Millioner til særlig handicapindsats samler støv og bliver sendt tilbage i statskassen

Der blev på finansloven for 2020 afsat 60 millioner kroner til, at familier til unge over 18 med svære handicap kan få økonomisk hjælp til overvågning om natten. Men pengene er langt fra blevet brugt. Minister åbner for at udvide ordningen.

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der blev på den første finanslov i denne regeringsperiode sat en stor pose penge af, der skulle sikre, at familier kan få økonomisk hjælp til selv at stå for overvågningen af deres svært handicappede børn, når de fylder 18.

Men en stor del af pengene ryger nu tilbage i statskassen, fordi de langt fra er blevet brugt.

Pengene skulle løse en situation, hvor forældre til børn med svære handicap efter en landsretsdom i 2015 følte sig nødsaget til at sende deres børn på døgninstitution, når de fyldte 18. Det skyldtes, at det ved overgangen til voksenlivet ikke længere var muligt for dem at få økonomisk tilskud for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de selv stod for den livsnødvendige overvågning.

Efterspørgslen har dog langt fra tømt finanslovspuljen, viser nye tal fra Social- og Ældreministeriet.

Det er glædeligt, at det ser ud til, at vi kan udvide ordningen, fordi det viser sig, at der er overskydende midler.

Astrid Krag, Social- og ældreminister, Socialdemokratiet

Ud af de 60 millioner, der i 2021 var sat af til formålet, blev der sendt lidt mere end 44 millioner kroner retur til statskassen. Og når ordningen er fuldt indfaset, vil der fortsat være næsten 20 millioner i ubrugte midler år efter år.

Enhedslisten vil derfor have social- og ældreminister Astrid Krag (S) til at sætte gang i forhandlinger om, hvad de overskydende penge skal bruges til.

”Resultatet betyder jo, at der er et antal borgere med stort behov for hjælp, som ikke har modtaget den, selvom vi faktisk politisk var enige om at bevilge hjælpen,” siger handicapordfører Jakob Sølvhøj.

Organisation: Efterspørgslen blev vurderet for højt

Står det til Enhedslisten, skal pengene bruges på at lade ordningen gælde for flere end de 18-23 årige, som lige nu er omfattet.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) skriver i en mail til Altinget, at hun ser det som ”en god mulighed” at udvide ordningen til at gælde flere aldersgrupper.

”Det er glædeligt, at det ser ud til, at vi kan udvide ordningen, fordi det viser sig, at der er overskydende midler. Derfor skal jeg have en drøftelse med finanslovspartierne for 2020 af, hvordan de overskydende midler skal anvendes,” skriver ministeren. 

Finanslovspuljen blev til efter et længere økonomisk tovtrækkeri om, hvor meget det ville koste at indføre en ret til døgnovervågning.

Kommunerne vurderede dengang, at det ville koste et trecifret millionbeløb at indføre ordningen, mens Enhedslisten og handicaporganisationen CP Danmark var lodret uenige. Her lød vurderingen, at udgifterne i stedet ville ligge i størrelsesordenen 25-28 millioner.

FAKTA

Sagen kort

En mindre gruppe borgere med svære handicap har brug for overvågning, fordi epileptiske anfald eller fejlsynkninger uden akut indgriben kan have fatale konsekvenser.

Der blev på finansloven for 2020 afsat 30 millioner kroner i 2020 og 60 millioner fra 2021 og frem til at sikre, at familier kan få økonomisk tilskud til at stå for den livsvigtige overvågning af deres børn med svære økonomiske handicap.

Puljen blev til efter et længere politisk og økonomisk tovtrækkeri.

Forud var gået et forløb, hvor flere socialministre havde haft til opgave at finde en løsning på konsekvenserne af den landsretsdom, der i 2015 afgjorde, at kommunerne ikke længere måtte yde økonomisk tilskud til forældres overvågning af unge over 18 år med svære handicap.

Manglen på muligheden for økonomisk kompensation betød nemlig, at flere forældre - blandt andet i Altingets spalter – følte sig presset til at sende deres børn på døgninstitution, når de fyldte 18. Uden tilskuddet havde familierne nemlig vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, når det ikke længere var muligt at få tilskud til at dække den tabte arbejdsfortjeneste for den tid, de bruger på at passe deres børn.

Men store uenigheder om de økonomiske konsekvenser af at indføre muligheden for at sikre familier til svært handicappede unge ret til døgnovervågning var flere gange medvirkende til at udskyde en løsning på problemstillingen.

Mere præcist gik diskussionen på, hvad det ville koste at indføre retten til døgnovervågning.

KL vurderede, at det ville koste et trecifret millionbeløb, mens bl.a. CP Danmark og Enhedslisten vurderede, at omkostningerne vil ligge på mellem 25-28 millioner kroner. Deloitte vurderede, at udgifterne ville løbe op i 80-90 millioner, hvis politikerne valgte den mest begrænsede model til at løse problemstillingen.

Med finanslovsaftalen for 2020 blev det også aftalt, at en arbejdsgruppe skulle afdække de præcise udgifter til ordningen. Det er den undersøgelse, der ligger til grund for, at ministeriet vurderer, at ordningen vil koste 42,3 millioner kroner årligt, når den er fuldt indfaset. Det er cirka 20 millioner lavere end det beløb, der er afsat til ordningen på finansloven.  

Uenighederne om de økonomiske konsekvenser ved at indføre ordningen smittede af på udformningen af den endelige aftale.

Forløbet endte med, at finanslovspartierne fandt 30 millioner kroner i 2020 og 60 millioner kroner fra 2021 og fremefter. Dog med den væsentlige tilføjelse, at ordningen kun gælder overvågning om natten og er afgrænset til unge i alderen 18 til 23 år.

Læs også

I CP Danmark, der repræsenterer nogle af de personer og deres pårørende som er omfattet af ordningen, mener direktør Mogens Wiederholdt, at tallene viser, at KL’s vurdering af efterspørgslen var for høj.

Han håber derfor, at politikerne på Christiansborg vil udvide ordningen, så den omfatter flere og også gælder overvågning om dagen.

“Vores medlemmer har et stort ønske om, at ordningen også kommer til at gælde om dagen. For personerne, der har brug for ordningen, har brug for overvågning døgnet rundt, og derfor er der også brug for, at man kan få hjælp til overvågning i dagtimerne,” siger han.

KL: Færre end forventet benytter ordningen

Forløbet får Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, til at rette en skarp kritik af både KL’s forventninger til udgifterne ved tiltaget og regeringens ageren i det økonomiske tovtrækkeri, der gik forud for ordningens tilblivelse.

Resultatet betyder jo, at der er et antal borgere med stort behov for hjælp, som ikke har modtaget den, selvom vi faktisk politisk var enige om at bevilge hjælpen.

Jakob Sølvhøj, Handicapordfører, Enhedslisten

”Det er et eksempel på, at KL ikke magter at håndtere hele det specialiserede socialområde, og at regeringen lader sig koste rundt af KL. Det er jo KL, der i høj grad har leveret tal til forhandlingerne i Finansministeriet. Det er utroligt, at vi først 2,5 år efter finanslovsaftalen sidder med et dokument, der viser, at tallene, som KL leverede og Finansministeriet agerede efter, er åbenlyst forkerte,” siger han og fortsætter:

”Man har åbenlyst ageret ud fra en økonomisk dagsorden, hvor man har ville holde omkostningerne på et så lavt niveau som muligt ved at få sat aldersgrænsen ved de 23 år. Det vidner om en økonomitænkning, hvor økonomien får forrang for den faglige vurdering af, hvad borgeren har brug for.”

Mener du, at de bevidst har overvurderet den økonomiske udgift for at få jer til at sætte retten til tiltaget relativt lav?

”Det er svært at læse det anderledes.”

Astrid Krag forholder sig ikke direkte til kritikken fra Enhedslisten. Hun påpeger i sit svar, at der var stor uenighed mellem Social- og Indenrigsministeriet og KL om økonomien, og at det var årsagen til, at partierne blev enige om, at en arbejdsgruppe skulle undersøge udgifterne ved lovændringen.

”En sådan undersøgelse kunne derfor først foretages, når reglerne havde fungeret i praksis i et stykke tid. Jeg er glad for, at vi nu har fået kortlagt de økonomiske konsekvenser forbundet med lovændringen, og at vi på den baggrund nu har et bedre grundlag for at drøfte en eventuel udvidelse af ordningen inden for den eksisterende økonomi, som flere ordførere har ønsket,” skriver ministeren.

KL afviser mere direkte kritikken fra Enhedslisten i et skriftligt svar.

”Den økonomiske forhandling handlede alene for KL om, at pengene skulle passe, så kommunerne blev kompenseret fuldt ud for den nye opgave. I disse forhandlinger havde KL hverken præferencer for ordningens udformning eller bredden af målgruppen,” oplyser KL.

I KL erkender de dog, at færre familier har benyttet sig af muligheden for tilskud til overvågning end forventet.

Om ordningen skal udvides, vil kommunernes interesseorganisation dog ikke forholde sig til.

”Udformningen af opgaven og afgrænsningen af målgruppen er et anliggende for Folketinget. KL vil i givet fald være optaget af, at en udvidelse bliver finansieret,” skriver KL i en mail.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Wiederholt

Direktør, CP Danmark
cand.phil., norsk sprog og litteratur

Astrid Krag

Social- og ældreminister, MF (S)
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)