor helt afhængige af deres pårørende og netværk for at kunne komme uden for hjemmet. Et netværk, som i forvejen er belastet på grund af hjerneskaden.
Brug for alternativer
Hjernesagen opfordrer til, at der fra politisk hold ses på alternativer til de nuværende kørselsordninger, så det bliver langt mere simpelt at få bevilget kørsel, når handicappede borgere har behov for det.
Hjernesagen foreslår, at det bliver nemmere at søge kørsel, at personkredsen bliver mere ensartet, at mennesker med kognitive og sproglige begrænsninger bliver tænkt ind i personkredsen, og at der kun skal rettes henvendelse ét sted ved ansøgning om kørsel.
Vi håber, at der vil være politisk vilje til hurtigt at gøre det nemmere for de borgere, der har behov for kørsel, og for hvem den nuværende lovgivning er en indviklet affære.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud






















