Kommuner lader kriminelle unge i stikken
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørHvis der er noget, der fungerer i kommunerne, er det samarbejdet med politiet og det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det kan man også se på statistikkerne, som er meget mere interessante end, om en syv-dages-frist er overholdt, eller der er lavet en særskilt handleplan.
Ole Pass
Formand for Socialcheferne
Den typiske unge kriminelle er ifølge Ankestyrelsens rapport karakteriseret "ved at være en dreng på 16 eller 17 år, hvor kommunen ofte har kendskab til den unge i forvejen enten på grund af tidligere kriminalitet, tidligere underretninger eller andre sociale problemer. Den unge har desuden skoleproblemer, herunder uregelmæssig skolegang, og ofte misbrugsproblemer. Derudover har kommunen også ofte et kendskab til den unges familie".
Når børn eller unge mistænkes for eksempelvis vold eller tyveri, får de ofte ikke den hjælp eller opbakning fra kommunerne, som loven ellers giver dem krav på.
I mere end fire ud af ti tilfælde har kommuner ikke overholdt lovgivningen, når politiet indberetter en mistanke om, at en ung eller et barn har begået kriminalitet.
Således har kommuner i 43 procent af alle sager blandt andet ikke udarbejdet en foreløbig handlingsplan, iværksat foranstaltninger eller reageret på tidligere underretninger.
Social
