Kritikere af integrationsydelse: Hvor er boligerne og arbejdspladserne?

Det skal kunne betale sig at arbejde, og den udvidede integrationsydelse skal styrke incitamentet til at komme ud på arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende.

Sådan lød det overordnede budskab fra integrationsminister Inger Støjberg (V), da Folketinget tirsdag 2. februar førstebehandlede lovforslaget om en udvidet integrationsydelse, som en samlet blå blok (V, K, DF og LA) står bag. 

Lovforslaget er også kendt som L 111. Konkret indebærer det, at målgruppen for integrationsydelsen udvides til at omfatte alle personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år. Det betyder, at de personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger om det, fremover vil modtage integrationsydelse. Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere. 

Støjberg: Integrationsydelse skal ikke ses alene
Under den første debat om lovforslaget i Folketingssalen var SF's Jacob Mark bekymret for, hvorvidt de, der per 1. juli 2016 får sat deres ydelser ned, vil blive tvunget til at finde en ny bolig. Jacob Mark fremhævede i den sammenhæng, at flere borgmestre har sagt, at det bliver en svær opgave at finde så billige boliger til det antal. 

Hertil mener Støjberg, at borgerne "jo har tid til at blive selvforsørgende indtil da". 

Også Ulla Sandbæk (ALT) og Finn Sørensen (EL) stemte i med kritik. Den gik primært på, at regeringens lovforslag berører mange flere, end de femhundrede, som integrationsministeriet anslår vil komme i arbejde som effekt af den udvidede integrationsydelse.

Støjberg pegede i den sammenhæng på, at vi har et dynamisk arbejdsmarked i Danmark, samt at den udvidede integrationsydelse skal ses i sammenhæng med dels kontanthjælpsloftet, dels 225-timers-reglen, når der ses til, hvor mange der fremadrettet kommer i arbejde. Ministeren mener altså ikke, at man kan se effekterne af integrationsydelsen isoleret set. 

Se uddrag fra debatten i klippet ovenfor.