LMS: Genindlæggelser af spiseforstyrrede stopper først, når kommuner og psykiatri arbejder sammen

Efter to måneders indlæggelse udskrives en ung kvinde med anoreksi. Hun har ikke noget sted at bo, så hun flytter ind hos sin moster, indtil hun taber sig så meget, at hun igen må indlægges. Kommunen når hun ikke at tale med.

En anden ung kvinde har brug for intensiv støtte til at blive ved med at spise, efter hun er blevet udskrevet fra hospitalet. Da hun ringer til kommunen, får hun at vide, at hun skal henvende sig i jobcentret.

En tredje kvinde udskrives til et bosted uden faglig specialiseret ekspertise i spiseforstyrrelser. Under corona-nedlukningen skal hun spise alene på sit værelse og taber sig så meget, at hun indlægges i respirator på intensiv. Hun er nu ved at dø af sin spiseforstyrrelse.

Alle tre eksempler er fra den virkelige verden, og de viser, hvor afgørende det er, at kommunen står klar med den nødvendige støtte, når en patient udskrives fra psykiatrien. Desværre oplever mange at stå alene efter en udskrivning, og det er en af de vigtigste, men også en af de sværeste udfordringer, som den kommende 10-årsplan for psykiatrien skal finde en løsning på.

Patienter ender alene efter udskrivning

I dag er en patient med en spiseforstyrrelse typisk indlagt mellem to og fire måneder, men det siger sig selv, at det tager meget længere tid at komme af med en psykisk lidelse, der er så alvorlig.

Et helt afgørende mål for 10-årsplanen for psykiatrien bør være at nedbringe det store antal genindlæggelser, og samspillet mellem psykiatri og kommune er nøglen.

Laila Walther
Direktør, LMS

Derfor er der stadig lang vej tilbage til et velfungerende og godt liv efter indlæggelsen. Det er en vej, kun de færreste kan gå uden professionel hjælp, og her burde kommunerne komme ind i billedet. Men det gør de desværre langt fra altid.

Vi taler jævnligt med mennesker med spiseforstyrrelser og pårørende, som efter en indlæggelse har oplevet at stå alene uden støtte fra kommunen, og det er ikke kun mennesker med spiseforstyrrelser, der rammes. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen genindlægges hver tredje patient i psykiatrien.

Et helt afgørende mål for 10-årsplanen for psykiatrien bør være at nedbringe det store antal genindlæggelser, og samspillet mellem psykiatri og kommune er nøglen. Vi anbefaler, at kommunerne allerede under indlæggelsen opsøger borgere med spiseforstyrrelser, således at handleplaner for den enkelte ligger klar, når de udskrives.

Der skal være en plan for, hvor en borger skal bo, hvilken støtte borgeren skal have, hvordan borgerens økonomi hænger sammen, og hvordan man får opbygget det nødvendige netværk for at få en dagligdag til at fungere.

Bindende retningslinjer bør erstatte anbefalinger

Socialstyrelsen har udarbejdet en række grundige anbefalinger til rehabilitering af mennesker med svære spiseforstyrrelser, men anbefalingerne har vist sig ikke at være nok til at sikre sammenhæng i behandling og tilbud til den enkelte.

Vi opfordrer derfor Socialministeriet til at gøre anbefalingerne til bindende retningslinjer med klare mål for, hvor hurtigt de nødvendige tiltag skal sættes i gang i kommunerne.

Samtidig bør retningslinjerne udvides til alle med en spiseforstyrrelser og ikke kun til dem, der kæmper med svære spiseforstyrrelser. Også mennesker med mindre svære spiseforstyrrelser har brug for hjælp til at skabe en hverdag, der fungerer for dem, uden at spiseforstyrrelsen blusser op igen.

Centrene skal være det kompetente bindeled mellem psykiatrien og det øvrige kommunale system, og de skal varetage rehabiliteringen af alle grader af spiseforstyrrelser.

Laila Walther
Direktør, LMS

Bindeled mellem kommuner og psykiatri

Ikke alle kommuner har nok borgere med spiseforstyrrelser til, at de kan have medarbejdere med den nødvendige ekspertise og indsigt til at hjælpe patienterne til at få en hverdag, der fungerer. Derfor foreslår vi blandt andet, at der oprettes specialiserede tværkommunale centre – eventuelt i regi af sundhedsklyngerne – med den nødvendige ekspertise inden for behandling og rehabilitering af spiseforstyrrelser.

Centrene skal være det kompetente bindeled mellem psykiatrien og det øvrige kommunale system, og de skal varetage rehabiliteringen af alle grader af spiseforstyrrelser. Samtidig kan de stå for behandlingen af mennesker med milde spiseforstyrrelser, som i dag kan have svært ved at finde et offentligt tilbud, der passer til dem. De kan med fordel tage afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om faste kontaktpersoner i alle sektorer.

Med bindende retningslinjer til kommunerne, kommunale handleplaner for hver patient og specialiserede tværkommunale centre vil langt færre unge mennesker opleve nederlaget ved gang på gang at blive indlagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp til at bekæmpe deres spiseforstyrrelse.