Indvandringsmønstret er ændret

NYHED: Blandt indvandrerne er det nu de østeuropæiske og tyske grupper, der vokser kraftigst i Danmark. Derimod stiger tilvæksten af efterkommere fortsat fra tredje verdens lande.
Erik Holstein

Tilstrømningen af håndværkere fra lande som Polen, Litauen og Tyskland har det sidste år været markant. Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterer nu, at indvandrere fra disse lande er blandt dem, der har haft den kraftigste vækst i antal det sidste år. Og indvandrere fra henholdsvis Fillipinerne og Ukraine bliver der stadig flere af her i landet. 

Især polakkerne er i front i Danmark med en tilvækst på over 2.200 personer i 2006, mens gruppen af tyskere steg med knap 1.000.  

Sammensætningen af nye indvandrere er dermed skiftet drastisk siden VK-regeringens stramninger af udlændingeloven i 2002. I 2001 var det især ikke-vestlige (flygtninge) grupper som irakere og afghanere, der var i vækst i Danmark, mens væksten i 80'erne og 90'erne i høj grad fandt sted i ikke-vestlige indvandrergrupper blandt tyrkere og pakistanere.

0:000:00