Institut for Menneskerettigheder: Den nye børnelov skal omfavne både børn og forældre

REPLIK: Både forældres og børns rettigheder skal medtænkes i kommende børnelov for at beskytte retten til familieliv, skriver seniorforsker Anette Faye Jacobsen.

Af Anette Faye Jacobsen
Ph.d. og seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Debatgryden koger i Altinget og andre medier, mens vi venter på regeringens udspil til ny børnelov. 

Senest var Jette Wilhelmsen ude med en støtte til regeringens ønske om øget fokus på børns rettigheder og børneinddragelse. I Joannahuset, som hun er leder af, møder de børn og unge, som bestemt ikke føler, de er blevet inddraget, og som har oplevet vold og overgreb, de måtte væk fra. 

På den anden side kritiserer Liesanth Nirmalarajan fra Aalborg Universitet social­ministeren for ensidigt at fokusere på børns rettigheder.

Liesanth Nirmalarajan frygter, at det kan føre til en afskrivning af forældres rettigheder – og henviser til Norge. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har inden for det seneste år dømt vores naboland i seks sager om anbringelse af børn. Det er helt uden fortilfælde for et nordisk land. 

Så hvad sker der lige i Norge? Ja, over en årrække har nordmændene styrket, hvad man kan kalde et radikalt børneperspektiv. Det har betydet, at samvær mellem et anbragt barn og dets forældre kunne sættes til fire-seks gange om året.

Samværet med forældrene var ofte stressende for barnet. Og de norske myndigheder fandt ikke relationen til forældrene så vigtig, hvis anbringelsen ville blive langvarig. Denne tilgang var en afgørende grund til, at Menneskerettigheds­domstolen dømte Norge for krænkelse af forældrenes ret til familieliv. 

Tvangsadoption bør være en sjældenhed
Det er en vigtig pointe, også i den danske forberedelse til en ny børnelov, at man ikke dømmer forældrene ude. Selv forældre, der ikke magter at give stabil omsorg, betyder noget i deres barns liv. De har også en ret til familieliv.

Det må selvfølgelig aldrig være en ret, som udfoldes på bekostning af barnet. Derfor kan – og skal – der gøres indgreb i familielivet og et barn fjernes hjemmefra, hvis forældre nedbryder dets tryghed og udvikling. Det tillader menneskeretten naturligvis også.

Men det må ikke betyde, at forældre sættes uden for ligningen. Der bør og kan gives løbende støtte til forældre – også når barnet skal anbringes, og mens det bor hos sin plejefamilie. Næsten alle børn føler en tilknytning og en loyalitet mod deres forældre, og mange vender tilbage til dem, når de er blevet voksne. 

At bruge tvangsadoption i højere grad, som regeringen har signaleret, bør kun ske, hvis kontakten til forældrene er skadelig for barnet, eller barnets sårbarhed er så voldsom, at kun en adoption kan sikre det tryghed. 

Den kommende børnelov må holde fast i, at der skal gives støtte til forældre og samarbejdes med dem, selvom det er krævende for alle parter. Næsten alle børn og forældre er vigtige ressourcer for hinanden, også når de ikke kan bo sammen.  

Rådet for Menneskerettigheder har i år besluttet at give Menneskerettighedsprisen 2020 til de to foreninger De Anbragtes Vilkår, DAV, og Retssikkerhed i Familiers Tryghed, RIFT. Det er en hyldest til de to foreninger for deres vigtige arbejde. Og det er også en anerkendelse af, at både forældres og børns rettigheder skal medtænkes, når vi beskytter retten til familieliv.

Forrige artikel IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige Næste artikel Herbergsleder: Housing First hjælper ikke på de hjemløses lidelser Herbergsleder: Housing First hjælper ikke på de hjemløses lidelser