Hver tredje får ret i klager over kommunen

KORT NYT: Når handicappede, ældre og andre borgere klager til det Sociale Nævn over en afgørelse, kommunen har truffet, får hver tredje medhold.
Pernille Diana Castle Møller

Borgere med særlige behov, herunder handicappede og ældre, oplever i stigende grad, at de får ret til at få deres sag behandlet på ny, når de klager til Det Sociale Nævn over en afgørelse, deres kommune har truffet, skriver Berlingske. 

Siden 2007 er antallet af klager steget med det dobbelte. Ud af de 11.173 klagesager i 2011 blev 29 procent af dem sendt retur til kommunen med besked om at træffe en ny afgørelse. Det vil sige en stigning på fem procent siden 2009 ifølge tal fra Ankestyrelsen, som har opgjort antallet af klagesager, der vedrører serviceloven.

Landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen mener, at borgernes rettigheder bliver tilsidesat.

0:000:00