Menneskerettighedschef advarer: Fængselsaftalen med Kosovo kan få konsekvenser for retsstaten
Traktaten mellem Danmark og Kosovo om leje af fængselspladser i Kosovo svarer stadig ikke på centrale spørgsmål om menneskeretligt ansvar. Planen rejser alvorlige juridiske og praktiske problemer, skriver chef for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for DignityKosovo har godkendt en traktat, der formaliserer aftalen om, at Danmark kan leje fængselspladser i Gjilan-fængslet til omkring 300 udvisningsdømte udlændinge.
Ifølge Justitsministeriet skal de afsone deres danske fængselsstraf under forhold, der ”grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark”.
Gjilan-fængslet i Kosovo ligger omkring 2.000 kilometer væk fra Danmark, og Kosovo har ikke tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Derfor rejser aftalen både alvorlige juridiske og praktiske problemer.
Helt centralt for vores bekymring er, at Kosovo ikke er forpligtet af international menneskeret. Kosovo er hverken medlem af FN eller Europarådet og har derfor ikke tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre menneskerettighedskonventioner.
Både FN’s Torturkomité og Europarådets Menneskerettighedskommissær har derfor kraftigt advaret mod at gennemføre planen.
Selvom traktaten gør gældende, at de overførte indsatte skal have grundlæggende de samme rettigheder, som hvis de afsonede i et dansk fængsel, er der udeståender.
Nogle af de indsatte kan have et familieliv med børn i Danmark. Men hvordan sikres retten til familieliv for indsatte? Hvordan skal indsatte i praksis kunne holde kontakt med deres børn i Danmark? Det spørgsmål svarer aftalen ikke præcist på, ligesom aftalen ikke fuldt ud svarer på, hvor langt det menneskeretlige ansvar for de indsatte rækker.
Menneskerettighederne er for eksempel sat ud af spil, når transport til og fra fængslet i byen Giljan skal foregå efter kosovariske regler og under kosovarisk jurisdiktion.
Louise Holck
Menneskerettighederne er for eksempel sat ud af spil, når transport til og fra fængslet i byen Giljan skal foregå efter kosovariske regler og under kosovarisk jurisdiktion.
Transporter er i forvejen ofte arnested for magtanvendelser, så det udgør et betydeligt limbo i planen, hvis den enkeltes menneskerettigheder ikke gælder under transport. Det samme er tilfældet, hvis en indsat bliver syg og skal overføres til behandling på et kosovarisk hospital, eller hvis en indsat begår kriminalitet og skal overføres til afsoning i et andet kosovarisk fængsel.
Der er også sproglige forhindringer. For hvordan vil Danmark sikre, at de over 100 fængselsbetjente fra Kosovo behandler overførte indsatte efter danske regler i straffuldbyrdelsesloven, bekendtgørelser og retningslinjer om behandling af indsatte i forhold til magtanvendelse, udelukkelse fra fællesskab, strafcelle og disciplinærstraf?
Mange af fængselsbetjentene fra Kosovo taler tilsyneladende ikke engelsk, så hvordan vil Danmark løse det, så betjentene forstår de danske regler for straffuldbyrdelse og bliver klædt på til at handle efter de danske regler?
Det skal ses i sammenhæng med, at der vil være begrænset uafhængig overvågning af fængslet.
Det er planen, at Folketingets Ombudsmand skal sikre, at forholdene i fængslet er i orden. Men det må forventes, at Ombudsmandens inspektionsbesøg vil være af kort varighed – omkring en uge – og maksimalt finde sted en gang om året.
Planen om at overføre indsatte fra Danmark til Kosovo udgør overordnet et nybrud i både dansk og international ret, og der findes ikke direkte sammenlignelige tilfælde for Europa.
Kun to europæiske lande, Norge og Belgien, har tidligere lejet fængselspladser i et andet land, Holland, men den danske ordning adskiller sig på flere punkter.
For det første er det kun udlændinge, der skal sendes til afsoning i Kosovo og derefter udsendes direkte fra Kosovo til deres hjemland.
Kosovo ligger 2.000 kilometer fra Danmark og er ikke forpligtet af menneskerettighedskonventionerne.
Louise Holck
Det betyder, at de indsattes eventuelle asylansøgninger skal behandles i fængslet i Kosovo af udstationerede danske embedsmænd fra Udlændingeministeriet.
Mange af de overførte udlændinge risikerer for det andet at være frihedsberøvet i Kosovo i betydelig længere tid end afsoningen af den straf, som de er dømt for i Danmark.
Det er nemlig velkendt, at det kan være vanskeligt – og tage lang tid – at få modtagerlandet til at acceptere at modtage udlændinge fra Danmark, ikke mindst når det gælder kriminelle udlændinge.
Nogle af de overførte indsatte vil formentlig søge asyl, og det vil tage tid med sagsbehandling og mulige klagesager ved Flygtningenævnet. I den periode kan de pågældende udlændinge være henvist til varetægtsfængsling i Kosovo, og der kan gå år efter endt afsoning, til den indsatte bliver udsendt.
Lad mig gentage den væsentligste anke mod planen:
Kosovo ligger 2.000 kilometer fra Danmark og er ikke forpligtet af menneskerettighedskonventionerne. Derfor kan traktaten om fængselspladser i Kosovo og overførsel af 300 udvisningsdømte få vidtrækkende konsekvenser både for de overførte indsatte og for den danske retsstat.