Kontanthjælpsaftale, Barnets Lov og omlægning af hjemløseindsats: Her er de politiske aftaler, der ikke er blevet til lov endnu

Hvis Mette Frederiksen (S) tager Radikales krav om at udskrive valg inden Folketingets åbning seriøst, vil der være en række politiske aftaler på socialområdet, der ikke når at blive implementeret inden et kommende valg. Se listen over aftalerne her.

Kun statsministeren ved, hvornår hun vil trykke på knappen. Sker det inden Folketingets åbning, bliver 83 politiske aftaler ikke til lov inden valget.
Kun statsministeren ved, hvornår hun vil trykke på knappen. Sker det inden Folketingets åbning, bliver 83 politiske aftaler ikke til lov inden valget. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Selvom der er indgået aftale om dem, er der en række store politiske aftaler på socialområdet, som fortsat ikke er omsat til lov. Blandt andet mangler Barnets Lov, aftalen om omlægning af hjemløseindsatsen og kontanthjælpsaftalen fra juni fortsat at blive lovbehandlet i Folketingssalen.

Og lever statsminister Mette Frederiksen (S) op til Radikales krav om valgudskrivelse seneste ved Folketingets åbning, vil der samlet set være en lang række politiske aftaler, som ikke når at blive til lov inden valget.