Debat

Københavns socialudvalg: Det sociale område har brug for et økonomisk løft

DEBAT: Der bør tilføres penge til socialområdet, når befolkningssammensætningen i en by ændrer sig, så serviceniveauet kan følge med. Det skriver en samlet gruppe medlemmer af socialudvalget i Københavns Kommune. 

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På kryds og tværs af politisk observans står en ting klart for os, der sidder i Københavns Kommunes socialudvalg:  

Det sociale område har brug for et økonomisk løft. Både på kort og langt sigt.

Stort set alle tal peger i den samme retning: 

Vi kommer til at mangle penge, hvis vi bare skal opretholde det nuværende serviceniveau for vores udsatte borgere i København. For slet ikke at tale om hvad det kommer til at koste, hvis vi gerne vil gøre noget ekstra.

Fakta
Deltag i debatten!

Skulle man være i tvivl, kan man kigge i krystalkuglen i Socialforvaltningens ”Behovsanalyse på socialområdet 2010 - 2026”.

København vokser og får flere udsatte
Analysen viser, at særligt den markante befolkningstilvækst i København skaber et stort behov for flere penge – især til borgere med handicap og sindslidelser. 

Ingen tvivl om, at København i disse år oplever en stigende velstand, men vi har sammenlignet med andre fortsat en markant overrepræsentation af udsatte borgere, som den økonomiske vækst kun i begrænset omfang kommer til hjælp. 

Medlemmer af Socialudvalget
Københavns Kommune

Ingen tvivl om, at København i disse år oplever en stigende velstand, men vi har sammenlignet med andre fortsat en markant overrepræsentation af udsatte borgere, som den økonomiske vækst kun i begrænset omfang kommer til hjælp. 

København vil også i fremtiden tiltrække specielle befolkningsgrupper med særlige behov. 

Samtidig sker der en stor stigning i antallet af borgere med sindslidelser og handicap – blandt andet på grund af at flere diagnosticeres med autisme, og da flere lykkeligvis lever længere og bliver ældre som alle os andre. 

Det skaber et pres for flere penge.

Hvis ikke det lykkes, må vi reducere i hjælp og service for at finde midler til at hjælpe de mange nye borgere, der har brug for støtte til at få hverdagen til at hænge sammen. 

Hjælp til mennesker, der for eksempel har et handicap eller en sindslidelse.

Analysen viser for eksempel, at det allerede er nu, at vi skal tage fat på planlægningen af nye botilbud til borgere med handicap eller som lever med en sindslidelse. 

Og her har vi så endnu en udfordring: København mangler billige boliger til målgruppen. 

Nødvendigt at prioritere
Samlet viser analysen, at der i 2026 forventes at mangle mellem 282 og 608 millioner kroner. 

Men allerede nu er vi pressede: Til næste år skal vi spare 85 millioner kroner på vores budget.

Og blot for en god ordens skyld: Vores udsatte lever ikke i sus og dus. 

Kigger vi på for eksempel voksenhandicapområdet, er København den by, der bruger færrest antal kroner per borger sammenlignet de seks største byer.

Vi ved, at det kræver vilje til at prioritere, når vi fordeler vores velfærd.

Pengene skal følge borgerne
Vores opfordring som medlemmer af socialudvalget er derfor klar: 

Lad os gøre noget på det sociale område. 

Vi ønsker at indføre såkaldt demografiregulering. 

Det vil sige, at pengene følger borgernes behov, sådan at der helt automatisk tilføres penge til socialområdet, når befolkningssammensætningen ændrer sig. Der er en delvis regulering i dag, men det ser vi gerne udbygget allerede nu.

Det sociale område er ikke i dag demografireguleret for eksempelvis vores borgere med sindslidelse. Og kun delvist for borgere med handicap.

Vi ved godt, at demografiregulering ikke kommer til at løse alle de økonomiske problemer på det sociale område, men det er væsentligt at få det gennemført.

Den tryghed fortjener vores udsatte borgere. 

Sidegevinsten er, at det vil gøre mindre vanskeligt at styre socialforvaltningens budget.

Det bør være i alles fælles interesse.

Indlægget er skrevet af:
Caroline Stage (V), Annika Smith (SF), Karina Vestergård Madsen (EL), Laura Rosenvinge (S), Line Ervolder (K), Jakob Gorm (ALT) og Mia Nyegaard (R), socialordførere og medlemmer af Socialudvalget i Københavns Kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Caroline Stage Olsen

Politisk chef, Moderaterne
cand.merc. (CBS 2015)

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MA i afrikastudier (Københavns Uni.)

0:000:00