Hækkerup finkæmmede hele Europa for ledige fængselspladser, inden valget faldt på Kosovo

Serbien, Belgien og Norge var bare nogle af de i alt 34 lande, som regeringen i 2020 satte danske diplomater til at afsøge muligheden for at finde ledige fængselspladser hos for at aflaste et presset dansk fængselsvæsen. 

Det fremgår af dokumenter og mails, Altinget har fået aktindsigt i.  

Det er nok ikke i Norge, det kan lade sig gøre at leje fængselspladser, men snarere lande, der er tilbøjelige til at være mere business-orienterede og mulige at handle med om den slags.

Martin Marcussen
Professor i Statskundskab på Københavns Universitet

Ambassaderne var blandt andet i kontakt med justitsministerierne Belgien, Letland og Portugal for at undersøge fængselsforholdene, mens det også blev undersøgt, om der var tomme fængselspladser i lande uden for EU, såsom Albanien og Bosnien. 

"Det er lidt overshoot," siger professor Martin Marcussen om omfanget af arbejdet med at kigge efter ledig fængselskapacitet. 

Han er til daglig professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og ifølge ham viser dokumenterne, at der har været "et omfattende arbejde i gang". Arbejdet har ifølge hans vurdering kostet mange så ressourcer i Udenrigstjenesten, at det svarer til at skyde gråspurve med kanoner.

Han lægger særligt mærke til, at ambassaderne også har kigget efter ledig fængselskapacitet i Tyskland, Holland og Norge.

"Man kunne med lidt refleksion på kontorerne på Asiatisk Plads (hvor Udenrigsministeriet ligger, red.) være kommet frem til, at det nok er nogle af de lande, hvor man kan betale sig fra de her ting, man skulle have prøvet," siger han og fortsætter: 

"Det er nok ikke i Norge, det kan lade sig gøre at leje fængselspladser, men snarere lande, der er tilbøjelige til at være mere business-orienterede og mulige at handle med om den slags." 

Justitsministeriet bekræfter 

Justitsministeriet bekræfter i et skriftligt svar til Altinget, at en "række europæiske lande" er blevet kontaktet med henblik på at undersøge muligheden for at leje danske fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle. 

Ambassadernes tilbagemeldinger viser, at flere lande ligesom Danmark har udfordringer med fyldte fængsler. Men lande som Letland, Nordmakedonien, Albanien og Bulgarien havde alle ledig fængselskapacitet, da ambassaderne undersøgte forholdene i 2020.

Valget faldt i sidste ende på Kosovo, men aktindsigterne viser, at der også har været et møde planlagt med ministre fra Albanien undervejs.  

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Justitsministeriet og justitsminister Peter Hummelgaard (S) om, hvorfor Danmark endte med at lave en aftale med netop Kosovo og ikke et af de andre lande. Men ingen af parterne har ønsket at tilføje yderligere om valget. 

I april 2022 underskrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) den traktat, der gør det muligt at leje 300 fængselsceller i Gjilan-fængslet til udvisningsdømte kriminelle. 

Undervejs er fængselssamarbejdet blevet kritiseret for at være på kant med menneskerettighederne af både partier og aktører som Institut for Menneskerettigheder og Dignity.  

Blandt andet fordi Kosovo som land ikke er forpligtet til at leve op til menneskerettighederne. Det er derfor blevet kritiseret, at det med aftalen er kosovarerne, der har det juridiske ansvar for transporten af de kriminelle samt for den eventuelle efterforskning af overgreb begået mod de indsatte under afsoningen.

Ifølge direktør i Dignity Rasmus Grue Christensen ville en række af de lande, som Danmark har undersøgt fængselskapaciteten hos, som ikke ville have udløst samme kritik som aftalen med Kosovo.

"Der er næppe tvivl om, at udflytningen af danske fængselspladser ville være mindre problematisk, hvis modtagerlandet havde været et EU-land som eksempelvis Østrig, der ikke har de samme menneskeretslige udfordringer i deres fængselssektor som Kosovo," siger han og fortsætter:

"Når det er sagt, er der også fortilfælde, hvor blandt andet Norge har udflyttet fængselspladser til Nederlandene, der heller ikke blev en succes og derfor blev afviklet. Spørg blot den norske ombudsmandsinstitution om deres erfaringer i denne sag. Så vi synes fortsat, at man helt bør droppe planerne om at udflytte danske fængselspladser." 

Ikke første gang 

Det er ikke første gang, at den danske regering har set mod udlandet for at leje fængselspladser. Tilbage i december 2018 kunne DR afsløre, at VLAK-regeringen forsøgte at leje fængselspladser i Litauen.    

Det baltiske land endte dog med at afvise Danmark. 

I en forespørgselsdebat i Folketinget i sommeren 2020 kunne Konservatives daværende retsordfører, Britt Bager, fortælle, at Lars Løkke Rasmussen – som statsminister for Venstre i 2018 – også forhandlede med Rumænien. 

Den nuværende fængselsaftale med Kosovo venter fortsat på at blive ratificeret i Kosovos parlament. Først når det er sket, kan ombygningen af fængslet i Gjilan gå i gang, så det lever op til det danske standarder. 

Det er Justitsministeriets forventning, at de første udvisningsdømte påbegynder deres afsoning 21-26 måneder, efter at aftalen er endeligt vedtaget.