Julesamtale: Trine Pertou Mach

JULESAMTALE: Selvom SF’er Trine Pertou Machs hjerte ligger hos den socialistiske tænker Rosa Luxemburg, har hun også stor respekt for sin politiske opponent Søren Espersen (DF). Det afslører hun blandt andet i årets sidste julekalenderinterview. 

Det er vigtigt at vide, hvem man holder med. Det har Trine Pertou Mach&nbsp;(SF)&nbsp;fået hældt ind med havregrøden i sit barndomshjem.&nbsp;<br>
Det er vigtigt at vide, hvem man holder med. Det har Trine Pertou Mach (SF) fået hældt ind med havregrøden i sit barndomshjem. 
Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Julie Hornstrup Østergaard
Børneprogrammet
”Ramasjang Mysteriet” er en af Trine Pertou Machs (SF) favorit-serier. 
Børneprogrammet ”Ramasjang Mysteriet” er en af Trine Pertou Machs (SF) favorit-serier.  Foto:
Trine Pertou Mach (SF) ser frem til valget i 2015. Hun håber, valget kommer til at afspejle, at SF er landet godt på benene igen. 
Trine Pertou Mach (SF) ser frem til valget i 2015. Hun håber, valget kommer til at afspejle, at SF er landet godt på benene igen. 
Foto:

Det mærkeligste var klart lige at være kommet ind i Folketinget og gå igennem den proces, der ledte til, at SF røg ud af regeringen. Det var meget underligt og overhovedet ikke spor sjovt. 

Trine Pertou Mach (SF)
Medlem af Folketinget

Jeg har mere respekt for en, der - som Søren Espersen - kan sit politiske kram politisk og ikke bare som metode. Han er en super dygtig debattør, og det man ser og hører, er også det, man får.

Trine Pertou Mach (SF)
Medlem af Folketinget
Fakta
Trine Pertou Mach er født i 1969 i Bredal.

Hun blev midlertidig folketingsmedlem for SF i Københavns Storkreds fra 14. april 2009 til 29. maj 2009 og igen fra 10. januar 2011 til 1. juni 2011 (stedfortræder for Ida Auken). Efterfølgende blev hun 21. december 2013 endeligt folketingsmedlem.  

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1998 og har forinden sin politiske karriere på Christiansborg blandt andet arbejdet som seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd, været politisk-akademisk medarbejder i EU-parlamentet samt Middle East Programme Officer i Folkekirkens Nødhjælp.  


Trine Pertou Mach er handicap-, social, udviklings og ungdomsuddannelsesordfører for SF. 

Kilde: ft.dk

Hvorfor gik du ind i politik?
Jeg har været politisk aktiv siden gymnasiet og efterfølgende boet i udlandet, hvor jeg har lavet en del EU-politisk arbejde. Men det var først, da jeg kom tilbage til Danmark i starten af 00’erne, og Anders Fogh Rasmussen (V) havde overtaget magten, at det slog mig, at jeg var nødt til at forholde mig til national politik. Det var grunden til, jeg meldte mig ind i et parti.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?
Jeg har ikke deciderede idoler eller store forbilleder. Men hvis jeg skal nævne én person, der har fyldt meget politisk for mig, er det en figur som Rosa Luxemburg. Hun var en af venstrefløjens fremtrædende forkæmpere i starten af 1900-tallet og en af de få kvinder, der meldte sig på banen i de store politiske kampe. Desuden insisterede hun på, at den politiske kamp var international, og det passer præcis til, hvor mit hjerte ligger.

Hvilken politiske modstander har du mest respekt for?
Det må være Søren Espersen (DF). Vi er stort set ikke enige om noget, men han er meget ligefrem, ærlig og klar, og det respekterer jeg. Jeg har mere respekt for en, der - som Søren Espersen - kan sit politiske kram politisk og ikke bare som metode. Han er en super dygtig debattør, og det man ser og hører, er også det, man får. Der er ikke så meget lir og udenomssnak, og det kan jeg godt lide.

0:000:00