Debat

Kampen mellem det offentlige og private er ødelæggende

DEBAT: Den ideologiske kamp mellem offentlig og privat ødelægger fremskridt og skaber splid, mener overlæge Rick Steele. Det handler om, hvad de hver især kan præstere, og det må Bent Hansen også kunne forstå, slår han fast.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Richard Evan (Rick) Steele
Overlæge, Sygehus Syd, Nykøbing Falster.
[email protected]

I flere årtier har man haft en ideolgisk kamp mellem offentlig og privat i Danmark, specielt på sundhedsområdet. Denne kamp er kunstig.

Det er forældet at tænke på offentlig eller privat, når det er resultater, det handler om. Hvis man specificerer, hvad det er, behandlingen skal munde ud i inden for en given budgetramme, så forstummer argumentationen om offentlig eller privat fuldstændigt. Det må Bent Hansen også kunne forstå. Det handler ikke om, det er en offentlig aktør eller en privat, det handler om, hvad de hver især kan præstere.

Fremelsk det private
Man skal huske, at regne det hele med.

Man kan sende tusindvise af dygtige behandlere ud på landevejen for at behandle patienter dér, hvor de er, for de midler man anvender årligt for at finansiere, bygge, vedligeholde, opvarme og oplyse murstensbygninger.

Rick Steele
Overlæge, Sygehus Syd

Man kan sende tusindvise af dygtige behandlere ud på landevejen for at behandle patienter dér, hvor de er, for de midler man anvender årligt for at finansiere, bygge, vedligeholde, opvarme og oplyse murstensbygninger. Når det private tiltag kan præstere resultater, der er mindst to gange bedre, end hvad det offentlige er i stand til at frembringe, skal man ikke skyde det private ned, det er dårlig husholdning. Man skal fremelske det og præmiere det.

15 mia. årligt spildt
Den ideologiske kamp mellem offentlig og privat ødelægger fremskridt, skaber splid og trækker opmærksomheden væk fra, hvad det handler om, nemlig at skabe resultater. Der er ingen steder i Danmark, hvor der er større klarhed i denne problematik end i behandlingen af svær uarbejdsdygtighed. Rigsrevisionen dokumenterede i efteråret 2010, at hovedparten af de midler, der blev anvendt til aktivering af sygemeldte, ca. 15 milliarder årligt, var dårligere end spildt, idet aktiviteterne gjorde mere skade end gavn.

Man har traditionelt forbeholdt den offentlige sektor behandling af svær udarbejdsdygtighed til trods for, at den offentlige sektor har udvist en tydelig mangel på vision, duelighed og resultater. Det er langt fra forbavsende, når man tager i betragtning, hvilke ressourcer der er anvendt og de aktører, der har ageret. Det, der skal til, er netop disse dele: vision, ressourcer og dygtige aktører.

Der er flere andre områder, der er lige så trængende/åbenlyse:

  1. Social psykiatri,

  2. børne-/ungdomspsykiatri,

  3. behandling af børn/børnefamilier med dyssocial adfærd,

  4. behandling af unge med selvmordsforsøg, når de er udskrevne efter indlæggelse,

  5. resocialisering af kriminelle/socialt udsatte, og

  6. pasning af gamle, der trænger til særlig pleje.

Først når vi anerkender, at det er resultater, og ikke planer og forløb, der giver bedring, kan vi komme videre. Lidt tal:

  1. Finansiering af førtidspension, hvoraf hovedparten vil kunne forebygges: ca. kr. 41.400.000.000 årligt (kilde: Socialstyelsen),

  2. finansiering af sygedagpenge, hvoraf hovedparten vil kunne bringes til hurtigere ophør/afbrydes: ca. kr. 55.000.000.000 årligt (kilde: Dansk Arbejdsgiverforening),

  3. spildte kræfter på revalidering, der ikke virker: ca. 8.000.000.000 årligt (eget skøn ud fra diverse pressemeddelser).

Vi vil se resultater og resultatorienterede paragraffer, ikke luftkasteller og EU-projekter. Folketinget giver gerne paragraffer, der specificerer hvem og hvor, men ikke hvad (f.eks. Sygehuslovens §5 stk. 3). "En mand M/K i arbejde", det kan enhver forstå.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

0:000:00