LF: Indsats mod misbrug skal gå på tværs af forvaltninger

Af Jette Dam-Hansen
Næstformand i Lægeforeningen

Trods politiske paroler om lighed i sundhed og patienten i centrum glemmer politikerne på Christiansborg ofte misbrugerne.

Et meget grundlæggende problem for behandlingen af misbrug er, at hele indsatsen hviler på to selvstændige systemer, der ikke bevæger sig i takt.

Jette Dam-Hansen
Næstformand i Lægeforeningen

Ingen af de seneste regeringer har for alvor prioriteret behandlingen af misbrugere. Der er ikke tegn på, at man for alvor vil sikre eller blot monitorere kvaliteten i hverken den sundhedsfaglige eller i den socialfaglige indsats.

Samtidig stod der intet konkret om misbrugsbehandlingen i evalueringen af opgave- og kommunalreformen, og det selv om det var en af de mere omfattende og omdiskuterede opgaver, der blev flyttet i 2007.

Den nye psykiatrihandlingsplan indeholder heller ikke meget om misbrugsbehandlingen. Planen lægger blot op til, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen skriver et koncept for koordinerede indsatsplaner. Det vil hjælpe nogen, men det lapper ikke de afgrundsdybe huller, der er i indsatsen for misbrugere.

Brug for en grundig analyse
Debatten her på Altinget har da også vist, at misbrugsbehandlingen har behov for et markant løft.

Først og fremmest er der brug for en selvstændig, grundig analyse af, hvad det er for typer af behandlinger og tiltag, der lykkes, og i hvilke situationer misbrugerne farer vild mellem kontaktpersoner, behandlingssteder og handleplaner.

En analyse fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har vist, at kommunernes meromkostninger ved overforbrug af alkohol alene var på mellem 3,1 og 7,8 milliarder kroner årligt.

Det svimlende beløb omfatter ud over sygdom også de sociale sideeffekter af misbrug som for eksempel indsatser for børn i misbrugerhjem. Måske kan et tilsvarende regnestykke for den samlede misbrugsportefølje fra alkohol over hash, speed til hårde stoffer sætte gang i reformtoget på misbrugsområdet?

Behandling ude af takt
Et meget grundlæggende problem for behandlingen af misbrug er, at hele indsatsen hviler på to selvstændige systemer, der ikke bevæger sig i takt.

Opdelingen mellem regionernes opgaver og kommunernes opgaver gør, at den samlede indsats ikke hænger sammen.

Ofte har misbrugeren også en række sociale problemer, som det også er nødvendigt, at tage hånd om. Det fungerer ikke godt nok, som det er i dag.

En idé kunne være at forsøge at starte et nyt sted. Regeringen kunne søsætte en analyse, der, med udgangspunkt i misbrugerne selv, finder ud af, hvor vores nuværende tilbud går galt, hvor systemerne skal være anderledes for at tilgodese de mennesker, der har brug for hjælpen.

Mit håb er, at man ud fra denne kortlægning af problemerne, kan tilbyde udredning, behandling og hjælp til arbejdsliv, familieliv, bolig, økonomi og alle de problemer, som stabler sig op på grund af misbruget.

Behandlingstilbuddet bør tage udgangspunkt i den tilgængelige viden og sammensættes, uden at man lader sig begrænse af nuværende forvaltningsgrænser. Det vil være at sætte patienten i centrum, og det vil skabe større lighed for de allersvageste patienter - nemlig misbrugerne.