LO åbner for øget ulighed

Det er jo logisk nok, at når man øger arbejdstiden for at klare holdbarhedsproblemerne i samfundet, så skal der ikke ske en ekstraordinær stigning i overførslerne. Det har aldrig været udgangspunktet.

Jan Kæraa Rasmussen
Cheføkonom i LO

Overførselsindkomsterne skal ikke følge lønindkomsten op, hvis Socialdemokraternes og SF's ønske om, at danskerne skal arbejde 12 minutter ekstra om dagen realiseres. Sådan lød det fra LO, da organisationen "satte tal" på Fair Løsning i sidste uge.

"Det er jo logisk nok, at når man øger arbejdstiden for at klare holdbarhedsproblemerne i samfundet, så skal der ikke ske en ekstraordinær stigning i overførslerne. Det har aldrig været udgangspunktet," sagde LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen, til Dagbladet Information.

Og det synspunkt bekræftes hos Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling, samt hos centrum-venstre tænketanken Cevea, der bekræfter, at forskellen på dem i arbejde og dem uden kan blive større med Fair Forandring:

"Sådan som forslaget er tænkt, vil det alt andet lige betyde, at der kommer en større forskel på dem i arbejde og dem på overførselsindkomst," siger chefanalytiker i Cevea, Christian Weise.

CEPOS roser udmelding
Ifølge Socialdemokraterne og SF's økonomiske udspil Fair Løsning skal danskerne arbejde 12 minutter ekstra om dagen, hvilket vil give 15 milliarder kroner ekstra. I planen henvises til Arbejdsmarkedskommissionens tal, og bag Arbejdsmarkedskommissionens beregninger ligger nogle antagelser om, at overførselsindkomsterne ikke skal følge den ekstra lønindkomst op.

"Det er sådan, at får man danskerne til at arbejde 12 minutter ekstra om dagen, så stiger årslønnen. Og ifølge satsreguleringen er det sådan, at når årslønnen vokser på arbejdsmarkedet, blandt de beskæftigede, så skal overførslerne sættes tilsvarende op. Hvis det sker, så bliver budgetforbedringerne ikke 15 millarder, som det hedder i Fair Løsning, men i stedet 10-11 milliarder," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Han kalder derfor udmeldingen fra fagbevægelsen "fornuftig", ikke mindst fordi det vil åbne for, at forskellen på at være i arbejde og på overførselsindkomst øges.

Paradigmeskift hos fagbevægelsen
Ifølge Mads Lundby Hansen er det "perspektivrigt", hvis man skulle komme dertil, at øget ulighed ikke per automatik er en bremseklods for at lave reformer fremadrettet.

"Jeg synes det er lidt et paradigmeskift i fagbevægelsen. Hvis et forslag medfører øget ulighed, så kan det altså godt gennemføres, hvis det øger væksten, velstanden og forbedrer de offentlige finanser," siger han.

Og det mener han er en rigtig tilgang til ulighed:

"Øget ulighed skal ikke være et mål i sig selv, det skal være et mål i sig selv at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet. Og hvis et policyforslag øger arbejdsudbuddet og samtidig uligheden, bør det ikke være noget problem, da vi jo er verdens mest lige land," siger Mads Lundby Hansen.

S: Uligheden vil ikke stige
Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen afviser, at satspuljereguleringen af overførselsindkomsterne supenderes. Men Fair Løsning vil betyde en ekstraordinær ændring af arbejdstiden og derfor skal Finansministeriet tage stilling til satsreguleringen på det konkrete tidspunkt:

"Der kommer ændringer i arbejdsstyrken, og så er det finansministeren, der fastsætter, om der skal ske nogle revideringer efter satsreguleringsloven. Det er ikke noget, der automatisk kan udløses krav på," siger Henrik Sass Larsen.

Henrik Sass Larsen understreger dog, at i forhold til den samlede lighedsbetragtning, så vil Fair Løsning sammen med Socialdemokraternes og SF's skatteplan "Fair Forandring" kompensere for tiltagene.

"Uligheden vil ikke stige under os, tværtimod," siger Henrik Sass Larsen.