Knud Foldschack: Sagen om de danske børn i syrisk fangelejr skal afgøres af jura og ikke politisk populisme

Før valget i juni 2019 var 20 danske børn og deres nærmeste omsorgspersoner på vej hjem til Danmark efter flere års børneliv i krigszoner og senest i fangelejrene i det nordøstlige Syrien. 

I 2019 ændredes den politiske dagsorden - familierne skulle ikke repatrieres. De havde vendt Danmark ryggen, og børnene måtte tage ansvaret for mødrenes handlinger.  

Kun alvorligt syge børn, som risikerede at dø eller få alvorlige mén, og som ikke kunne behandles i fangelejrene, kunne komme hjem, og kun hvis de var små og helt afhængige af deres mødre, kunne mødrene følge med. 

Allerede i 2019 udtalte de læger, som Udenrigsministeriet havde bedt vurdere børnenes helbred og levevilkår, at børnene led og burde hjemtages og kun kunne få den korrekte behandling, hvis moderen fulgte med. 

Børnenes ret til et liv, trods politikernes ønske om det modsatte, er nu sikret efter de domme, som først den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og senest Københavns Byret har afsagt

Knud Foldschack

Humanitære organisationer, FN, EU, PET og FE anbefalede alle en hjemtagelse. 

Fem børn og tre mødre er fortsat i fangelejre 
Regeringen stod fast, og et lovindgreb om administrativ fratagelse af statsborgerskab blev vedtaget som yderligere forhindringer for hjemtagelsen. 

Først efter næsten to års massivt pres hjemtog regeringen i oktober 2021 14 danske børn og deres tre mødre. 

Fem børn på dengang to til fem år blev tilbage bag fangelejrenes hegn sammen med deres tre mødre, som administrativt havde fået frataget deres danske statsborgerskab. 

Den tidligere regering tilbød godt nok at hjemtage de fem tilbageblivende danske børn, men kun hvis deres tre mødre ville give samtykke til at lade sig adskille fra dem og formentlig for evigt tage afsked med deres små børn. 

Et gratis, hult og ikke-forpligtende tilbud
Men det skete ikke, både fordi det kurdiske selvstyre som udgangspunkt ikke vil acceptere at adskille børn og deres mødre, og fordi et samtykke afgivet under tvang vil være ugyldigt. Derudover kan mødrene slet ikke give samtykke, da de, efter syrisk lov, ikke har forældremyndigheden over børnene. 

Alle betingelser er opfyldt for, at Danmark har en positiv handlepligt til at muliggøre børnenes indrejseret.   

Knud Foldschack

Tilbuddet om hjemtagelse af børnene uden mødrene blev fremsat af Udenrigsministeriet i henhold til Wienerkonventionen som et tilbud. Regeringen mente fejlagtigt at man, hverken med eller uden mødrene, var forpligtet til at repatriere, og at man med et tilbud om hjemtagelse kunne stille krav om varig adskillelse. 

Domstolene har nu fastsat, at børnene har rettigheder og dermed ikke er overladt til et ikke-realiserbart ugyldigt tilbud.

Børnenes ret til et liv, trods politikernes ønske om det modsatte, er nu sikret efter de domme, som først den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i september 2022 og senest Københavns Byret i december 2022 har afsagt. 

EMD har fastslået, at de europæiske børn i lejrene har en ubetinget ret til at indrejse i det land, hvor de er statsborgere. 

Danmark har positiv handepligt
Medlemsstaterne – også Danmark – har yderligere en handlepligt til at hjælpe med at muliggøre indrejseretten - hjemtagelsen til Danmark - når seks særlige forhold gør sig gældende. 

Nemlig at der ingen reel statslig administration hersker i området, at levevilkårene i fangelejrene er usunde og usikre, at mødrene ikke kan blive retsforfulgt lokalt, at kurderne har anmodet medlemslandet om at hjemtage familierne, at internationale organer har opfordret nationalstater til at sikre repatriering, og at medlemslandet selv har tilbudt børnene hjemtagelse.  

Alle seks betingelser er opfyldt for, at Danmark har en positiv handlepligt til at muliggøre børnenes indrejseret. 

Som et helt afgørende punkt fastsætter EMD eksplicit i dommen fra september 2022, at medlemsstaterne ikke må agere, så der reelt etableres eksilborgere i disse helt specielle sager om børn, som uforskyldt er endt i de syriske fangelelejre. 

Byretten er enig i, at der skal ageres
Den danske afdeling af Repatriate the Children anlagde i 2021 på vegne af tre af de danske børn sag mod Udenrigsministeriet med påstand om, at børnene havde ret til hjemtagelse sammen med deres mødre. 

Det afgørende i den danske dom er, at alle tre dommere er enige med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i, at de danske børn har en indrejseret til Danmark og, at Danmark har en handlepligt til at hjælpe børnene med at opfylde denne ret.   

Knud Foldschack

Den principielle sag blev afgjort i december 2022, hvor to dommere frifandt Udenrigsministeriet, mens én dommer – retsformanden – mente, at sagen skulle hjemsendes til Udenrigsministeriet til fornyet behandling. 

Dommen blev altså afsagt med dissens.  Allerede her må politikerne tage stilling til, om retlig tvivl på noget tidspunkt er acceptabelt, når man taler om danske børns liv. 

Det afgørende i den danske dom er, at alle tre dommere er enige med EMD i, at de danske børn har en indrejseret til Danmark og, at Danmark har en handlepligt til at hjælpe børnene med at opfylde denne ret. 

Dommerne er altså enige om, at det er EMD’s regler om børns rettigheder, der er i spil, og ikke et tilbud, hvor den danske stat kan stille betingelser om samtykke. Byretten er også enige i, at der skal ageres, så børnene ikke risikerer at blive eksilborgere. 

Er børnene blevet eksilborgere?
Der, hvor de tre dommere ikke er enige, er i spørgsmålet om, hvor langt Danmark skal gå for at opfylde pligten til at handle og hjælpe med børnenes hjemtagelse. 

To dommere mener, at staten har opfyldt handlepligten blandt andet ved at have tilset børnene og tilbudt lægeordninger og besøgt lejrene samt sikret, at der kan føres retssager om børnenes rettigheder i Danmark. 

Men børnene kan jo stadig ikke rejse hjem til Danmark.  

Fakta i sagen er nu, om de danske børn dags dato reelt er blevet eksilborgere. 

Danmark kan ikke slippe med at give et tilbud, som reelt ikke kan opfyldes, men skal sikre børnene et liv i Danmark. Tilbud om sundhedsordninger i Syrien har intet reelt indhold. Børnene er dødssyge med diagnoser som PTSD og underernæring. De kan ikke behandles i Syrien. 

Der er kun én måde, hvorpå Danmark kan opfylde den handlepligt, som domstolene har pålagt Danmark for at sikre børnenes rettigheder til et liv: Hjemtagelse med mødrene

Knud Foldschack

Man kan måske stille usikre diagnoser, men ikke tilbyde behandling. Retsmæssig medicin findes ikke, og adgang til behandling og operation på hospital er ikke en mulighed. Allerede i april 2022 sagde Udenrigsministeriets tilknyttede lægeteam, at hjælpen i fangelejrene var nyttesløs, hvis der ikke var udsigt til hjemtagelse med mødrene. 

De danske børn lider fortsat og risikerer at dø. 

Børnene skal hjem
Der er kun én måde, hvorpå Danmark kan opfylde den handlepligt, som domstolene har pålagt Danmark for at sikre børnenes rettigheder til et liv: Hjemtagelse med mødrene. 

Kurderne vil ikke acceptere andet. Mødrene kan ikke give accept.  Alle lægefaglige organisationer og de læger, som har tilset børnene, mener, at børnene kun kan behandles korrekt, hvis de hjemtages med mødrene. Et flertal i befolkningen mener, at børnene skal hjem. 

Byrettens dom er nu anket til Østre Landsret, som herefter skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den danske stat har handlet korrekt, og om de danske børn de facto er eksilborgere eller risikerer at blive det. 

Forhåbentlig erkender den nye regering, at sagen ikke skal afgøres på baggrund af et politisk øjebliksbillede, men i stedet lader den humanitære virkelighed og juraen tale. 

Hvis vi spørger befolkningen, om vi skal overholde loven, vil langt de fleste selvfølgelig sige ja – heldigvis.